Freetrailer runder en million udlejninger
Freetrailer Group A/S har for første gang i selskabets historie rundet en million udlejninger i løbet af de seneste 12 måneder. Rekorden er især drevet af markant flere lokationer hos selskabets partnere og udrulning af 1.275 nye enheder i perioden.
Freetrailer Group A/S har sat ny rekord i antal udlejninger. I løbet af de seneste 12 måneder har anvendelsen af selskabets trailere og el-ladcykler rundet en million, som svarer til en løbende vækst i antallet af udlejninger på 22 % i forhold til forudgående 12 måneder.
Det seneste år er antallet af lokationer hos selskabets partnere vokset med 52 % og har nu passeret 1.050. Samtidigt er antallet af udlejningsenheder er steget til 4.325 hos selskabets samarbejdspartnere i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.
Ifølge Nicolai Frisch Erichsen, der er CEO i Freetrailer, markerer rekorden et bemærkelsesværdigt skridt i virksomhedens udvikling og vækst.
”Den milepæl, vi i dag kan fortælle om, flugter fuldstændig med vores strategiske målsætninger. Succesen afspejler den stigende efterspørgsel på Freetrailers udlejningsprodukter i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland, og resultatet er et klart bevis på vores vedvarende engagement i at imødekomme vores kunders behov og levere kvalitetsudlejningstjenester, " siger Nicolai Frisch Erichsen.
Ifølge Nicolai Frisch Erichsen bidrager selskabets massive investeringer også til resultatet.
"Det seneste år har vi investeret intenst i en forbedret og mere intuitiv brugeroplevelse. Samtidig har vi sat fuld speed på at få udvidet flåden med nye trailere og ladcykler. Det i kombination har spillet en afgørende rolle i, at vi når de en million udlejninger, " udtaler Nicolai Frisch Erichsen.
Nicolai Frisch Erichsen slår fast, at Freetrailer ser frem til at fortsætte med at udvide deres tjenester i fremtiden. Selskabet er fast besluttet på at opretholde positionen som en førende udlejningsudbyder, og fremgangen vidner om, at fremtiden fortsat er deleøkonomisk.
For yderligere information om Freetrailer Group A/S kontakt venligst:
Nicolai Frisch Erichsen, CEO, Freetrailer
E-mail: Nicolai.frisch@freetrailer.com
Telefon: +45 26 81 81 28
Kort om Freetrailer Group A/S
Freetrailer Group er en dansk teknologivirksomhed, hvis mission er at gøre det nemt at booke og låne en trailer gratis via en deleøkonomisk IT-platform.
Med en 100 procent selvbetjeningsløsning via Freetrailer Appen og den elektroniske lås gives Freetrailers Partnere og deres kunder fuld fleksibilitet, og i dag har mere end fem millioner personer gjort brug af Freetrailers service.
Freetrailer arbejder med en todelt vækstplan, hvor styrkelsen af de eksisterende hjemmemarkeder udgør det ene ben, og en yderligere internationalisering af konceptet udgør det andet.
Fakta:
+ 100 samarbejdspartnere
+ 1.000 afhentningssteder
+ 4.300 trailere
+ 1.000.000 udlejninger
Freetrailer Group står i dag med et skalerbart forretningskoncept, der bygger på en innovativ IT-platform med et globalt potentiale. Freetrailer Group A/S blev børsnoteret på Spotlight Stock Market i 2018.
Ticker code: FREETR