Finserve Nordic AB giver danskere adgang til at investere i forsvar og sikkerhed med god samvittighed

Report this content

Den svenske kapitalforvalter Finserve Nordic AB lancerer nu sin Finserve Global Security Fund I på det danske marked via Nordnet. Fonden investerer i forsvar, cybersikkerhed og kritisk infrastruktur, men følger samtidig en omfattende screeningspolitik. Derved kan investorerne få en strategisk eksponering mod sektorer i hastig vækst uden at gå på kompromis med ansvarligheden.

København/Stockholm 6. maj 2025

Lanceringen betyder, at kunder i Nordnet Danmark allerede fra begyndelsen af maj har haft adgang til at investere i fonden. Lanceringen i Danmark er en vigtig milepæl for Finserve Nordic, som har en europæisk vækststrategi. De seneste år har den svenske fond tiltrukket stigende interesse i Norden takket være sit klare sikkerhedstema, stærke afkast og en femstjernet rating hos Morningstar.

– ”Lanceringen af Global Security Fund i Danmark via Nordnet er et vigtigt næste skridt i vores europæiske vækstrejse. Interessen for vores tema inden for forsvar og sikkerhed har været meget stor i Sverige og Europa, og vi ser samme efterspørgsel hos danske investorer”, siger, Joakim Agerback, som er porteføljemanager for fonden.

Artikel 8 fond med eksklusion af kontroversielle våben, Rusland og Kina

Finserve Global Security Fund er en global aktiefond, der investerer i børsnoterede selskaber inden for forsvar, cybersikkerhed og rumteknologi. Fondens strategi bygger på langsigtede megatrends som stigende forsvarsudgifter, hurtig teknologisk udvikling og et forandret geopolitisk sikkerhedsbillede. Fonden er klassificeret som en artikel 8-fond jf. EU’s taksonomiforordning og følger en række screeningskriterier, når det kommer til investeringer i forsvar.

Fonden investerer i demokratiske lande inden for OECD og NATO, men med et tydeligt fokus på Europa. Til gengæld er autoritære nationer som Rusland og Kina ekskluderede.

”Fonden ekskluderer producenter af kontroversielle våben i henhold til EU's regulatoriske definition (SFDR). Gennem at følge disse retningslinjer opfylder fonden kravene til investering uden eksponering mod kontroversielle våben og tager samtidig hensyn til væsentlige bæredygtighedsrisici i overensstemmelse med lovgivningen”, siger porteføljemanageren.

Tidligere svensk hærchef som Head of Advisory board

Fonden har den tidligere chef for den svenske hær, Karl Engelbrektson, som Head of Advisory Board, og han mener, at sikkerhed er blevet et nyt underliggende tema i moderne bæredygtighed – det handler ikke kun om grøn energi, men også om modstandsdygtighed og stabilitet.

– Vi er nødt til at droppe automatreaktionen om, at investeringer i våben og forsvar skulle være kontroversielt. Vi kan ikke tage for givet at vores samfund med demokrati, ligestilling, uddannelse og åbenhed består, hvis vi ikke værner om det sammen – Her ser jeg, at finansmarkederne er en integreret del af løsningen, siger den tidligere hærchef.

Bredere distributionsnet på vej

Global Security Fund blev godkendt til distribution i Danmark tidligere i år og det er ambitionen, at fonden skal være tilgængelig på flere platforme og rådgivningskanaler i løbet af året. Satsningen i Danmark ledes af Pelle Wahlström, som er tidligere administrerende direktør for Skandia i Danmark.

– ”Nordnet er kun den første platform, hvor danske investorer kan placere frie midler og pensionspenge i fonden. Min opgave er at skabe et bredere netværk af distributører i Danmark blandt andet via danske banker og pensionsselskaber”, siger Pelle Wahlström.

 

Fakta om Finserve Global Security Fund I

  • Risikoindikator: 4 af 7 (moderat)
  • Morningstar-rating: 5 stjerner (af maksimalt 5)
  • Bæredygtighedsklassificering: artikel 8
  • Udelukker selskaber involveret i kontroversielle våben eller domicileret i Rusland/Kina
  • Beta: 0,21 (3 år)
  • Sharpe ratio: 1,00 (3 år)
  • Årlige omkostninger (ÅOP): 2,2%
  • Totalt afkast siden start: 138,46% (februar 2019 til og med april, 2025)
  • Afkast i 2025: 20,07% (til og med april)
  • Fondsstørrelse: 2,8 mia. SEK (pr. 30. april 2025)
  • Global aktiefond – aktivt forvaltet
  • Link til fondsfakta: https://finserve.se/en/fund/global-security-fund/

For yderligere information, kontakt venligst:

Joakim Agerback, Porteføljeforvalter, Finserve Global Security Fund I
Mail: joakim@finserve.se
Telefon: +46 708 922 430


Pelle Wahlström, Distributionsansvarlig Danmark, Finserve Global Security Fund
Mail: pelle@adviment.se
Telefon: +46 705 177 035

Disclaimer
Dette er markedsføringsmateriale. Inden du træffer en endelig investeringsbeslutning, bør du læse prospektet for UCITS-fonden samt dokumentet med central investorinformation (KID). Investering i fonde indebærer risici. Der er ingen garanti for, at fonden opnår sit investeringsmål. Værdien af en fond kan variere over tid, og der er ingen garanti for, at du får det fulde investerede beløb tilbage. Tidligere afkast er ikke en pålidelig indikator for fremtidige resultater.

Abonner