Nyt DK-partnerskab - Freetrailer Group A/S og Johannes Fog A/S indleder et nyt samarbejde
Freetrailer Group indleder et nyt samarbejde med byggecenterkæden Johannes Fog A/S, som har en ledende position indenfor trælæst-branchen. Fog har ni Trælast & Byggecentre, hvoraf de otte er placeret i Storkøbenhavn og Nordsjælland, mens det sidste ligger i Vordingborg.
Freetrailer Group har indgået en samarbejdsaftale med Fog, der ud over de ni fullscale trælast og byggecentre også råder over det flotte Bolig og Designhus på Nørgaardsvej i Kgs. Lyngby. I første omgang er der tale om fire trailere, som netop er blevet afleveret til Byggecenteret i Hørsholm. De øvrige Fog byggecentre forventes at følge trop, når kundeerfaringerne er analyseret.
”I Fog arbejder vi ud fra et ønske om at give vores kunder en kvalificeret rådgivning og de bedste løsninger, materialer og produkter af høj kvalitet. Freetrailers digitale fullservice koncept passer perfekt ind i dette univers. Kunderne kan nemt og enkelt betjene sig selv, trailerne bliver løbende vedligeholdt og serviceret, og vores medarbejdere kan koncentrere sig om betjening og rådgivning af vores kunder,” udtaler Michael Weiss, indkøbschef hos Fog.
Philip Filipsen, Group CEO i Freetrailer glæder sig også over det nye samarbejde, som passer perfekt ind i Freetailers udbredelse.
”Jeg er meget glad for, at Fog har valgt Freetrailer som deres samarbejdspartner i forhold til at kunne tilbyde deres kunder en transportmulighed, når varerne skal bringes hjem fra Fogs byggecentre. De fleste af Fogs byggecentre er placeret rundt omkring i det Nordsjællandske på lokationer, hvor Freetrailer ikke er repræsenteret i dag, så jeg er meget forventningsfuld og glad for, at vi nu også kan tilbyde vores service i disse områder,” siger Philip Filipsen.
Freetrailer offentliggør Q4 og årsrapport 19/20 resultat den 27. august 2020.
For mere information om Freetrailer Group A/S kontakt venligst:
Philip Filipsen, Group CEO
E-mail: pf@freetrailer.com
Telefon: +45 40 90 17 85
Kort om Freetrailer Group A/S
Freetrailer Group er en dansk teknologivirksomhed, med det formål at gøre det nemt at booke og låne en trailer gratis via en deleøkonomisk it-platform. I samarbejde med selskabets partnere bl.a. IKEA, ICA, 24Storage og SILVAN stilles transportløsningen til rådighed for partneres kunder i Skandinavien. Med en 100% selvbetjeningsløsning via app og elektronisk lås gives der fuld fleksibilitet til partnerne og deres kunder, og i dag har mere end 2,5 millioner personer gjort brug af Freetrailers service.
Freetrailer arbejder med en todelt vækstplan, hvor styrkelsen af de eksisterende hjemmemarkeder udgør det ene ben, og en yderligere internationalisering af konceptet udgør det andet.
Fakta:
+40 samarbejdspartnere
+250 afhentningssteder
+1500 trailere
Freetrailer Group står i dag med et skalerbart forretningskoncept, der bygger på en innovativ it-platform med et globalt potentiale. Freetrailer Group A/S blev børsnoteret på Spotlight Stock Market i 2018.
Ticker code: FREETR