• news.cision.com/
  • Freetrailer/
  • Nyt innovativt samarbejde og øget interesse fra flere retailkæder får Freetrailer Group A/S til at åbne kontor i Tyskland

Nyt innovativt samarbejde og øget interesse fra flere retailkæder får Freetrailer Group A/S til at åbne kontor i Tyskland

Report this content

Freetrailers nylige samarbejde med den tyske teknologivirksomhed Nüwiel har allerede vist sig at være et stærkt match. Den innovative E-trailer, som nu er en del af Freetrailers produktportefølje, har vagt stor interesse fra flere retailkæder syd for grænsen. Derfor åbner Freetrailer nu kontor i Hamborg, oktober 2019.

”Vi er utrolig glade for den interesse, som større retailkæder allerede viser ift. vores E-trailer – den eldrevne transportløsning til cykel og gåben. Derfor har vi nu valgt at åbne en afdeling i Hamborg” fortæller Freetrailers Founder, Allan Sønderskov Darré. 

I takt med den stigende omsætning på kerneforretningen og samarbejdet med Nüwiel påbegyndes næste skridt af Freetrailers todelte vækststrategi med fokus på landeekspansion samt fortsat fremdrift på de eksisterende markeder i Skandinavien.

”Tyskland er et fremtidsorienteret land med en solid teknologisk forståelse, som før har vist sig at være first mover på nye løsninger. Vi ser derfor et enormt potentiale og er sikre på, at dette vil være endnu et skridt i den rigtige retning på vores planlagte vækstrejse. Tyskland bliver samtidig et naturligt springbræt til vores videre indtræden på det europæiske marked” udtaler Allan Sønderskov Darré. 

Det nye kontor åbnes på samme adresse som Nüwiel, hvilket skal bidrage til et stærkt og tæt samarbejde samt styrke udviklingsprocessen. ”Deling af kontorlokaler vil fremme vores tætte samarbejde og lette en kontinuerlig forbedring af vores teknologi og produktdesign. Freetrailers bookingplatform bidrager til en øget forståelse af udviklingen i forbrugeradfærd, giver adgang til relevant sdata samt gør det muligt for os at komme ind på det deleøkonomiske marked” siger Nüwiels Co-Founder Natalia Tomiyama.  

For mere information om Freetrailer Group A/S kontakt venligst:
Allan Sønderskov Darré, Group CEO & grundlægger

E-mail: asd@freetrailer.com
Telefon: +45 42 90 90 98

Kort om Freetrailer Group A/S
Freetrailer er en dansk teknologivirksomhed, grundlagt i 2004, med det formål at gøre det nemt at booke og låne en trailer gratis via en deleøkonomisk it-platform. Virksomheden tilbyder i dag sine kunder en 100% selvbetjeningsløsning via app og elektronisk lås, der giver kunderne fuld fleksibilitet.

Konceptet har vist sig at skabe øget trafik til butikkerne på en nytænkende og anderledes måde og siden opstarten har mere end 2 millioner kunder lånt en gratis Freetrailer hos IKEA, SILVAN, Bilka, Pelican Self Storage – eller hos en af virksomhedens mere end 30 andre samarbejdspartnere i Norden. Virksomheden arbejder med en todelt vækstplan, hvor styrkelsen af de eksisterende hjemmemarkeder udgør det ene ben, og en yderligere internationalisering af konceptet udgør det andet.

Det danske dagblad Børsen har tildelt Freetrailer syv vækstgazeller i streg. Freetrailer står i dag med et yderst rentabelt og globalt skalerbart forretningskoncept, der bygger på en gennemtestet og robust it-platform.

Abonner

Dokumenter og links