Ny serie af digitale kraftmålere med fuld farveskærm og bluetooth forbindelse

Report this content

De nye Chatillon modeller fra Ametek Danmark er fuldt kompatible med eksisterende udstyr

Bluetooth kommunikation og fuldfarvedisplay er blandt de nye funktioner i en serie af opdaterede Chatillon digitale kraftmålere (dynamometre), der nu introduceres af Ametek Danmark.

Dækker hele spektret af opgaver
Chatillon DFX II, DFE II og DFS II modellerne dækker hele spektret af både håndholdte og monterede kraftmåleopgaver, fra den simpleste ”Go-No Go”-kontrol til den mest avancerede kvalitetskontrol. Det giver brugerne mulighed for at vælge den specifikke model som opfylder alle kvalitetssikringer og lovgivningsmæssige krav.

De tre nye målere er designet til brug i en lang række industrier, herunder farmaceutisk/biomedicinsk, plast, elektronik, emballage og generel fremstillingsindustri.

High-end modellen DFS II er den første måler i sin klasse med indbygget bluetooth til trådløs overførsel af aflæsninger til computer. Den kan udstyres med integreret vejecelle eller fjernbetjente sensorer til måling af belastning eller drejningsmoment. Nøjagtigheden er bedre end 0,1 % af F.S. (Full Scale).

Modellerne DFE II og DFS II kommer med fuldfarvedisplay til lettere aflæsning og hurtig respons på enhedsstatus og resultater. Begge modeller understøtter også USB-kommunikation. Ameteks Nexygen DF software, der understøtter statistisk kvalitetskontrol, er standard på DFS II og tilvalg på DFE II.

Understøtter en bred vifte af målefunktioner
DFE II er kompakt og nem at bruge håndholdt eller i testopstilling. Den understøtter en bred vifte af standard målefunktioner, herunder normal eller spidsbelastningsaflæsning, høj-/lavgrænser, setpoints, pass/fail resultater, statistik og vejecelle aktivering.

DFX II modellen er en økonomisk løsning til opgaver, der kræver de grundlæggende måle-funktionaliteter. Den nye model er genopladelig og måler med større nøjagtighed. Den findes i fire kapaciteter (10, 50, 100 eller 200 lbf) og har en målenøjagtighed på ±0,3 % af F.S.

”Vi er glade for nu at kunne introducere næste generations kraftmålere med bluetooth og USB data-kommunikation, der sammen med det Windows-baserede Nexygen DF software dækker et bredt behov for kraftmåling i mange industrier. Samtidig er det meget tilfredsstillende, at det er lykkedes at tilbyde de nye modeller fuldt bagudkompatible”, siger Thomas Hansen fra Ametek Danmark.

Alle tre målere er fuldt kompatible med eksisterende tilbehør og software, så de kan hurtigt integreres i nuværende testprocesser. Belastninger vises i følgende enheder: ozf, gf, lbf, kgf og N. Alle kraftmålere leveres i transportable instrumentkufferter.

Chatillon® startede for mere end 175 år siden og er i dag førende inden for præcisionsmåling af kraft og moment, og er en del af AMETEK Test & Calibration Instruments.

Download foto's her:

http://tsm.dk/images/presse/ic1635a.jpg

http://tsm.dk/images/presse/ic1635b.jpg

Billedetekster
A. De opdaterede Chatillon kraftmålere (fra venstre mod højre DFS II, DFX II and DFE II), der dækker hele spektret af kraftmåleopgaver med bedre tilslutningsmuligheder og er fuld kompatible med tidligere produkter.

B. Chatillon DFS II digital kraftmåler med bluetooth vist monteret på en Chatillon LTCM motoriseret teststand.

For yderligere information, kontakt venligst
Thomas F. Hansen, Marketing Manager, telefon +45 48 16 80 16 Thomas.hansen@ametek.com

Om Ametek Danmark A/S
Ametek Danmark A/S er en af verdens førende leverandører og udviklere af kalibreringsinstrumenter for temperatur, tryk og processignaler samt temperaturfølere både markedsmæssigt og teknologisk set. Virksomheden er beliggende i Allerød, hvorfra udvikling, produktion, salg og service udføres. Derudover opererer Ametek Danmark A/S via et verdensomspændende net af salgskontorer og distributører.

Ametek Danmark A/S
Gydevang 32-34
3450 Allerød

www.ametek.dk