• news.cision.com/
  • Freetrailer/
  • Anerkendte investorer øger deres andel i Freetrailer gennem køb af eksisterende aktier til 5,25 DKK per aktie.

Anerkendte investorer øger deres andel i Freetrailer gennem køb af eksisterende aktier til 5,25 DKK per aktie.

Report this content

Den største venture capital investor i noteringsemissionen, Dico ApS, det relaterede investeringsselskab Lohmann Holding ApS, som kontrolleres af direktøren i Dico A/S, Jesper Lohmann og investeringsselskabet Acasma ApS, som ejes af den anerkendte angel investor og serieiværksætter Nicolai Frisch, alle danske har fra Ambjørner Holding ApS, som kontrolleres af Aksel Blomgren Ambjørner købt i alt 500.952 aktier til 5.25 DKK per aktie svarende til 0.75 DKK over tegningsprisen på 4.50 DKK per aktie (stigning på 17%). Den lock-up forpligtelse, som allerede findes på de overdragne aktier, jf. memorandum, overtages af køberne individuelt. 90% af aktierne vil dermed være bundet af lock-up i 12 måneder fra første handelsdag på Spotlight Stock Market.

Aksel Blomgren Ambjørner er Co-founder af Freetrailer og er ikke længere aktiv i selskabet. Aksel har af privat-økonomiske grunde ønsket at realisere en andel af sit aktie-indehavende.

Jesper Lohmann udtaler på Dico’s vegne: ”Freetrailer har en gennemprøvet forretningsmodel, en stærk ledelse og et stort markedspotentiale, som er tre væsentlige ingredienser for at realisere et stort vækstpotentiale, og også årsagen til at vi har været interesseret i at købe en større andel og derned involvere os i selskabet”.

Nikolai Frisch udtaler: ”Jeg investerer kun når jeg ser et stort internationalt potentiale og dygtige folk som jeg har lyst til at arbejde sammen med - i kombination med en rimelig pris. Den kombination har jeg fundet i Freetrailer. Freetrailer har skabt et univers, hvor de med en let tilgængelig service binder forbrugere og sine samarbejdspartnere sammen. Jeg vil gerne være med på Freetrailers rejse ud på nye markeder i Europa”.

Ambjørner Holding ApS’ aktiekapital i Freetrailer mindskes dermed fra 20,4% til 15% efter salget af 500 952 aktier. Dette indebærer, at Ambjørner Holding ApS efter flagningsreglerne meddeler at dennes ejerandel nu er under 20%.

Dico ApS køber 342 857 aktier. Acasma ApS køber 120 000 aktier. Lohmann Holding ApS køber
38 095 aktier.

For mere information om Freetrailer Group A/S, kontakt venligst:

Allan Sønderskov Darré, VD 
E-post: asd@freetrailer.com
Telefon: +45 4290 9098

Kort om Freetrailer Freetrailer Group A/S

Freetrailer er en dansk teknologivirksomhed, grundlagt i 2004, med det formål at gøre det var nemt at booke og låne en trailer gratis via en deleøkonomisk it-platform. Virksomheden tilbyder i dag sine kunder en 100% selvbetjeningsløsning via app. og elektronisk lås, der giver kunder fuld fleksibilitet.

Konceptet har vist sig at skabe øget trafik til butikkerne på en nytænkende og anderledes måde og siden opstarten har mere end 2 millioner kunder lånt en gratis Freetrailer hos IKEA, Silvan, Pelican Storage – eller hos en af virksomhedens mere end 30 andre samarbejdspartnere i Norden.

Det danske dagblad Børsen har tildelt Freetrailer syv vækstgazeller i streg. Freetrailer står i dag med et yderst rentabelt og globalt skalerbart forretningskoncept, der bygger på en gennemtestet og robust it-platform. 

Abonner

Dokumenter og links