20 års jubilæum for enkel, men genial løsning
For to årtier siden introducerede SKF de integrerede service-kits til udskiftning af tandremme. Det minimerer fejl i tandremssystemet, og dermed risikoen for omfattende reparationer. SKF fejrer jubilæet med en igangværende konkurrence blandt danske autoværksteder.
Der er som sådan ikke den store forskel på privatbilister og firmaer, når det drejer sig om køretøjer. Bilen er svær at undvære i en travl hverdag, derfor skal et værkstedsbesøg gerne være hurtigt, effektivt og med maksimal tryghed, for at bilen er i orden.
De fleste moderne køretøjer er i dag udstyret med interne tandremme, der i løbet af de seneste årtier har udviklet sig til at være særdeles driftsikre og pålidelige løsninger til styring af motorernes knastaksler og tilsvarende synkroniserede komponenter. Men tandremme er sliddele, og de skal skiftes med regelmæssige, fabriksforeskrevne intervaller, så man ikke oplever utidige driftsstop. Det er bare sjældent nok at skifte tandremmen alene. Man bør samtidigt skifte remhjulene, remstrammeren og øvrige komponenter, hvis man vil opnå den samme levetid og tryghed for en udskiftet rem som for den originale.
Udskiftning af alle sliddele på én gang
Det er netop den erkendelse SKF kom frem til for nu 20 år siden. I stedet for kun at levere nye remme til reparations- og servicemarkederne, så begyndte SKF at tilbyde komplette reparationskits i OE-kvalitet, så mekanikere og vedligeholdsfolk kan udskifte alle sliddelene i motorens timingkredsløb i én og samme arbejdsproces.
For de mange kunder, der igennem de sidste 20 år har modtaget den ydelse fra deres værksted, betyder løsningen en markant højere driftsikkerhed. Ved at udskifte alle komponenterne, der er i SKF’s tandremskit, minimerer man risikoen for, at tandremssystemet bryder sammen. I værste fald med motorhavari, omfattende reparationer og eventuelt udskiftning af hele motoren til følge.
Men også for værkstederne er der tryghed i brugen af SKF’s service-kits: Man kan med større sikkerhed overholde de lovede reparationstider over for kunderne, ligesom værkstederne kan have tillid til samtlige komponenter, der bliver udskiftet.
SKF har solgt mere end 100 millioner af disse sæt remme, hjul og strammere, så autoværkstederne har igennem de seneste 20 år også taget konceptet til sig.
For at markere 20-års jubilæet for tandremssættene afholder SKF Vehicle Service Market frem til oktober en konkurrence blandt de danske autoværksteder, hvor man kan vinde en original Vespa 50cc scooter, smarte iPad 2 og lækre iPhone 4.
Jubilæumskonkurrencen er baseret på, at værkstedet får en gevinstchance for hvert tandremssæt med 20 års logoet, der bliver benyttet inden udgangen af oktober.
Download foto her: http://tsm.dk/images/presse/20th_Anniversary_Timing_Belt_Component_Set-up.jpg
SKF er en førende global leverandør inden for lejer, pakninger, mekatronik, serviceydelser og smøringssystemer. Gruppens servicetilbud omfatter teknisk support, vedligeholdelsesservice, teknisk rådgivning og uddannelse. SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har 15.000 distributørsteder over hele verden. Gruppens årsomsætning i 2010 var 61.029 millioner svenske kroner. Antallet af ansatte var 44.742. www.skf.com.
PRESSEKONTAKT: Per H. Larsen, mobil (+45) 41 37 18 30, eper.h.larsen@skf.com