Skandinavien: et udstillingsvindue for FTTH (fiber til hjem) i landlige områder
Af Nadia Babaali, kommunikationsdirektør for FTTH Council Europe
Den 26. juni. 2013 - For at forstå betydningen af fiber til hjem (FTTH) til landdistriktsøkonomier kan vi blot kigge mod nord. De nordiske lande, dvs. Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige er nogle af de mest udprægede landlige økonomier i Europa, og alligevel har de, de mest avancerede FTTH-netværk.
Sverige er det tredje største land i Den Europæiske Union geografisk set, men det har en gennemsnitlig befolkningstæthed på blot 21 indbyggere pr. kvadratkilometer. Sveriges 21 indbyggere pr. kvadratkilometer kan sammenlignes med 335 i Japan og 230 i Tyskland. Når man ser på, at ca. 85 % af den svenske befolkning lever i byområder, så må der være endnu mere tyndt befolket ude på landet. Man kan bare kigge på kortet for at se, at det giver betydelige udfordringer, når det handler om opbygningen af den fysiske infrastruktur for kommunikationsnetværk.
Da Sverige formede sin bredbåndspolitik sidst i 1990'erne - det første land i Europa til at gøre det - satte man et meget ambitiøst mål om at gøre Sverige til "et informationssamfund for alle". Fokus var på at lave den fysiske infrastruktur, hvilket er fundamentet uden hvilket alt andet er muligt. Regeringen udstak retningslinjerne for politikken, mens landets administrative forvaltninger skulle sikre, at de konkurrencedygtige fibernetværk blev etableret i alle 289 landdistrikter. Statstilskud blev givet til at tilslutte alle befolkningsområder med 3.000 indbyggere eller færre, der sandsynligvis ikke ville kunne få dækning via private virksomheder, men det var en relativt lille del af den nødvendige og samlede investering.
Fremsynede politikker
Bredbånd – der giver ”altid-på”-internetadgang i folks hjem og virksomheder- var en forholdsvis ny teknologi på det tidspunkt. Selvom undersøgelsen havde koblet bredbånd til økonomisk vækst, var der ikke noget endegyldigt bevis for, at udbredelsen ud i hvert hjørne af landet ville være nødvendigt. Ikke desto mindre var den svenske regering overbevist om, at landdistrikternes fremtidige overlevelse i store dele af Sverige fuldstændig afhang af deres adgang til denne teknologi.
Den fremsynede svenske regering erkendte det, der i stigende grad står klart for politiske beslutningstagere i hele Europa, nemlig at informationssamfundet ikke har råd til at lade landdistrikterne i stikken. Adgang til bredbånd gør det fjernarbejde nemmere og fremmer mulighederne for at starte og drive virksomheder i alle dele af landet. Det reducerer rejselængder, og betyder at mennesker kan arbejde, hvor de bor, i stedet for at skulle bo, hvor de arbejder. Adgangen til biblioteker, universiteter, skoler og hospitaler bliver drastisk forbedret, når disse vigtige institutioner kommer online. Kort sagt: adgang til digitale oplysninger og tjenester giver lokalfællesskaber muligheder for at trives, og det dæmmer op for udvandringsbølgen fra landdistrikterne til de store byer. Selvom for FTTH tjener alle sektorer i samfundet, så er dets fordele muligvis størst i landområderne.
Ved at vælge at stimulere infrastrukturen forventede den svenske regering større virkning, end hvis den kun havde stimuleret efterspørgslen (selvom uddannelsesaspekter i forhold til skoler også blev håndteret). Under bredbåndspolitikken skulle dark fiber etableres indenfor få kilometer af hvert hjem, men de svenske borgere skulle stadig finansiere den endelige tilslutning til netværket. De blev tilskyndet til at investere i deres egen forbindelse med en skatterabatordning, der gav dem ret til at fratrække 50 % af udgifterne til installationsomkostningerne over 8.000 SEK og op til et maksimum på 5.000 SEK pr. ejendom. Og mange har gjort det, fordi en FTTH-forbindelse tilføjer stor værdi til deres bolig.
Den svenske regerings fokus på dark fiber har også fremmet udviklingen af "open access"-netværk, hvor den fysiske infrastruktur (dark fiber) kontrolleres af en virksomhed, men netværket er åbent for enhver virksomhed, der ønsker at bruge det eller tilbyde services over det. Den svenske by Västerås banede vejen for konceptet i 1999, da det besluttede at bygge sit eget kommunale fiberoptiske netværk, både for at opfylde byens eget kommunikationsbehov og for at tiltrække nye virksomheder til byen. Den eneste måde at genvinde de betydelige investeringsomkostninger var at tiltrække så mange brugere på netværket som muligt. I dag er der mere end 35 tjenesteudbydere på Västerås kommunale netværk, herunder store operatører som Telia og Tele2, og forbrugerne kan vælge mellem mere end 185 forskellige tjenester. Den meget succesfulde model, der er udviklet i Västerås, er siden blevet dokumenteret og solgt til andre kommuner.
Tælle skillingerne
Sverige nyder allerede godt af sin beslutning om at investere i bredbånd og FTTH. En undersøgelse foretaget af Ovum for FTTH Council Europe havde til formål at kvantificere nogle af fordelene. F.eks. i den lille by Hudiksvallf, hvor antallet af virksomheder i regionen voksede med mellem 6 og 14 % hvert år mellem 2004 og 2009 efter et FTTH-netværk blev implementeret i byen. I 2011 foretog den svenske IKT-forskningsorganisation Acreo en foreløbig undersøgelse af det socio-økonomiske afkast af FTTH-investeringer i Sverige ved at se på en række faktorer, såsom skabte arbejdspladser under opbygningen af netværket til telekom-besparelserne for amtsforvaltninger. Acreo konkluderede, at investeringen på ca. 39 mia. SEK - de forventede udgifter til tilslutning af alle hjem i amtet - ville give et samlet afkast på ca. 59 mia. SEK efter fem år. Med andre ord: én investeret svensk krone ville bringe 1½ gange sin værdi tilbage over fem år.
De nordiske lande er blevet globale FTTH-ledere som følge af fremsynede regeringspolitikker. Selvom vi har fokuseret på Sverige, kunne vi fortælle lignende positive historier om de andre lande. Danmark, Finland og Norge begyndte at udvikle FTTH-netværk et par år senere, og fordi de var opmærksomme på det svenske eksempel, skete der hurtige fremskridt. I Norge tog de "open access"-idéen op på næste niveau, da forsyningsselskabet Lyse oprettede en bredbåndsfilial kaldet Altibox, og derved skabte en platform til at tilslutte små kommunale FTTH-netværk med et stort antal tjenesteudbydere. For nylig blev Finland det første land i verden, som har gjort bredbånd til en juridisk rettighed. Siden 1. juli 2010 kan alle finner forvente at modtage en 1Mbps bredbåndsforbindelse, og Finland har svoret at levere 100 Mbps til hvert hjem inden 2015 - blot to år fra nu. Selv i Island, hvor temperaturen kan falde ned til - 30 °C om vinteren (prøv at grave grøfter i det vejr!), har det lokale forsyningsselskab etableret FTTH-netværk, der allerede når næsten halvdelen af befolkningen.
Mens andre lande i Europa tager livtag med problemer omkring, hvordan man implementerer højhastighedsbredbånd i de såkaldte "ikke-rentable" landdistrikter, burde de kigge på Sverige og de andre nordiske lande som kilde til inspiration. Som tidlige ibrugtagere af FTTH i Europa har disse lande værdifulde erfaringer at dele ud af. Vi håber, du vil være med sammen med os for at se eksempler på best practice i de nordiske lande på FTTH-konferencen 2014 (www.ftthconference.eu), som finder sted i Stockholm i februar med temaet "Fremvisning af en lysere fremtid". Der vil være særlige sceancer og workshops helliget FTTH-initiativer i de nordiske lande, mens services og applikationer fra disse lande kan opleves i vores demo-område "En verden af applikationer".
Referencer:
Socioøkonomisk afkast af FTTH-investeringer i Sverige, en forundersøgelse af ACREO AB https://www.acreo.se/sites/default/files/public/acreo.se/upload/publications/prestudy_socio-economic_return_of_ftth_0.pdf
Det svenske engagement i bredbånd i byerne og på landet, af dr. Arne Granholm, særlig rådgiver for Industriministeriet, Beskæftigelse og Kommunikation, Sverige http://www.oecd.org/sti/ieconomy/2736714.pdf
- slut -
Om FTTH Council Europe:
FTTH Council Europe er en brancheorganisation med en mission om at fremskynde tilgængeligheden af fiberbaseret og ultra-hurtig netværksadgang til forbrugere og virksomheder. Rådet promoverer denne teknologi, da den forsyner en strøm af nye services, som forbedrer livskvaliteten og bidrager til et bedre miljø, samt øger den økonomiske konkurrenceevne. FTTH Council Europe består af mere end 150 medlemsvirksomheder. www.ftthcouncil.eu
Tilmeld dig FTTH-konferencen 2014, som bliver afholdt i Stockholm fra den 18. til den 20. februar 2014: www.ftthconference.eu
Behov for en bedre internetforbindelse? Tilmeld dig "I want Fiber"-siden på Facebook:
www.facebook.com/pages/i-want-fibre/174248502650699
Pressekontakt:
Nadia Babaali, Communications Director
FTTH Council Europe
+33 (0)6 20 88 72 38