Ferie & Fritid i Bella satser på flere ferietilbud

Report this content

Danskernes ferieønsker er i snart 30 år blevet opfyldt og inspireret på ferieudstillingen i Bella Center. I 2012 satser Ferie & Fritid i Bella på en stærkere tilbuds- og salgsudstilling.

Når ferieudstillingen i Bella Center til januar fejrer 30 års jubilæum, bliver det med en endnu stærkere salgsudstilling end tidligere fyldt med gode ferie- og rejsetilbud og inspiration til danskernes næste ferie.

Ferieudstillingen i Bella Center startede i 1983 som en oplevelsesudstilling med gode tilbud til de besøgende. Rejsemålene var primært inden for Europa, og de var til at købe for danskerne. Siden er fulgt en periode, hvor rejsetrenden har budt på fjernere destinationer - rejserne blev dyrere, og målet med besøget på udstillingen blev for mange af gæsterne at lade sig inspirere. I dag rummer udstillingen det hele:

”Vi vil give vore besøgende og udstillere en endnu stærkere face-to-face platform med attraktive tilbud, oplevelser og rejseinspiration. Over 1 million mennesker har igennem årene besøgt ferieudstillingen i Bella Center, og vi har en god og trofast besøgerskare, der altid starter det nye år i Bella Center med at drømme sig på ferie. Vores mål er at opfylde denne drøm. I 2012 har vi derfor særligt opfordret vore udstillere til at have et rigtig godt messetilbud med på udstillingen”, fortæller Sales Group Manager Malina Lebrecht Hye.

Ferie & Fritid i Bella afholdes i Bella Center fra den 20.-22. januar 2012.

www.ferieibella.dk

Find Ferie & Fritid i Bella på Facebook

Kontakt:
Sales Group Manager Malina Lebrecht Hye, mhy@bellacenter.dk, tlf.: 32 47 23 02
Pressekonsulent Karin Rasmussen, kra@bellacenter.dk, tlf.: 32 47 26 11

 

Bella Center A/S

Bella Center er Skandinaviens største messe- og kongrescenter, der årligt huser arrangementer af enhver art – det være sig alt fra messer med mode, mad, biler, både og ferie over store begivenheder som MTV Awards til danske og internationale kongresser som FN’s klimatopmøde COP15 og den olympiske IOC kongres. Bella Center A/S består også af Copenhagen Fashion House (permanente showrooms for mode) samt BC Design Center (permanent udstillingsplatform for møbler og interiør inkl. Skandinaviens første materialebibliotek), International House – et centralt beliggende kontorhotel med alle moderne faciliteter og kontorer i alle størrelser, Bella Center Services, som tilbyder catering for op til 15.000 gæster af gangen og Forum Copenhagen – et datterselskab siden 1997, hvor der bl.a. afholdes en lang række koncerter, udstillinger og fester. Seneste udvidelse af koncernen er Bella Sky Comwell Hotel Copenhagen - Nordens største hotelbyggeri, som blev indviet i foråret 2011.

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links