Freetrailer og Elkjøp i Norge indgår aftale

Report this content

Freetrailer Group A/S har indgået en ny aftale om levering af trailere til elektronikgiganten Elkjøp AS i Kongsberg og Notodden i Norge.

Elkjøp AS i Norge har indgået en testaftale med Freetrailer. I første omgang skal Freetrailer levere 3 trailere til Elkjøp varehusene i Kongsberg og Notodden, som så i 6 måneder tester det deleøkonomiske koncept. Efterfølgende skal de egentlige samarbejdsmuligheder vurderes.

Elkjøp i Norge har i alt ca. 150 varehuse, og selskabet står også  ejermæssigt bag Elgiganten i såvel Danmark som Sverige, der allerede i dag har et udbredt samarbejde med Freetrailer omfattende ialt 240 trailers fordelt på 81 varehuse.

”Vi er rigtigt glade for, at Elkjøp i Norge har besluttet sig for at indgå en testaftale med Freetrailer, da det er i tråd med vores internationaliseringsstrategi om at følge vores kunder til de  markeder, hvorpå de er aktive. Freetrailer har allerede i dag en samarbejdsaftale med Elkjøp i Sverige og Danmark via Elgiganten, som Elkjøp ejer. Det er glædeligt at Elektronikkoncernen i Norge nu også er interesseret i undersøge værdien for deres kunder. Vores tætte lokale partnerskaber er afgørende for successen bag vores deleøkonomisk koncept, så dem værner vi rigtig meget om”, siger Group CEO hos Freetrailer Philip Filipsen

For yderligere information om Freetrailer Group A/S kontakt venligst:

Philip Filipsen, Group-CEO

E-mail: pf@freetrailer.com

Telefon: +45 40 90 17 85

Kort om Freetrailer Group A/S

Freetrailer Group er en dansk teknologivirksomhed, hvis mission er at gøre det nemt at booke og låne en trailer gratis via en deleøkonomisk it-platform.

Med en 100% selvbetjeningsløsning via Freetrailer Appen og den elektroniske lås gives Freetrailers Partnere og deres kunder fuld fleksibilitet, og i dag har mere end 5 millioner personer gjort brug af Freetrailers service.

Freetrailer arbejder med en todelt vækstplan, hvor styrkelsen af de eksisterende hjemmemarkeder udgør det ene ben, og en yderligere internationalisering af konceptet udgør det andet.

Fakta:

+75 samarbejdspartnere

+700 afhentningssteder

+3.000 trailere

+800.000 udlejninger

Freetrailer Group står i dag med et skalerbart forretningskoncept, der bygger på en innovativ it-platform med et globalt potentiale. Freetrailer Group A/S blev børsnoteret på Spotlight Stock Market i 2018.

Ticker code: FREETR

Abonner

Dokumenter og links