Siemens Enterprise Communications forbedrer skalerbarhed, Cloud leverancer og integrationsmuligheder med opdateret OpenScape UC Suite
Den seneste version af OpenScape UC Suite fra Siemens Enterprise Communications har mere end 100 forbedringer, bl.a. større skalerbarhed, bedre mobilitet, udvidet integrationsmuligheder samt større fokus på brugervenlighed. Med den nye version af OpenScape UC Suite får brugeren en ensartet brugergrænseflade hvor beskeder, kontakter, chat og tilstedeværelse er samlet et sted. OpenScape UC Suite henvender sig specielt til større organisationer med flere kontorer og leverandører. OpenScape suiten kan på én løsning håndtere op til 500.000 brugere.
De fleste virksomheder har i dag ansatte som arbejder mobilt og uden for kontoret, og mange ansatte ønsker at arbejde med egne private enheder. OpenScape UC Suite V7 har nye mobile klienter til både Apple iOS og Android, hvilket gør løsningen optimal i forbindelse med en ”Bring your own device”-strategi. Med de nye klienter får brugerne omfattende funktioner for VoIP og UC til smartphones og tablets, og de vil kunne downloades direkte som apps.
Det bliver også muligt for brugerne at vise deres tilgængelighed og udveksle onlinemeddelelser med brugere af Google eller andre XMPP-løsninger, herunder UC, beskeder og sociale medier, uanset om det sker fra PC, tablet eller smartphone. Disse forbedringer er bygget ind i OpenScape UC Suite uden ekstra omkostninger, og gør det muligt for virksomhederne at skabe hurtigere samarbejde mellem medarbejdere, forbedre reaktionstid og kundeservice.
Den nye version af OpenScape UC Suite har over 100 andre opdateringer, herunder:
- OpenScape UC Application ny indikation af hvem som taler på videosamtaler og mulighed for at vise video på OpenStage 60/80 enheder, samt forbedret integration til MS Lync
- OpenScape Web Collaboration omfatter nu en ny Mac OS klient og en plug-in til Microsoft Outlook
- OpenScape Voice og Management Suite forbedret funktion for optagelse af samtaler i call center og forenklede implementeringer med præ-konfigurerede SIP-profiler, VMWare klar og mulighed for automatisk at genkende og konfigurere telefoner fra Clouden
- OpenScape Branch og Session Border Controller forbedringer i remote servicemuligheder og bedre skalerbarhed
"Vores kunder omfatter nogle af de største organisationer i verden, og de har brug for forbedret produktivitet og fordelene ved unified communications – både på egne lokationer og mobilt," siger Jonas Dalsgaard, Country Manager i Danmark. "OpenScape UC Suite er unik i branchen for evnen til at integrere og tilføje højere funktionalitet og for at kunne levere en sikker UC platform uanset virksomhedens og brugernes valg af enhed".
Tilgængelighed
Den nye OpenScape UC Suite V7 vil være tilgængelig fra juni 2012.
For yderligere information, kontakt
Jonas Dalsgaard, Country Manager, telefon +45 43 31 40 35
jonas.dalsgaard@siemens-enterprise.com
Om Siemens Enterprise Communications
Siemens Enterprise Communications er en førende leverandør af kommunikationsløsninger til virksomheder og organisationer. Løsningerne omfatter tal, infrastruktur og sikre netværk, som er baserede på åbne standarder. Arkitekturen forener virksomhedens kommunikation med business-applikationerne, som forenkler samarbejdet i og udenfor virksomheden. Det prisbelønnede "Open Communications" gør det muligt for organisationer at øge produktiviteten og mindske omkostningerne ved enkel implementering af løsninger, som fungerer i passende it-miljøer, hvilket sikrer driftseffektivitet. Det er grunden til virksomhedens OpenPath ® strategi, som tillader kunder at mindske risici og omkostningseffektivt indføre en samlet enhedskommunikation. SEN koncernvirksomheder omfatter Siemens Enterprise Communications, Cycos og Enterasys Networks og er ejet af The Gores Group og Siemens AG.
Læs mere på www.siemens-enterprise.dk
Bemærk: Siemens Enterprise Communications A/S er et licenseret varemærke ejet af Siemens AG. HiPath, OpenOffice, OpenScape og OpenStage er registrerede varemærker, som tilhører Siemens Enterprise Communications & Co KG eller datterselskaber. Alle andre virksomheder, varemærker, produkter og tjenester er varemærker eller registrerede varemærker, som tilhører de respektive indehavere. Siemens Enterprise Communications AB har organisationsnummer 556708-6540.
Denne version kan indeholde udtalelser, som er baseret på overbevisninger hos Siemens' ledelse. Ordene ”forudser”, ”tror”, ”værdsætter”, ”prognose”, ”forventer”, ”forholder”, ”planlægger”, ”bør” og ”projekt” benyttes til at identificere fremtidsrettede udtalelser. Sådanne udtalelser afspejler virksomhedens syn på fremtidige hændelser og er underlagt risici og usikkerhedsfaktorer. Mange faktorer kan forårsage faktiske resultater, som adskiller sig fra det almindelige økonomiske og forretningsmæssige forhold, faktorer såsom ændringer i valutakurser og renter, indførelse af konkurrerende produkter, manglende modtagelse af nye produkter eller tjenester samt forandringer i virksomhedsstrategi. De faktiske resultater kan afvige væsentligt fra dem, som forventes heri. Siemens har ikke til hensigt, eller påtager sig noget ansvar for, at opdatere disse fremadrettede udtalelser.