Freetrailer Group A/S får ny stor Aktionær
Den svenske kapitalfond Origo Fonder AB har lige offentliggjort, at deres underliggende fond Origo Quest 1 har opkøbt 200.000 aktier i Freetrailer Group A/S, hvilket svarer til 2,1 % af den samlede aktiekapital. Sælgeren er ASD Invest ApS, der er ejet af Freetrailers grundlægger Allan Sønderskov Darré. Investeringen i Freetrailer blev iværksat af Origo Fonder AB.
”Hos Origo leder vi altid efter ekstraordinære virksomheder, der kan fremskynde overgangen mod en bæredygtig økonomi. Vi mener, at Freetrailer, med dens digitale platform og selvbetjenings-produkt, kan drage nytte af principperne for deleøkonomi og fortsætte med at forandre markedet for trailerleje i Norden og Europa. Vi ser store muligheder i Freetrailer flere år frem i tiden,” udtaler Stefan Roos, Investeringschef for Origo Fonder.
Christoffer Ahnemark, porteføljeforvalter for Origo Fonder, er enig:
”Freetrailer har et enestående koncept og en stærk forretningsmodel. Vi ser mange muligheder for vækst i virksomheden fremadrettet. Som aktiv ejer, vil vi i Origo støtte virksomheden i dens videre fremgang.”
Allan Sønderskov Darré, bestyrelsesmedlem og medstifter af Freetrailer, byder den nye aktionær velkommen:
”Det er tilfredsstillende, at vi har udviklet Freetrailers forretning og koncept til et plan, hvor også institutionelle investorer opfatter Freetrailer som en attraktiv investering og ser de fremtidige muligheder i vores forretningsmodel.”
Philip Filipsen Group, administrerende direktør for Freetrailer, er enig og tilføjer:
”Vi byder Origo Fonder velkommen som ny aktionær i Freetrailer og ser frem til et udbytterigt sammenarbejde. Det glæder mig, at endnu en institutionel investor har besluttet sig for at gøre Freetrailer til en del af deres investeringsportefølje, det er helt sikkert et klap på skulderen, som vi kan være stolte af.”
Om Origo Fonder
Origo Fonder er et uafhængigt investeringsselskab der er specialiseret i små kapitalinvesteringer i Norden. Origo bestyrer den prisvindende lang/kort kapitalfond Origo Quest 1
For yderligere information om Origo Fonder, klik her: www.origofonder.se
For yderligere information om Freetrailer Group A/S kontakt venligst:
Philip Filipsen, CEO
E-mail: pf@freetrailer.com
Telefon: +45 40 90 17 85
Kort om Freetrailer Group A/S
Freetrailer Group er en dansk teknologivirksomhed, hvis mission er at gøre det nemt at booke og låne en trailer gratis via en deleøkonomisk it-platform.
Med en 100% selvbetjeningsløsning via Freetrailer Appen og den elektroniske lås gives Freetrailers Partnere og deres kunder fuld fleksibilitet og i dag har mere end 4 millioner personer gjort brug af Freetrailers service.
Freetrailer arbejder med en todelt vækstplan, hvor styrkelsen af de eksisterende hjemmemarkeder udgør det ene ben, og en yderligere internationalisering af konceptet udgør det andet.
Fakta:
+60 samarbejdspartnere
+450 afhentningssteder
+2.100 trailere
+600.000 udlejninger
Freetrailer Group står i dag med et skalerbart forretningskoncept, der bygger på en innovativ it-platform med et globalt potentiale. Freetrailer Group A/S blev børsnoteret på Spotlight Stock Market i 2018.
Ticker code: FREETR