Freetrailer rapporterer 34,6% vækst i udlejningstal i Q2

Report this content

Freetrailer Group A/S opnåede 272.441 udlejninger i perioden oktober til december, hvilket svarer til en stigning på 34,6%, sammenlignet med den samme periode sidste år. Med 4.530 udlejningsprodukter på 1.118 lokationer, går Freetrailer stærkt ind i 2024.

Den deleøkonomiske tjeneste Freetrailer Group A/S har i de seneste 12 måneder oplevet en vækst fra 3.067 til 4.530 udlejningsprodukter, en stigning på mere end 47%. Denne betydelige vækst i antallet af nye partnere, lokationer og udlejningsprodukter har været en væsentlig faktor for de flotte udlejningstal i Q2.

115 nye trailere i ordre

Freetrailer har indgået aftaler på 115 trailere med levering i Q3. Dermed formår Freetrailer at indfri selskabets ambitiøse mål om mere end 4.600 udlejningsprodukter i markedet inden 30. juni 2024.

Freetrailer ser ind i 2024 med stor optimisme

”Lanceringen af MobilePay, en forbedret brugeroplevelse samt kontinuerlig vækst i antallet af udlejningsprodukter har været nøglefaktorer for Freetrailers vækst i første halvdel af regnskabsåret 2023/24, hvor vi samlet set opnåede 590.836 udlejninger. Vi har udarbejdet en ambitiøs plan for videreudviklingen af vores bookingplatform i 2024, som vil optimere vores service for både partnere og kunder. På den baggrund ser vi ind i 2024 med stor optimisme”, udtaler Nicolai Frisch Erichsen, Group CEO i Freetrailer.

For yderligere information om Freetrailer Group A/S kontakt venligst:

Nicolai Frisch Erichsen, Group CEO
E-mail: nicolai.frisch@freetrailer.com
Telefon: +45 26 81 81 28
 

Kort om Freetrailer Group A/S

Freetrailer Group er en dansk teknologivirksomhed, hvis mission er at gøre det nemt at booke og låne en trailer gratis via en deleøkonomisk IT-platform. Med en 100 procent selvbetjeningsløsning via Freetrailer Appen og den elektroniske lås gives Freetrailers Partnere og deres kunder fuld fleksibilitet, og i dag har mere end fem millioner personer gjort brug af Freetrailers service.

Freetrailer arbejder med en todelt vækstplan, hvor styrkelsen af de eksisterende hjemmemarkeder udgør det ene ben, og en yderligere internationalisering af konceptet udgør det andet.

Fakta:

+ 125 samarbejdspartnere
+ 1.100 afhentningssteder
+ 4.500 trailere
+ 1.000.000 udlejninger 

Freetrailer Group står i dag med et skalerbart forretningskoncept, der bygger på en innovativ IT-platform med et globalt potentiale. Freetrailer Group A/S blev børsnoteret på Spotlight Stock Market i 2018.

Ticker code: FREETR

Abonner

Hurtige fakta

Freetrailer Group A/S opnåede 272.441 udlejninger i perioden oktober til december, hvilket svarer til en stigning på 34,6%, sammenlignet med den samme periode sidste år. Med 4.530 udlejningsprodukter på 1.118 lokationer, går Freetrailer stærkt ind i 2024.
Tweet dette

Citater

Lanceringen af MobilePay, en forbedret brugeroplevelse samt kontinuerlig vækst i antallet af udlejningsprodukter har været nøglefaktorer for Freetrailers vækst i første halvdel af regnskabsåret 2023/24, hvor vi samlet set opnåede 590.836 udlejninger. Vi har udarbejdet en ambitiøs plan for videreudviklingen af vores bookingplatform i 2024, som vil optimere vores service for både partnere og kunder. På den baggrund ser vi ind i 2024 med stor optimisme.
Nicolai Frisch Erichsen, Group CEO i Freetrailer