Akkrediteret kalibrering for træk og tryk

Report this content

AMETEK Danmark tilbyder nu kalibrering af Lloyd test maskiner.

Ametek Danmark A/S overtog i år selv forhandlingen af Lloyd Instruments produkter i Danmark, efter at en forhandler havde repræsenteret virksomheden i mange år. I forlængelse af dette, har Ametek nu valgt også at kunne tilbyde akkrediteret kalibrering af Lloyds produkter. Ametek blev i november måned certificeret til at udføre sporbar kalibrering i træk og tryk efter den britiske standard UKAS og det er derfor fremover danske teknikere der står for opgaven.

”Med dette tiltag kan vi tilbyde vores kunder den bedste service fra certificeret sporbar kalibrering til justering. Vi er nu mere fleksible med hensyn til tidsplanlægning og udførelse af kalibreringer og hvis uheldet er ude kan vi hurtigt være on-site for at sikre kortest mulig down-time” siger Allan Lind fra Ametek Danmark.

Ametek Danmark A/S’s laboratorium er allerede EN ISO/IEC 17025 akkrediteret til kalibrering af temperatur og elektriske signaler til egen produktion af FP temperatur sensorer og JOFRA tørblok kalibratorer.

Download foto her: http://tsm.dk/images/presse/frontright_smallgrip_console.jpg

Billedetekst
AMETEK Denmark tilbyder akkrediteret kalibrering, samt justering, af Lloyd testmaskiner.

For yderligere information, kontakt venligst
Thomas F. Hansen, Marketing Manager, telefon +45 48 16 80 16 Thomas.Hansen@ametek.dk

Om Ametek Denmark A/S
Ametek Denmark A/S er en af verdens førende leverandører og udviklere af instrumenter til kalibrering af temperatur, tryk og processignaler. Virksomheden er beliggende i Allerød, hvorfra udvikling, produktion, salg og service udføres. Derudover er Ametek Denmark A/S hovedsæde for forretningsenheden AMETEK Test & Calibration Instruments, en del af AMETEK Inc.

www.ametek.dk

Ametek Denmark A/S
Gydevang 32-34
3450 Allerød