Freetrailer Group A/S og Second Space indleder nyt norsk partnerskab

Report this content

Freetrailer Group indleder et nyt samarbejde med den nye, norske lager-kæde Second Space om 15 trailere fordelt på kædens 5 lokationer i Oslo og Tromsø. Hver lokation vil starte med tre trailere.

"Vi har glædet os til at åbne vores lagerhoteller, og vi er glade for at have Freetrailer med på rejsen. Samarbejdet gør, at vi kan tilbyde vores kunder en ekstra service i tillæg til vores egne opbevaringsrum, når de har brug for ekstra plads i hjemmet. Samtidig fungerer trailerne perfekt som rullende reklamesøjler i lokalområderne, og Freetrailer-samarbejdet kommer derfor til at spille en stor rolle i arbejdet med at øge kendskabet til Second Space. Det er vigtigt for os som ny virksomhed, og vi har store forventninger til samarbejdet”, siger Isak Larsson, CEO i Second Space.

Philip Filipsen, CEO, Freetrailer glæder sig også til at byde Second Space velkommen som partner hos Freetrailer:

"Jeg er meget glad for, at Second Space har valgt at samarbejde med Freetrailer fra første åbningsdag. Second Space giver med samarbejdet med Freetrailer deres kunder mulighed for transport til og fra deres opbevaringsrum. Second Space-lagrene i Oslo er placeret på lokationer, hvor vi oplever høj efterspørgsel efter vores service, og samarbejdet er derfor med til at forbedre vores tilbud i disse områder. Second Space er Freetrailers første partner i Nordnorge, og jeg er derfor glad og stolt over, at vi nu også kan tilbyde vores service i Tromsø. Partnerskabet er samtidig med til at udbedre kendskabet til Second Space i både Tromsø og Oslo, og vi er derfor meget glade for det nye samarbejde," udtaler Philip Filipsen.

For yderligere information om Freetrailer Group A/S kontakt venligst:

Philip Filipsen, CEO 

E-mail: pf@freetrailer.com

Telefon: +45 40 90 17 85

Kort om Freetrailer Group A/S
Freetrailer Group er en dansk teknologivirksomhed med det formål at gøre det nemt at booke og låne en trailer gratis via en deleøkonomisk it-platform.

Med en 100% selvbetjeningsløsning via app og elektronisk lås gives der fuld fleksibilitet til partnerne og deres kunder, og i dag har mere end 3,5 millioner personer gjort brug af Freetrailers service.

Freetrailer arbejder med en todelt vækstplan, hvor styrkelsen af de eksisterende hjemmemarkeder udgør det ene ben, og en yderligere internationalisering af konceptet udgør det andet.

Fakta:

+60 samarbejdspartnere

+350 afhentningssteder

+1.900 trailere

Freetrailer Group står i dag med et skalerbart forretningskoncept, der bygger på en innovativ it-platform med et globalt potentiale. Freetrailer Group A/S blev børsnoteret på Spotlight Stock Market i 2018.

Ticker code: FREETR

Abonner

Dokumenter og links