Freetrailer udvider samarbejdet med Byggmax til at omfatte 130 varehuse. Freetrailer øger herved antallet af lokationer med 38 % i Sverige
MAR
Freetrailer Group A/S har indgået et fireårigt partnerskab med Byggmax Group AB. Aftalen betyder at antallet af udlejningssteder i Sverige udvides markant med 38 % til 469 lokationer og antallet af trailere øges med mere end 37 % til +1.463 trailere.
Fra 1. marts 2023 vil Freetrailer overtage den eksisterende flåde af 395 lånetrailere på 130 af Byggmaxs lokationer i Sverige og 5 lokationer i Danmark. Rammeaftalen mellem Freetrailer Group A/S og Byggmax Group AB er på minimum 400 trailere og kan udvides til 800 trailere. Freetrailer vil løbende udskifte Byggmaxs eksisterende flåde med nye trailere.
”Byggmax har i dag 395 trailere på deres lokationer, så vi ved, at konceptet er populært hos deres kunder. Vi udskifter nu alle deres trailere og øger samtidig antallet. På den måde kan vi være med til at øge serviceniveauet hos kædens svenske kunder, siger Johan Wijkander, der er Country Manager for Freetrailer i Sverige.
Nicolai Frisch Erichsen, der er Interim CEO for Freetrailer, ser aftalen som en klar styrkelse af Freetrailers position på det svenske marked:
“At en kæde som Byggmax beslutter at overlade deres samlede trailerflåde i Sverige og Danmark til Freetrailer, er et kæmpestort skulderklap til os. Byggmax bliver en meget vigtig samarbejdspartner for Freetrailer med deres store udbredelse og stærke brand i Sverige, siger Nicolai Frisch Erichsen.
Den fulde økonomiske effekt af aftalen vil først blive afspejlet i regnskabsåret 23/24.
---------------------------------
Denne information er information som Freetrailer har pligt til at offentliggøre i henhold til EU’s forordning om markedsmisbrug (EU nr. 596/2014). Informationen blev leveret til offentliggørelse via den angivne kontaktpersons repræsentant 11-02-2023 15:14 CET.
For yderligere information om Freetrailer Group A/S kontakt venligst:
Johan Wijkander, Country Manager, Sverige
E-mail: jw@freetrailer.se
Telefon: +46 (0)735 350 593
Nicolai Frisch Erichsen, Interim CEO
E-mail: Nicolai.frisch@freetrailer.com
Telefon: +45 26 81 81 28
Kort om Freetrailer Group A/S
Freetrailer Group er en dansk teknologivirksomhed, hvis mission er at gøre det nemt at booke og låne en trailer gratis via en deleøkonomisk it-platform.
Med en 100 procent selvbetjeningsløsning via Freetrailer Appen og den elektroniske lås gives Freetrailers Partnere og deres kunder fuld fleksibilitet, og i dag har mere end fem millioner personer gjort brug af Freetrailers service.
Freetrailer arbejder med en todelt vækstplan, hvor styrkelsen af de eksisterende hjemmemarkeder udgør det ene ben, og en yderligere internationalisering af konceptet udgør det andet.
Fakta:
+75 samarbejdspartnere
+800 afhentningssteder
+3.000 trailere
+800.000 udlejninger
Freetrailer Group står i dag med et skalerbart forretningskoncept, der bygger på en innovativ it-platform med et globalt potentiale. Freetrailer Group A/S blev børsnoteret på Spotlight Stock Market i 2018.
Ticker code: FREETR