Freetrailer Group kvartalsrapport Q1 23/24: Freetrailer starter regnskabsåret med accelereret vækst og solid indtjening
Første kvartal af Freetrailers regnskabsår 2023/24 viser en stigning i omsætningen på mere end 34%. Desuden slog antal udlejninger ny rekord – 318.397 gange blev selskabets produkter anvendt i perioden.
For Freetrailer Group markerede Q1 23/24 en stærk start på regnskabsåret 23/24. Omsætning for kvartalet landede på DKK 26,5 mio. svarende til en vækst på 34,4% i forhold til året før, og derved slog den alle tidligere kvartalsrekorder. EBITDA-resultatet var på DKK 8,0 mio., svarende til en EBITDA-margin på 32,8%.
Antallet af udlejningsprodukter steg med 37,5% i forhold til Q1 22/23 og var ved kvartalets afslutning på i alt 4.147. Tilsvarende steg antallet af udlejninger med 33,3% til i alt 318.397 – svarende til over 106.000 udlejninger i gennemsnit pr. måned. Niveauet markerer det højeste antal udlejninger for et kvartal i Freetrailers historie.
Udnyttelsesgraden for kvartalet udgjorde 89% i gennemsnit, og hos selskabet ser man særlig positivt på en øget udnyttelsesgrad i Norge og Tyskland, hvilket vidner om en øget penetration i disse nyere markeder.
"Vi glæder os over at se resultater af de mange nye initiativer og partnerskaber, der er igangsat siden årets start, og vi er især begejstrede over, at vi er i stand til at øge aktivitetsniveauet i alle de geografiske markeder, vi opererer i. Fremgangen er uden tvivl resultat af en meget stærk holdindsats i virksomheden, ” udtaler Nicolai Frisch Erichsen og fortsætter:
”De resultater, som vi fremlægger i dag, demonstrerer Freetrailers evne til at eksekvere på målsætningen om at vokse virksomheden profitabelt. Vi har en klar vækststrategi og er nu i en situation, hvor de forretningsmæssige og finansielle resultater giver et stærkt udgangspunkt for at skrue yderligere op for investeringer i ekspansion.
Forventningerne til 2023/24 er uændret
Den gode start på regnskabsåret betyder, at Freetrailer fastholder forventningerne til hele regnskabsåret 23/24 med en omsætning i størrelsesordenen DKK 90-100 mio. og et EBITDA-resultat på mellem DKK 10 og 14 mio.
Freetrailer har pr. 30. september mere end 400 udlejningsprodukter i ordre - enten i produktion eller på vej. Derfor opretholder selskabet forventningerne om en udlejningsportefølje på +4.600 enheder i 23/24.
Freetrailer passerede midt oktober 1.000.000 udlejninger for de seneste 12 måneder, og udlejningsvæksten forsætter i Q2, så selskabet opretholder forventningen til antallet af udlejninger i 23/24 på +1.135.000.
Freetrailer Group A/S aflægger kvartalsrapport Q1 for koncernen for regnskabsperioden 1. juli 2023 – 30. september 2023.
Q1 KONCERN NØGLETAL I 1.000 DKK (01. juli 2023 – 30. september 2023)
(i parentesen angives tilsvarende periode sidste år)
- Nettoomsætning 26.490,3 (19.709,4)
- EBITDA 8.048,8 (6.062,8)
- Resultat før skat 7.423.5 (5.714.3)
- Resultat efter skat 5.755,5 (4.412,1)
- Egenkapital 35.424,7 (30.530,6)
- EPS (Earnings Per Share) 0,60 (0,46)
- Egenkapitalandel 62% (64%)
Udlejningsvæksten blev i Q1 23/24 på 33,3% sammenlignet med Q1 22/23 og det samlede antal udlejninger udgjorde 318.397 mod 238.939 i samme kvartal sidste år.
Omsætningen udgjorde i Q1 23/24 DKK 26,5 mio. mod DKK 19,7 mio. i samme periode sidste år, svarende til en vækst på 34,4%.
Driftsresultatet (EBITDA) var i Q1 23/24 på DKK 8,0 mio. mod DKK 6,1 mio. i samme periode sidste år.
EBITDA-marginen blev således på 30,4% i Q1 23/24, mod 30,8 i Q1 22/23.
Resultatet før skat efter Q1 23/24 udgjorde DKK 7,4 mio. mod DKK 5,8 mio. i Q1 22/23.
For yderligere information om Freetrailer Group A/S kontakt venligst:
Nicolai Frisch Erichsen, Group CEO
E-mail: nicolai.frisch@freetrailer.com
Telefon: +45 26 81 81 28
Kort om Freetrailer Group A/S
Freetrailer Group er en dansk teknologivirksomhed, hvis mission er at gøre det nemt at booke og låne en trailer gratis via en deleøkonomisk IT-platform. Med en 100 procent selvbetjeningsløsning via Freetrailer Appen og den elektroniske lås gives Freetrailers Partnere og deres kunder fuld fleksibilitet, og i dag har mere end fem millioner personer gjort brug af Freetrailers service.
Freetrailer arbejder med en todelt vækstplan, hvor styrkelsen af de eksisterende hjemmemarkeder udgør det ene ben, og en yderligere internationalisering af konceptet udgør det andet.
Fakta:
+ 125 samarbejdspartnere
+ 1.100 afhentningssteder
+ 4.450 trailere
+ 1.000.000 udlejninger
Freetrailer Group står i dag med et skalerbart forretningskoncept, der bygger på en innovativ IT-platform med et globalt potentiale. Freetrailer Group A/S blev børsnoteret på Spotlight Stock Market i 2018.
Ticker code: FREETR