Ultra robuste pH/Redox sensorer

Report this content

Emerson Process Management introducerer en ny type pH/Redox sensorer, der er særdeles robuste og indbygget i et støbt PPS hus, hvilket giver meget stor holdbarhed.

Den tætte konstruktion sikrer kemisk resistens, og der er ingen lækagemulighed eller problemer med høj fugtighed. Sensorerne der benævnes model 3900 og 3900VP er lavet af en særlig robust pH glastype, ACCU-Glass™, udviklet af Rosemount Analytical, som garanterer lang levetid for sensorerne.

Sensorerne er udstyret med både 3/4" og 1" rørgevind, og installeres derfor nemt i procesanlæg, enten neddykket i tanke og damme eller som gennemstrøms-målere. Sensorerne er forsynet med dobbeltbeskyttelse af referenceelementet, der således ikke påvirkes af ødelæggende ioner fra ammoniak, klor, cyanid og sulfitter. Der anvendes en porøs Teflon-membran ved måleelektroden og sensorerne kan anvendes i et stort temperaturområde fra -10 til +100 °C. Måleområdet er pH fra 0-14 og Redox fra -1500 til +1500 mV.

Emerson sensorerne anvendes typisk i fødevareindustrien (alginsyremåling), i omvendt osmose anlæg og for detektering af urt/vand interface i bryggerier, til syremåling, i tekstilfarverier og til spildevandsanlæg.

3900-sensoren leveres med integreret tilslutningskabel, med eller uden indbygget forforstærker. 3900 VP er forsynet med et multistik, og er således nem at udskifte og servicere.

Foto kan downloades her:

http://tsm.dk/images/presse/3900.tif

Kontakt Hans Buch Miljøafdelingen for yderligere information

Telefon 43 68 50 00

E-mail process@hansbuch.dk