Et tabu der nu endelig kan gøres noget ved

Report this content

 

Ny, målrettet varmebehandling med elektronisk styring uskadeliggør væggelus, som i stigende omfang er blevet resistente over for bekæmpelsesmidler

Blodsugende væggelus er et problem for stadig flere overnatningssteder. Campingpladser, vandrehjem, kroer, ferielejligheder og hoteller kan blive ramt – trods grundig rengøring. Væggelus bringes med af gæsterne, f.eks. fra rejser under eksotiske himmelstrøg.

Problemet er ikke kun de ubehageligheder, som væggelusene påfører gæsterne. De små bæster bliver i stigende omfang resistente over for de kendte behandlinger. Ifølge biolog Morten Helholm fra A/S Mortalin, der er eksperter i skadedyrsbekæmpelse, vil en ny form for målrettet varmebehandling derfor være effektivt våben i kampen mod væggelusene.

Den nye varmebehandlingsmetode virker med det samme og har vist sig særdeles effektiv over for almindelige forekomster af væggelus. Det kan dog være nødvendigt at supplere med f.eks. giftspærrebælter.

Styrer temperaturen præcist

Når man vil bekæmpe skadedyr med varme, er det ikke nok at anskaffe sig en varmekanon og fyre løs med høj temperatur. Det vil ofte medføre alvorlige skader på de ting og områder, der behandles. Den nye varmebehandling styres præcist ved placering af elektroniske følere på det, man ønsker at varmebehandle.

Målrettet varmebehandling er Mortalins nye, effektive – og miljøvenlige – våben mod bl.a. væggelus. Ingen insekter er resistente over for varmebehandlingen, som foregår ved temperaturer på 45 til 60 grader og er helt uskadelig for møbler, inventar mv. Enkelte insekter tåler varme bedre end andre, men 55 grader sikrer, at alle insekterne udryddes.

Ingen gift i køkkenet

Inden for fødevaresektoren kan den målrettede varmebehandling løse problemer, f.eks. i professionelle køkkener. Det gælder bl.a. bekæmpelse af rismelsbiller, kakerlakker og møl. Her er varmebehandlingen effektiv mod de skadedyr, som ellers er svære at blive kvit.  

Som eksempel nævner Morten Helholm, at bageriudstyr ofte har en kompliceret indretning med små rum og mange krinkelkroge. Her fungerer resterne af mel og andre produkter som regulære spisekamre for skadedyrene. Giftsprøjtning er både uønsket og ineffektivt sådanne steder, mens en målrettet varmebehandling kan løse problemet.

Varmebehandlingen har desuden både arbejdsmiljømæssige og praktiske fordele, idet produktionen kan fortsætte uændret i resten af virksomheden, mens bekæmpelsen af skadedyr finder sted.

Download foto her: http://tsm.dk/images/presse/vaeggelus.jpg

BILLEDTEKST:

Væggelus (billedet) kan – ligesom kakerlakker og møl – være vanskelige at bekæmpe effektivt. Nu har Mortalin introduceret en målrettet varmebehandling, som virker uden gift.

KONTAKT FOR MEDIERNE:

Biolog Morten Helholm, A/S Mortalin, dir. tlf. 23 38 36 80, mh@mortalin.dk, www.mortalin.dk