Danmarks bedste håndværker skal kåres

Report this content

Det kan til tider være svært at finde den bedste håndværker, men det er der nu råd for, når Årets Håndværker 2012 kåres på boligmessen, Bolig i Forum, som foregår fra den 16.-18. marts i Forum Copenhagen. Bag prisen står www.anmeld-haandvaerker.dk, der i seks år har indsamlet information om danske håndværkere og har konverteret anmeldelserne til smileys.

Når der skal laves noget på boligen, kan det være svært at finde den rigtige og bedste håndværker til at løse opgaven, men det er der nu råd for, når Årets Håndværker 2012 indenfor 10 forskellige kategorier kåres på boligmessen, Bolig i Forum, som afvikles fra den 16.-18.marts i Forum på Frederiksberg.

Anmeld-haandvaerker.dk står bag prisen, og de har i seks år indsamlet information om danske håndværkere og konverteret informationer til en smiley med en karakter mellem 1 og 5. Anmeld-haandvaerker.dk har i disse år modtaget i tusindvis af smileys og kan nu kåre årets håndværkere indenfor ti forskellige kategorier: Tømrer, murer, elektriker, maler, gulvmand, VVS'er, entreprenør, tagmand, specialist og juryens darling.

’’ I dag er smileyordningen anmeld-haandvaerker.dk et af de vigtigste redskaber for forbrugere, der ønsker en håndværker med smiley-garanti. Med kåringen flytter vi nu opmærksomheden til håndværkeren og giver håndværkerbranchen det skulderklap, den fortjener. Det er første gang, at hele håndværkerstanden bedømmes ud fra et sæt fælles kriterier, ‘’ fortæller Direktør Peter Birkelund.

Alle håndværkere er nomineret efter en matematisk model udarbejdet af professor Henrik Spliid fra DTU – Danmarks Tekniske Universitet. Herefter udpeger juryen en vinder blandt de nominerede virksomheder.

Juryen består af indehaver Tanja Foged fra Mosaikhjørnet A/S, direktør Ole Draborg fra Danske Malermestre, markedschef Flemming Adolfsen fra Icopal Danmark A/S og direktør Jesper Salskov fra VELUX Danmark A/S.

Uddelingen finder sted fredag d. 16. marts 2012 kl. 17.30 i Forum på Frederiksberg. Alle er velkomne til prisoverrækkelsen.

Bolig i Forum, 16. - 18. marts 2012

Tid: Fredag kl. 12-19, lørdag og søndag kl. 10-17

www.boligiforum.dk

Oversigt over de nominerede er vedlagt.

For info om Bolig i Forum, kontakt venligst:
Stifter Mads Teissøe, Byg&Bolig.dk ApS, 70 22 72 27, mads@bygogbolig.dk
Salgs- & Projektleder Henriette Dybkær på 32 47 2083, hdy@forumcopenhagen.dk

 

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links