Freetrailer og Silvan forlænger og udvider samarbejdet

Report this content

Freetrailer Group A/S og byggemarkedskæden Silvan A/S forlænger og udvider samarbejdet til nu også at omfatte Freetrailers cykelkoncept med selvbetjeningssystemet Smart Charging System (SCS). Endvidere er 200 Silvan biltrailere blevet redesignet til understøttelse af en bæredygtig adfærd.

Freetrailer og Silvan har samarbejdet siden 2010, og udlejningsporteføljen er løbende blevet udvidet til de i dag mere end 500 udlejningstrailere, og  som noget nyt nu også mere end 45 Freetrailer ladcykler med Freetrailers selvbetjeningssystem - Smart Charging System (SCS). Freetrailer overtager dermed leveringen af ladcykler til Silvans kunder.

Samtidigt har Freetrailer netop udskiftet 200 Silvan biltrailere i 41 varehuse over hele landet med et nyt og banebrydende design. De nye trailere er designet som bæredygtige flyttekasser, der kan købes i Silvan. Silvans flyttekasser er produceret af træfibre fra FSC-certificerede skove i Sverige. Ifølge Trine Bredow, der er Project Manager, Commercial Excellence hos Silvan, skal trailerdesignet gøre opmærksom på muligheden for at flytte lidt grønnere.

”De helt særlige træfibre, der er blevet brugt til Silvans flyttekasser, kommer fra skovbrug, hvor der værnes om dyrelivet og aldrig fældes mere, end skoven kan reproducere. På den måde kan vi tilbyde danskerne en grøn og bæredygtig flyttekasse, når der skal flyttes, eller når der bare er behov for opbevaring. Designet på trailerne skulle gerne minde os om det i hverdagen”, fortæller Trine Bredow.

Igennem tiden er det blevet til tusindevis af gratis trailerudlån fra Silvans varehuse. Freetrailers Group CEO, Philip Filipsen ser de nye trailere som en løftestang til at accelerere deleøkonomien i Danmark endnu mere.

”Deleøkonomi og bæredygtighed står højt på vores agenda, og det gennemsyrer stort set alt, hvad vi foretager os her hos Freetrailer. Set i det lys er det ganske enkelt fantastisk med en partner som Silvan, der tør tænke ud af boksen og lave kreative, sjove og miljørigtige tiltag til gavn for kunderne. Med de nye trailere tager vi endnu et stort skridt i forhold til at speede op for miljørigtig deleøkonomi i Danmark, og det er virkelig positivt. Samtidigt gør det mig stolt, at Silvan nu også har besluttet, at benytte Freetrailers Ladcykel koncept som endnu et grønt tiltag til  glæde for Silvans mange kunder”, siger Group CEO hos Freetrailer Philip Filipsen

For yderligere information om Freetrailer Group A/S kontakt venligst:

Philip Filipsen, Group-CEO

E-mail: pf@freetrailer.com

Telefon: +45 40 90 17 85

Kort om Freetrailer Group A/S

Freetrailer Group er en dansk teknologivirksomhed, hvis mission er at gøre det nemt at booke og låne en trailer gratis via en deleøkonomisk it-platform.

Med en 100% selvbetjeningsløsning via Freetrailer Appen og den elektroniske lås gives Freetrailers Partnere og deres kunder fuld fleksibilitet, og i dag har mere end 5 millioner personer gjort brug af Freetrailers service.

Freetrailer arbejder med en todelt vækstplan, hvor styrkelsen af de eksisterende hjemmemarkeder udgør det ene ben, og en yderligere internationalisering af konceptet udgør det andet.

Fakta:

+75 samarbejdspartnere

+700 afhentningssteder

+3.000 trailere

+800.000 udlejninger

Freetrailer Group står i dag med et skalerbart forretningskoncept, der bygger på en innovativ it-platform med et globalt potentiale. Freetrailer Group A/S blev børsnoteret på Spotlight Stock Market i 2018.

Ticker code: FREETR

Abonner

Dokumenter og links