Elgiganten bliver en del af Freetrailer familien med 50 helt nye trailere

Report this content

Elgiganten og Freetrailer har indgået en partnerskabsaftale om 50 nye trailere fordelt på 10 butikker i Danmark. Men det nye samarbejde bliver Elgigantens Freetrailere markedsført via Freetrailers digitale platform. En platform der gør det muligt for kunderne at booke og transportere varer hjem med de velkendte gratis trailere. Elgigantens CEO Peder Stedal peger på løsningen med Freelock som medvirkende årsag til, at kæden har valgt at gå med.

”Det er med stor gensidig tilfredshed, at vi har kunnet indgå en aftale med Elgiganten om 50 nye trailere til 10 butikker. For os er det meget glædeligt, når vi kan hjælpe vores samarbejdspartnere med at skabe øget trafik til butik, eksponering i gadebilledet samtidig med at vi kan tilbyde en attraktiv hjemtransportsløsning for kunderne”, siger CEO Allan Sønderskov Darré. ”Det er win-win for alle”, slutter han.

Elgigantens CEO Peder Stedal er også tilfreds med den nye aftale. ”Vi lever af glade kunder, og vi har store ambitioner og stræber efter at give vores kunder den bedste oplevelse, hver gang de er i kontakt med os. Den nye Freelock løsning gør det enkelt og nemt for kunderne at booke og hente, og det stemmer rigtig godt overens med de kundefordele, vi tilbyder vores kunder”, siger han.

I første omgang er det aftalt, at Elgiganten får 50 trailere til fordeling på 10 butikker. De nye trailere hos Elgiganten forventes at være på plads omkring årsskiftet.

Elgiganten i Danmark er en del af Elkjøp Nordic-koncernen, der også har butikker i bl.a. Norge og Sverige, hvor Freetrailer også er repræsenteret. Freetrailers CEO Allan Sønderskov Darré glæder sig til at byde Elgiganten velkommen om bord og ser et stort potentiale i det nye samarbejde.

For mere information om Freetrailer Group A/S kontakt venligst:
Allan Sønderskov Darré, Group CEO & grundlægger

E-mail: asd@freetrailer.com
Telefon: +45 42 90 90 98

Kort om Freetrailer Group A/S
Freetrailer er en dansk teknologivirksomhed, grundlagt i 2004, med det formål at gøre det nemt at booke og låne en trailer gratis via en deleøkonomisk it-platform. Virksomheden tilbyder i dag sine kunder en 100% selvbetjeningsløsning via app og elektronisk lås, der giver kunderne fuld fleksibilitet.

Konceptet har vist sig at skabe øget trafik til butikkerne på en nytænkende og anderledes måde og siden opstarten har mere end 2 millioner kunder lånt en gratis Freetrailer hos IKEA, SILVAN, Bilka, Pelican Self Storage – eller hos en af virksomhedens mere end 30 andre samarbejdspartnere i Norden. Virksomheden arbejder med en todelt vækstplan, hvor styrkelsen af de eksisterende hjemmemarkeder udgør det ene ben, og en yderligere internationalisering af konceptet udgør det andet.

Det danske dagblad Børsen har tildelt Freetrailer syv vækstgazeller i streg. Freetrailer står i dag med et yderst rentabelt og globalt skalerbart forretningskoncept, der bygger på en gennemtestet og robust it-platform.

Abonner

Dokumenter og links