First Camp's Autocamperpas: Overnat for bare 165,- pr. nat på mere end 65 campingpladser i Norden

Report this content

First Camp lancerer deres seneste produkt til campingbilister - Autocamperpasset. Dette pas tilbyder autocampersentusiaster muligheden for at nyde First Camps destinationer i Danmark, Sverige og Norge for kun 165 kr/nat.

De autocamperbilister, der køber Autocamperpasset til bare 199,- kr., kan efterfølgende nyde camping på enhver valgfri First Camp-destination for kun 165,- kr pr. nat. Passet er gyldigt i uge 1-24 samt 32-52 på både danske, svenske og norske destinationer. First Camp har i alt over 65 destinationer i disse lande. Dette tilbud giver autocamperbilister fleksibilitet og mulighed for at udforske en lang række forskellige pladser og destinationer til en fordelagtig pris. 

Det, der tiltaler mest ved Autocamperpasset, er dets fokus på enkelhed og bekvemmelighed. Også gebyrer for valg af specifik plads samt strøm er altid inkluderet i prisen på 165,- kr/nat, hvilket gør oplevelsen endnu mere behagelig og problemfri, og som altid ved First Camp er pladslejen inkl. Op til 6 personer. Derudover tilbyder passet muligheder for ændringer og afbestillinger uden ekstra omkostninger, hvilket giver gæsterne yderligere frihed til at planlægge deres rejser uden stress eller bekymringer. 

Kent Lodberg, Head of Brand & Marketing hos First Camp, ser frem til at lancere Autocamperpasset: "Vi er glade for at kunne lancere dette fantastiske tilbud til autocamperejere rundt omkring i Sverige, Norge og Danmark, hvor vores gæster virkelig kan drage fordel af, at First Camp er en stor kæde med campingpladser over hele Skandinavien. Autocamperpasset er designet med enkelhed, bekvemmelighed og spontanitet for øje, og vi er overbeviste om, at det vil bidrage til at gøre campingbilferien endnu mere behagelig for vores gæster." 

First Camp frigiver 1.000 eksemplarer af Autocamperpasset ved første lancering. Først til mølle gælder for dem, der ønsker at sikre sig årets campingbilferie til denne fordelagtige pris. 

Campingpasset er allerede tilgængeligt til køb, og i første omgang foregår købet via First Camps Contact Center på telefon +45 3224 4400, inden det snart bliver frigivet som en digital service. Autocamperpasset kan også benyttes af campister med campingvogn.

Læs mere om Autocamperpasset: firstcamp.dk/autocamper/autocamperpasset

For yderligere information, kontakt venligst:

Kent Lodberg
Head of Brand & Marketing
+45 3045 8288

kent.lodberg@firstcamp.dk
 

Om os

First Camp er Skandinaviens største campingkæde med over 70 destinationer fra svenske Boden i nord til danske Frigård i syd, heraf fire destinationer i Norge. Også mærkerne Jesperhus Feriepark, Leksand Resort og Kronocamping Lidköping er en del af koncernen. First Camps hjerte banker for alle, der elsker at bo i hytte, campingvogn, mobilhome eller telt, og gruppen har cirka seks millioner gæsteovernatninger årligt. Virksomheden brænder for at stille naturskønne og smukke steder og omhyggeligt designede oplevelser til rådighed. First Camp ønsker at blive verdens førende campingkæde gennem sit klare fokus på innovationer og brancheudvikling, investeringer i bæredygtighed og selvfølgelig – fantastisk tilfredse gæster.

Abonner

Multimedia

Multimedia