Ny partneraftale - Freetrailer Group A/S og Merkonomen i Sverige indgår samarbejdsaftale

Report this content

Freetrailer Group offentliggører en betydningsfuld partneraftale på det svenske marked med indgåelse af en samarbejdsaftale med Mekonomen, som har 545 butikker og værksteder i Sverige.

Freetrailer Group kan nu tilføje en ny stor kæde til partnerporteføljen i Sverige. Mekonomen er landsdækkende indenfor reparation af biler samt salg af reservedele og tilbehør.  

Freetrailer konceptet tilbydes til alle Mekonomens 545 butikker og bilværksteder, som er spredt over hele Sverige.    

”I Mekonomen har vi en ambition om at gøre bil-livet så enkelt som muligt for vores mange kunder bl.a. ved at udvide vores servicepalette, og her er Freetrailers koncept spot on. Vores kunder får en gratis mulighed for at låne en trailer, og Freetrailers selvbetjeningsplatform gør, at vores medarbejdere i butikker og på værksteder slipper for administrativt arbejde”, udtaler Madeleine Westerling, Konceptchef hos Mekonomen.

Freetrailer har investeret mange ressourcer i synliggørelse af Freetrailer konceptet på de nordiske markeder, hvilket har ført til en markant vækst de seneste 18 mdr. i både Sverige og Norge. Med indgåelse af denne aftale med Merkonomen åbnes der for en markant udbredelse af Freetrailer i hele Sverige, hvilket er helt i tråd med selskabets internationale vækststrategi. 

”Jeg er utrolig glad for det nye samarbejde med Mekonomen, som har et netværk af butikker og værksteder i Sverige og dermed understøtter Freetrailers ambition om at være landsdækkende. Samtidigt åbner samarbejdet med Mekonomen for en fantastisk mulighed for servicering af Freetrailers svenske trailerpark, som vil være ressourcebesparende – altså et perfekt match”, siger Johan Wijkander, Nordic Area Manager i Freetrailer.    

Freetrailer offentliggør Q4 og årsrapport 19/20 den 27. august 2020.

For mere information om Freetrailer Group A/S kontakt venligst:

Philip Filipsen, Group CEO 
E-mail: pf@freetrailer.com
Telefon: +45 40 90 17 85

Kort om Freetrailer Group A/S 
Freetrailer Group er en dansk teknologivirksomhed, med det formål at gøre det nemt at booke og låne en trailer gratis via en deleøkonomisk it-platform. I samarbejde med selskabets partnere bl.a. IKEA, ICA, 24Storage og SILVAN stilles transportløsningen til rådighed for partneres kunder i Skandinavien. Med en 100% selvbetjeningsløsning via app og elektronisk lås gives der fuld fleksibilitet til partnerne og deres kunder, og i dag har mere end 2,5 millioner personer gjort brug af Freetrailers service. 

Freetrailer arbejder med en todelt vækstplan, hvor styrkelsen af de eksisterende hjemmemarkeder udgør det ene ben, og en yderligere internationalisering af konceptet udgør det andet. 

Fakta: 
+40 samarbejdspartnere 
+250 afhentningssteder
+1500 trailere 

Freetrailer Group står i dag med et skalerbart forretningskoncept, der bygger på en innovativ it-platform med et globalt potentiale. Freetrailer Group A/S blev børsnoteret på Spotlight Stock Market i 2018.
Ticker code: FREETR 

Abonner

Dokumenter og links