Bilka udvider antallet af trailere med 43% og forlænger aftalen med 4 år

Report this content

Hypermarkedskæden Bilka forlænger sit samarbejde med Freetrailer i en ny 4-årig aftale. Samtidig udvider varehuskæden antallet af trailere med 43% og vil fra marts 2019 have 127 nye trailere stående foran sine 18 hypermarkeder. Alle de nye trailere bliver leveret med Freetrailers elektroniske låseløsning Freelock, der betjenes via en app.

Igennem de seneste 12 år har lavprisvarehuskæden Bilka været en del af Freetrailer-familien. Det er en stadig stigende efterspørgsel fra kundernes side, der gør, at kæden nu har valgt at udvide antallet af trailere med 43%. CEO Allan Sønderskov Darré er stolt af det langvarige samarbejde og er glad for at Bilka både udvider og forlænger aftalen og samtidig sætter Freelock på alle de nye trailere.

”Vi har oplevet en stadig stigende efterspørgsel på vores gratis trailere. Og da hverken vi eller Bilka ønsker, at nogen skal gå forgæves efter en trailer, er vi i samarbejde kommet frem til at udvide trailerkapaciteten foran Bilkas 18 hypermarkeder. At Freelock kommer på alle de nye trailere ligger helt i tråd med kundernes behov for fleksibilitet”, siger CEO Allan Sønderskov Darré.

Bilkas Head of Store Development, Claus Frederiksen er også godt tilfreds med den nye aftale. ”Bilka er kendt for at have gode priser og et meget bredt sortiment inden for både nonfood og food. Vi tilbyder derudover også et væld af services, der er med til at gøre det nemt for vores kunder. Og gratis lån af freetrailerne er en af de services kunderne er rigtig glade for, så det er helt naturligt for os både at forlænge og udvide vores aftale” slutter Claus Frederiksen

Den nye aftaler træder i kraft marts 2019 og løber over fire år. Kontrakten udvides fra 89 trailere til 127 nye trailere – svarende til en stigning på 43%. Alle de nye trailere leveres med Freelock låseløsning, der gør det enkelt og nemt for kunderne at booke og hente en trailer, når de har brug for det. Bilka, der er ejet af Salling Group, har været samarbejdspartner siden 2006.

Med aftalen bidrager Freetrailer positivt til at indfri sin vækstambition for hjemmemarkederne. Fokus på vækst på hjemmemarkederne er første trin på vækstrejsen frem mod 2022. Indenfor de kommende år er det planen, at Freetrailer flytter sit delekoncept videre ud i verden. 

For mere information om Freetrailer Group A/S kontakt venligst:
Allan Sønderskov Darré, Group CEO & grundlægger

E-mail: asd@freetrailer.com
Telefon: +45 42 90 90 98

Kort om Freetrailer Group A/S
Freetrailer er en dansk teknologivirksomhed, grundlagt i 2004, med det formål at gøre det nemt at booke og låne en trailer gratis via en deleøkonomisk it-platform. Virksomheden tilbyder i dag sine kunder en 100% selvbetjeningsløsning via app og elektronisk lås, der giver kunderne fuld fleksibilitet.

Konceptet har vist sig at skabe øget trafik til butikkerne på en nytænkende og anderledes måde og siden opstarten har mere end 2 millioner kunder lånt en gratis Freetrailer hos IKEA, SILVAN, Bilka, Pelican Self Storage – eller hos en af virksomhedens mere end 30 andre samarbejdspartnere i Norden. Virksomheden arbejder med en todelt vækstplan, hvor styrkelsen af de eksisterende hjemmemarkeder udgør det ene ben, og en yderligere internationalisering af konceptet udgør det andet.

Det danske dagblad Børsen har tildelt Freetrailer syv vækstgazeller i streg. Freetrailer står i dag med et yderst rentabelt og globalt skalerbart forretningskoncept, der bygger på en gennemtestet og robust it-platform.

Abonner

Dokumenter og links