Freetrailer Group udvider sin direktion og øverste ledelse
Freetrailer Group udvider sin direktion og ansætter Philip Filipsen som Group CFO pr. dags dato. Desuden er Lene Nellemann ansat som Chief Communication Officer (CCO). Begge indtræder i den øverste ledelse.
Philip Filipsen tiltræder som Group CFO og direktionsmedlem pr. dags dato. Han har tidligere været en del af ledelsen i Freetrailer, og har i mange år fungeret som økonomisk rådgiver og interim CFO i en lang række danske og internationale virksomheder. Philip bliver således en af de bærende kræfter i implementeringen af Freetrailers vækststrategi både internationalt og på de eksisterende hjemmemarkeder – Danmark, Norge og Sverige.
”Freetrailer har altid stået for mig, som et stærkt forretningskoncept, fordi det giver mening for alle aktører i værdikæden. Jeg har tidligere været en del af Freetrailers deleøkonomisk vækstrejse og set, hvordan virksomheden har påvirket det nordiske marked”, siger Philip Filipsen ny Group CFO og fortsætter, ”Så da invitationen kom til igen at blive en del af holdet - denne gang med en internationalisering og vækststrategi i kølvandet på børsnoteringen - slog jeg til med det samme. Det er en spændende rejse vi skal på, og jeg ser frem til at indtræde i direktionen og løfte opgave sammen med resten af Freetrailer-teamet”.
Allan Sønderskov Darré har ikke været i tvivl om vigtigheden at få Philip Filipsen med på holdet igen. ”Philip har fra første færd forstået vores DNA. Han har været en vigtig brik ift. udviklingen af Freetrailer i Gazelleårene. Han har den særlige evne, at han både forstår drift til bunds og er en dreven strateg. Og de evner kommer han til at bruge igen nu, hvor vi skal vise vores aktionærer, at vi kan gøre virkelighed af vores vækstplaner på hjemmemarkederne og på den international arena”.
Freetrailer Group har ligeledes ansat Lene Nellemann fra Nord Kommunikation ApS som CCO. Hun skal varetage og styrke Freetrailers strategiske kommunikation, presse og investor relations. Lene har arbejdet med forretningsudvikling og strategisk kommunikation i mere end 20 år i både børsnoterede, offentlige og private virksomheder. Med sin tiltrædelse indgår hun i Freetrailers øverste ledelse.
Freetrailers øverste ledelse består af Group CEO Allan Sønderskov Darré, Group CFO Philip Filipsen, Nordic Area Manager Johan Wijkander, CPO Ture Wibrand, CSO Fie Kemplar, CFO Morten Axholm & CCO Lene Nellemann.
Informationen i denne meddelelse er af en sådan karakter, at Freetrailer Group ApS har pligt til at offentliggøre denne med henvisning til EU's markedsmisbrugsforordning. Informationen er offentliggjort gennem nedenstående kontaktperson, til offentliggørelse den 05.07.2018
For mere information om Freetrailer Group A/S, kontakt venligst:
Allan Sønderskov Darré, Group CEO & grundlægger
E-mail: asd@freetrailer.com
Telefon: +45 42 90 90 98
Kort om Freetrailer Freetrailer Group A/S
Freetrailer er en dansk teknologivirksomhed, grundlagt i 2004, med det formål at gøre det var nemt at booke og låne en trailer gratis via en deleøkonomisk it-platform. Virksomheden tilbyder i dag sine kunder en 100% selvbetjeningsløsning via app. og elektronisk lås, der giver kunder fuld fleksibilitet.
Konceptet har vist sig at skabe øget trafik til butikkerne på en nytænkende og anderledes måde og siden opstarten har mere end 2 millioner kunder lånt en gratis Freetrailer hos IKEA, Silvan, Pelican Storage – eller hos en af virksomhedens mere end 30 andre samarbejdspartnere i Norden. Virksomheden arbejder med en todelt vækstplan, hvor styrkelsen af de eksisterende hjemmemarkeder udøver det ene ben, og en yderligere internationalisering af konceptet udgør det andet.
Det danske dagblad Børsen har tildelt Freetrailer syv vækstgazeller i streg. Freetrailer står i dag med et yderst rentabelt og globalt skalerbart forretningskoncept, der bygger på en gennemtestet og robust it-platform.