• news.cision.com/
  • FOREX/
  • FOREX og Nationalbanken åbner nye indleveringssteder 2. december 2024, til sedler der bliver ugyldige

FOREX og Nationalbanken åbner nye indleveringssteder 2. december 2024, til sedler der bliver ugyldige

Report this content

I et nyt samarbejde mellem FOREX – nordisk betalingsinstitut – og Nationalbanken, vil FOREX bistå med indløsning af ugyldige pengesedler. FOREX åbner tre indleveringssteder, hvor danske eller udenlandske borgere samt virksomheder til og med 31. maj 2026 kan indløse de pengesedler, der bliver ugyldige som betalingsmiddel i butikker og banker efter 31. maj 2025.

I tre af FOREX' danske butikker – i Odense, Aarhus og København – vil der fra 2. december 2024 være en særskilt kasse, hvor borgere og virksomheder kan indløse sedler, der bliver ugyldige som betalingsmiddel i banker og butikker efter 31. maj 2025. Efter 31. maj 2025 vil FOREX’ indleveringssteder være de eneste steder, hvor man kan indløse de indkaldte sedler. Det er muligt at indløse sedlerne op til et år efter at de er blevet ugyldige som betalingsmiddel i butikker og banker, dvs. til 31. maj 2026.


”Det er vigtigt for Nationalbanken at give borgere og virksomheder de bedst mulige forudsætninger for at kunne indlevere sedlerne. Derfor åbnes indleveringsstederne 2. december 2024, et halvt år inden sedlerne bliver ugyldige som betalingsmiddel. Dermed vil der være 1,5 år, hvor man kan benytte sig af indleveringsstederne” siger Niels Kaas, hovedkasserer i Danmarks Nationalbank.
 

Dokumentationskrav skal forhindre hvidvask
Indløsning af de indkaldte sedler via Nationalbankens indleveringssteder er omfattet af gældende hvidvaskregler. FOREX er, som betalingsinstitut, underlagt samme regler som banker og der vil derfor være lignende dokumentationskrav som hos bankerne. Det er af allerstørste betydning for både Nationalbanken og FOREX.
”Indleveringsstederne skal ikke benyttes til hvidvask eller anden form for økonomisk kriminalitet. Derfor fører vi nøje kontrol med alle indleveringer, ligesom vi stiller krav om dokumentation, id og fysisk fremmøde” siger Charles Nielsen, Landechef for FOREX Danmark.

 

Læs mere om dokumentationskrav på www.forexvaluta.dk

For mere information, kontakt
Charles Nielsen
Landechef for FOREX Danmark
FOREX Danmark
+45 31 19 90 03
charles.nielsen@forexvaluta.dk

Teis Hald Jensen
Kommunikations- og presserådgiver
Danmarks Nationalbank
+45 33636066
tehj@nationalbanken.dk

Om FOREX
FOREX är Nordens marknadsledare på resevaluta sedan 1965 och erbjuder dessutom reseförsäkringar, kreditkort och ett stort utbud av andra reserelaterade tjänster. 
FOREX finns på över 80 centralt belägna butiker och lika många valutaautomater i Norden, på www.forex.se och 0771-22 22 21.

Abonner