First Camp satser på hundevenlig ferie – gør det nemt at tage hunden med på camping
Ferie med hund bliver lettere end nogensinde før denne sommer. First Camp – Nordens største kæde af campingpladser og resorts – lancerer nu en række nyheder målrettet hundeejere i Danmark. Målet er klart: First Camp skal være det oplagte ferievalg for Danmarks mange hundefamilier.
”For rigtig mange danskere er hunden en vigtig del af familien – og selvfølgelig skal den også med på ferie. Men det kan være besværligt at finde overnatning, hvor hunden er velkommen, og hvor rammerne er i orden. Derfor har vi sat ekstra fokus på at gøre det nemt og trygt at tage hunden med, uanset om man vælger hytte eller camping,” siger Benita Jonsson, driftschef hos First Camp.
Hundevenlige faciliteter og smartere booking
First Camps danske hjemmeside er nu opdateret med særlige funktioner til hundeejere. Det er nemt at filtrere efter faciliteter, og du kan hurtigt se, hvilke pladser og hytter der tillader hund – helt uden at skulle vente på bekræftelse. Med få klik får du overblik over destinationer med:
- Hundestrande – perfekte til en dukkert sammen
- Indhegnede hundegårde – til leg og socialisering
- Hundebrusebade – til mudrede poter efter skovturen
Samtidig har First Camp lanceret en ny side, firstcamp.dk/hund, som samler inspiration, gode råd og praktiske tips til ferie med hund – fx om pelspleje i varmen, vandskåle på farten og sjove aktiviteter i naturen. Her kan hundeejere planlægge ferien med ro i maven.
Sommerens nyhed: Flytbar hundegård til hyttegæster
En særlig nyhed på udvalgte destinationer i Danmark og Sverige er den bærbare hundegård – en smart løsning til gæster, der lejer hytte og ønsker at lade hunden være ude uden snor. Gården er nem at hente i receptionen og sættes op lige uden for hytten. Den fungerer som en lille, tryg terrasse kun for hunden.
”Vi har testet ideen på gæster med hund, og den blev hurtigt populær. Mange ønskede en indhegnet udeplads, så hunden ikke behøver være bundet eller indendørs hele tiden. Det er også en pladsbesparende løsning, når man har meget gear med i bilen,” siger Benita Jonsson.
Fakta om hundevenlig camping hos First Camp
- Hunde er velkomne på alle danske First Camp-destinationer
- På alle First Camp Bistroer må hunden være med på terrassen
- Der findes kæledyrsvenlige hytter på alle destinationer
Flere informationer og booking: www.firstcamp.dk/hund
Om hundeejere i Danmark
(Kilde: Dansk Hunderegister, 2024)
- Der er over 800.000 registrerede hunde i Danmark
- Omkring 600.000 danske husstande har hund
- Populære hundenavne i Danmark: Buster, Molly, Bella, Max og Luna
For yderligere information, kontakt:
Benita Jonsson
Driftschef, First Camp
benita.jonsson@firstcamp.se
+46 (0)72-088 10 89
Om os
First Camp er Skandinaviens største campingkæde med over 70 destinationer fra svenske Boden i nord til danske Frigård i syd, heraf fire destinationer i Norge. Også mærkerne Jesperhus Feriepark, Leksand Resort og Kronocamping Lidköping er en del af koncernen. First Camps hjerte banker for alle, der elsker at bo i hytte, campingvogn, mobilhome eller telt, og gruppen har cirka seks millioner gæsteovernatninger årligt. Virksomheden brænder for at stille naturskønne og smukke steder og omhyggeligt designede oplevelser til rådighed. First Camp ønsker at blive verdens førende campingkæde gennem sit klare fokus på innovationer og brancheudvikling, investeringer i bæredygtighed og selvfølgelig – fantastisk tilfredse gæster.
Læs mere om First Camp og find inspiration til campingferien på www.firstcamp.dk