Nyhed! Ristet MüsliKrisp fra Finax Fyldt med kostfibre til maven

Report this content

Den nordiske morgenmadsproducent Finax udvider sit i forvejen store sortiment med to nye fuldkornsrige crunchprodukter. Ristet MüsliKrisp lanceres i smagsvarianterne Hindbær & Vanilje samt Appelsin & Chokolade.

– Det er 30 år siden, vi lancerede den første danske müsli. Siden har vi arbejdet målrettet på at drive kategorien videre. Vores nye fuldkornsprodukt MüsliKrisp er et spændende eksempel på, hvor langt vi er kommet, siger Lina Nyström, der er nordisk produktchef hos Finax. – Tendensen er tydelig. Vi oplever en stødt stigende efterspørgsel på sundere crunchprodukter. MüsliKrisp lever op til forbrugernes behov – og da Finax er en del af Fuldkornsgruppen, er produktet udviklet, så det kan bære både Fuldkorns- og Nøglehulslogoet, fortæller Lina. Begge logoer er kundernes garanti for sundere og mere nærende fødevarer. Og det får man, uanset om man vælger smagsvarianten Hindbær & Vanilje, der har hele 66 % fuldkorn og 18 % kostfibre – eller Appelsin & Chokolade, der har 64 % fuldkorn og 17 % kostfibre. Samtidig er fedtindholdet i begge varianter helt nede på 7 %. Men sundt og nærende gør det ikke alene. Derfor er det lige så vigtigt at fortælle, at MüsliKrisp fra Finax er velsmagende, knasende og mættende. MüsliKrisp udgør altså på alle måder et lækkert og nærende måltid. Godt at kick-starte dagen på – eller at nyde som eftermiddags- eller godnatmad. Lidt fakta Hver pakke MüsliKrisp indeholder 500 g, koster 27,95 kr. (vejl.) og sælges i Føtex og Bilka. Læs mere om produkterne og fuldkorn på www.finax.com. Kontakt For yderligere information og bestilling af vareprøver kontakt venligst Lina Nyström på tlf. +46 761 80 92 73 eller lina.nystrom@finax.se. Pressemeddelelse og billeder til frit brug findes på www.finax.com/se/display/for-press.aspx.

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links