Fire ud af 10 computere mangler vigtige opdateringer

Report this content

Er du en af de 40 procent, hvis computer er så usikker, at den vil blive ramt med virus, når du går ind på en inficeret hjemmeside? De it-kriminelle går målrettet efter computere med ældre software. Og nye tal fra it-sikkerhedsfirmaet CSIS viser, at fire ud af 10 computere mangler vigtige opdateringer. Derudover viser tallene, at tæt på 85 pct. af alle virusangreb netop sker, fordi vi ikke har opdateret vores programmer.

Måske har du modtaget en lokkende e-mail med besked fra SKAT om, at du har restskat til gode. Du kan få fingrene i pengene, blot du klikker på linket. Eller din bank skriver til dig, at dine passwords skal ændres. Du skal bare klikke på linket i e-mailen. Og med det éne klik kan it-kriminelle trække følsomme oplysninger ud af din computer, hvis dine programmer ikke er opdaterede. Samtidigt installerer de virus på din computer, fortæller sikkerhedsekspert Peter Kruse fra CSIS.

Hjælp til selvhjælp

Der er dog hjælp at hente. Man kan gøre meget selv uden at skulle have penge op ad lommen. Tag fx alle de programmer, der er installeret på computeren gennem tiden.

”Ældre software er langt mere usikkert. Det går de it-kriminelle benhårdt efter. Jo dårligere man er til at opdatere sine programmer, jo større risiko for at få ubudne digitale gæster, som frit kan grave rundt i ens dokumenter, billeder eller andet indhold der måtte være på din PC. Det åbner selv sagt også op for andre og langt mere alvorlige scenarier, herunder misbrug af personlige data som fx kreditkort, passwords eller identitetstyveri,” siger Peter Kruse.

CSIS har i deres rapport lavet en top tre af programmer, som de it-kriminelle har mest held med at angribe. Husk derfor at få disse opdateret.

  • Java JRE (bruges fx til at logge på NemID)
  • Adobe Reader (bruges fx til at åbne pdf-filer med)
  • Adobe Flash (bruges fx til at se YouTube-videoer med)

Så nemt kan du sikre din computer

Hvis vi kan slippe for at tænke selv – så at sige – og i stedet blive guidet til at foretage de nødvendige indstillinger og opdateringer, så er vi kommet rigtigt langt,” siger Peter Kruse.

Peter og teamet hos det danske sikkerhedsfirma CSIS har udviklet et gratis program til formålet, Heimdal. Programmet guider brugeren ved at tjekke om computeren og alle vitale programmer er opdaterede. Er de ikke det, så opgraderer Heimdal automatisk programmerne.

”Programmet kan hentes gratis via www.hentheimdal.dk,” fortæller Peter Kruse.

Hos Microsoft er erfaringen den samme. Mange danskere har fx ikke opdateret deres computer med den nyeste browser. Dermed går brugeren glip af god og gratis online sikkerhed samt de nyeste funktioner.

”At automatisere sikkerheden så meget som muligt er en rigtig god idé. I Microsoft produkter som Windows, Internet Explorer, Office mv. opgraderes sikkerheden automatisk, hvis man har slået Windows Update til,” siger Troels Hviid, produktchef for Internet Explorer, som er den mest benyttede browser i Danmark.

Gode råd fra it-sikkerhedsekspert Peter Kruse

  • Hvis du ønsker at slippe for selv at holde øje med forældet software, kan du downloade Heimdal herfra. Programmet sikrer, at du hele tiden er opdateret med de mest sikre versioner af programmerne på din computer.
  • Fjern software og browser-plug-ins, som du ikke bruger. Installér kun det, du har brug for. Slå Windows Update til.
  • Tænk dig om, inden du klikker på et link – også selvom det kommer fra en person, du stoler på. Et godt trick er at køre musen over linket, så selve adressen til hjemmesiden vises. Dermed kan du tjekke adressen, inden du klikker.
  • Det siger sig selv, men alligevel: Du beder selv om det, hvis du bruger piratsoftware eller såkaldte crackede versioner. Nu er du advaret.
  • Husk dine passwords – og skift dem. Undgå at bruge den samme kode til de forskellige tjenester på nettet. Når du vælger adgangskode, så gør det besværligt for svindlerne. Kombiner tal, tegn og bogstaver – store som små.

Billeder kan downloades her i høj opløsning. Rapporten kan downloades her.

For interview og yderligere spørgsmål, kontakt venligst:

Jan Kaastrup, CSIS

jka@csis.dk og 8813 6030

Troels Hviid, Microsoft

troelshv@microsoft.com og 5157 8001

Om CSIS

CSIS blev grundlagt i 2003 med en vision om at være blandt de bedste og mest anerkendte på verdensplan til at bekæmpe it-kriminelle. I dag er CSIS den førende leverandør af anti-eCrime services, og samarbejder med alle de danske banker samt en række af de største finansielle institutioner i Europa. Eksperterne i CSIS er blandt verdens bedste, og var på det vindende hold til DefCon CTF 2011; det uofficielle verdensmesterskab i hacking. Derfor er CSIS også den foretrukne it-sikkerhedsrådgiver af en lang række virksomheder, staten, samt nyhedsmedierne i Skandinavien. Den viden, der dannes ved kontinuerligt at følge de it-kriminelles færden, genanvendes i udviklingen af løsninger, der yder optimal beskyttelse til organisationer såvel som privatpersoner.

Om Microsoft

Microsoft (Nasdaq "MSFT"), der blev grundlagt i 1975, er ledende inden for software, serviceydelser og løsninger, som gør det muligt for brugerne og virksomhederne at udnytte deres fulde potentiale.

Dokumenter og links