Freetrailer Group A/S ansætter ny CFO med baggrund i Software og forsikringsbranchen

Report this content

Freetrailer har ansat Martin Damm som selskabets nye Chief Financial Officer (CFO). Han kommer med en stor erfaring fra software- og forsikringsbranchen, senest som CFO hos Penni.io.

I tråd med Freetrailer’s vækststrategi og internationale udrulning af selskabets deleøkonomiske transportkoncept, styrkes ledelsen med ansættelse af Martin Damm som selskabets nye CFO. Martin Damm kommer med en stor erfaring fra software- og forsikringsbranchen, hvor han igennem mange år har været en del af startup-miljøet og selskaber med stor fokus på den digitale udvikling, senest som CFO hos Penni.io. 

Freetrailers nye CFO, Martin Damm ser frem til at kunne bidrage aktivt til at indfri selskabets målsætninger. 

”Jeg ser det som et fantastisk tidspunkt at blive en del af Freetrailer gruppen, som står overfor en stor international udrulning og har en teknologi, som kan bruges på mange områder. Der er et kæmpe uudnyttet potentiale indenfor deleøkonomien, som fortsat er i sin vorden, men som fra starten har været kongstanken bag Freetrailer - Freetrailer er intet mindre end et flagskib for den deleøkonomiske kultur”.

Freetrailers CEO, Philip Filipsen ser selskabets nye CFO som vigtig styrkelse af ledelsen for at nå koncernens ambitiøse mål.

”Jeg er glad for at kunne byde Martin Damm velkommen hos Freetrailer. Vi er på en ambitiøs mission, hvor vi med udgangspunkt i vores teknologiske platform skal udbrede vores deleøkonomiske transportkoncept ikke kun til Norden, men til hele Europa. Det kræver en stærk organisation med mangeårige erfaringer inden for både teknologi og internationalt salg, det har Martin Damm og på toppen af det er han en erfaren CFO ”. Siger Group CEO Philip Filipsen

For yderligere information om Freetrailer Group A/S kontakt venligst:

Philip Filipsen, CEO 

E-mail: pf@freetrailer.com

Telefon: +45 40 90 17 85

Kort om Freetrailer Group A/S
Freetrailer Group er en dansk teknologivirksomhed, hvis mission er at gøre det nemt at booke og låne en trailer gratis via en deleøkonomisk it-platform.

Med en 100% selvbetjeningsløsning via Freetrailer Appen og den elektroniske lås gives Freetrailers Partnere og deres kunder fuld fleksibilitet og i dag har mere end 4 millioner personer gjort brug af Freetrailers service.

Freetrailer arbejder med en todelt vækstplan, hvor styrkelsen af de eksisterende hjemmemarkeder udgør det ene ben, og en yderligere internationalisering af konceptet udgør det andet.

Fakta:

+60 samarbejdspartnere

+450 afhentningssteder

+2.200 trailere

+600.000 udlejninger

Freetrailer Group står i dag med et skalerbart forretningskoncept, der bygger på en innovativ it-platform med et globalt potentiale. Freetrailer Group A/S blev børsnoteret på Spotlight Stock Market i 2018.

Ticker code: FREETR

Abonner

Dokumenter og links