Solrejsemålene, hvor danskerne får mest for pengene

Report this content

Mange rejsemål er mere solsikre end Danmark. Men hvad koster det egentlig, når man først er kommet frem til solen? FOREX Solferieindeks 2026, som sammenligner over 20 førende destinationer for sol og strand, viser, at feriebudgettet rækker længere ved Atlanterhavskysten end ved Middelhavet. 

– Når man sammenligner destinationerne i indekset, bliver det tydeligt, hvor store forskellene er på, hvad ferien faktisk koster. Men man kan få mere ud af feriebudgettet ved at undgå unødige omkostninger som valutatillæg, hævegebyrer og andre gebyrer, som kan gøre kortbetalinger dyrere. At have kontanter med er én måde at reducere gebyrerne på, siger Charles Nielsen, Country Manager hos FOREX. 

I det populære Italien er Sicilien (65) cirka 35 % billigere end København (100 % – udgangspunktet for FOREX Solferieindeks), mens Sardinien (79) er omkring 20 % billigere end herhjemme. I Italien opkræves der desuden en turistskat, som betales pr. person og nat i et vist antal nætter. Skatten varierer mellem kommuner og kan, afhængigt af overnatningsstedets standard, løbe op i flere hundrede kroner. Skatten betales på stedet, ofte kontant. 

På mange af de græske øer kan man regne med, at omkostningerne er cirka 35–40 % lavere, blandt andet på Kreta (64) og Rhodos (61). Santorini, med et indeks på 82, er en af de dyrere øer. I Grækenland opkræves der ligeledes en turistskat på overnatning på op til 15 EUR pr. værelse pr. nat afhængigt af standard. 

Ser man væk fra Middelhavet, opdager man, at der findes destinationer ved Atlanterhavet, hvor pengene rækker længere. På Algarve‑kysten (59) i Portugal er det næsten 40 % billigere, mens man i Agadir (39) i det mere kontantbaserede Marokko får helt op til 60 % mere ud af feriebudgettet. 

Marokko har en officiel grænse for, hvor mange kontanter der må føres ind i og ud af landet – maksimalt 2.000 marokkanske dirham (MAD) pr. person, svarende til godt 1.000 kroner. Euro accepteres ofte som alternativ valuta. Ved kontanthævninger i hæveautomater pålægges der som regel hævegebyrer.  

– Vores erfaring er også, at betalingsformer varierer mere mellem destinationer, end mange regner med. På flere rejsemål bruges kontanter i højere grad end betalingskort, og det er en del af ferieplanlægningen, hvis man vil undgå unødige overraskelser, siger Charles Nielsen. 

FOREX SOLFERIEINDEKS 2026 

Rejsemål   Land  Indeks 
Agadir   Marokko  39 
Antalya   Tyrkiet  50 
Sunny Beach   Bulgarien  54 
Saranda-Ksamil   Albanien  55 
Parga   Grækenland   57 
Algarve   Portugal  59 
Bodrum   Tyrkiet  61 
Rhodos   Grækenland   61 
Korfu   Grækenland   62 
Alicante   Spanien  63 
Malaga   Spanien  64 
Zákynthos  Grækenland  64 
Kreta   Grækenland   64 
Sicilien   Italien  65 
Mallorca   Spanien  66 
Ayia Napa   Cypern   67 
Split   Kroatien  69 
Barcelona   Spanien  69 
Malta   Malta  70 
Dubrovnik  Kroatien  75 
Ibiza   Spanien  79 
Sardinien   Italien  79 
Nice   Frankrig  80 
Santorini   Grækenland  82 
Amalfikysten   Italien  87 
København  100  

Om FOREX Solferieindeks 
FOREX Solferieindeks 2026 giver en prisindikation på, hvad en dag på den enkelte destination kan koste for to voksne, eksklusive overnatning. Indekset er baseret på aktuelle prisdata fra internationale omkostningsdatabaser og rejsebudgetkilder, herunder Numbeo, Expatistan og Livingcost.org, samt supplerende research af lokale skatter, strandrelaterede omkostninger og drikkepenge. Alle priser er kvalitetssikret gennem sammenligninger mellem flere kilder og justeret for at afspejle en realistisk turistadfærd i højsæsonen. 

For mere information, kontakt
Rickard Andersson 
PR Manager FOREX 
+ 46 76 – 629 73 86 
rickard.andersson@forex.se

Om FOREX 
FOREX har været Nordens markedsleder inden for rejsevaluta siden 1965. Med over 80 butikker, et tilsvarende antal valutautomater og valuta online tilbyder FOREX også at sende penge til udlandet.

www.forexvaluta.dk  

Abonner

Multimedia

Multimedia

Hurtige fakta

​​​​​​​Mange rejsemål er mere solsikre end Danmark. Men hvad koster det egentlig, når man først er kommet frem til solen? FOREX Solferieindeks 2026, som sammenligner over 20 førende destinationer for sol og strand, viser, at feriebudgettet rækker længere ved Atlanterhavskysten end ved Middelhavet. 
Tweet dette

Citater

Man kan få mere ud af feriebudgettet ved at undgå unødige omkostninger som valutatillæg, hævegebyrer og andre gebyrer, som kan gøre kortbetalinger dyrere. At have kontanter med er én måde at reducere gebyrerne på.
Charles Nielsen, Country Manager hos FOREX