Hjem-IS skaber fred i det danske sommerland
De fleste af os danskere vil helst selv vælge favorit-isen, når vi køber is til familien, viser en ny undersøgelse. Det kan føre til uoverensstemmelser i det lille hjem, men nu er det slut. Med den nye ”bland selv” pakke fra Hjem-IS kan man sammensætte sin egen ispakke, så både forældre og børn får deres yndlingsis.
Chokolade til sønnike, jordbær til mor og lakrids til far. Det er med at holde tungen lige i munden, når man køber is til familien, for der er mange smagsvarianter at vælge imellem. De fleste har en meget klar holdning til, hvilken is de gerne vil have og ikke mindst, hvilken de ikke vil have. I en ny undersøgelse - foretaget af A&B Analyse for Hjem-IS - siger 71 procent, at de nogle gange køber flere slags is, når de køber ind i supermarkedet eller ved Hjem-IS bilen.
Og tror man, at børnene altid er de store vindere, tager man fejl. Undersøgelsen viser nemlig, at det kun er i 15 procent af alle danske småbørnsfamilier, at poderne får lov til at bestemme isindkøbet. Nu har Hjem-IS et tilbud, der sikrer, at både børn og forældre kan nyde deres yndlingsis.
”De fleste – og det gælder både voksne og børn – har følelser i klemme i forhold til hvilken is, de vil nyde i sommervarmen. Alle har en yndlingsis, og der er en tendens til, at hvis man foretrækker en Kæmpe Eskimo, så får resten af familien også en Kæmpe Eskimo, selvom det måske ikke lige er den is, som børnene gerne vil have. Hos Hjem-IS har vi et stort udvalg af is lavet af frisk fløde, og vi tilbyder nu kunderne, at de kan sammensætte deres egen ispakke, så alle i familien kan få netop deres yndlingsis,” siger Susanne Østerby, som er marketingansvarlig hos Hjem-IS.
Bland selv online
På hjem-is.dk kan familien i fællesskab blande deres egen ispakke online. Far, mor og børn kan eksempelvis designe familiens favoritpakke og give den et navn efter eget valg, for eksempel ”Jensen-pakken”. Næste gang den velkendte klokke ringer uden for døren, kan børnene løbe ud og hente favoritpakken. Fra nu af vil fryseren kun være fyldt med hele familiens yndlingsis, og det vil være slut med efterladte is i bunden af fryseren, som ingen gider spise.
”Når kunderne sammensætter deres ispakke online, kan de sidde i ro og mag og hygge sig med at bestille produkterne. De får ispakken leveret til døren, og de kan være sikre på, at vi har netop de is, som de efterspørger. Det kunne ikke være nemmere,” siger Susanne Østerby.
Is for enhver alder
Den nye undersøgelse viser, at danskerne har en bred smag i is, men chokoladen er en kneben favorit. 22 procent af de adspurgte foretrækker chokolade, 18 procent foretrækker nougat og 12 procent sværger til jordbæris. Alderen har betydning for ens favoritsmag. For eksempel stiger smagen for nougat tilsyneladende i takt med alderen. Nougat er favoritsmagen blandt 32,5 procent af de adspurgte over 65 år. Chokoladeis er derimod det store hit hos børnefamilier, for 37,5 procent af børnefamilierne svarer, at chokoladeis er deres favorit.
PS: Få din yndlingsis og vind en bil…
Når de velkendte blå Hjem-IS biler ringer med klokken, kommer børn og voksne på gaden for at købe is, og i løbet af de næste tre måneder er der endnu en grund til at gå ud til bilen. Hjem-IS kører nemlig en stor sommerkonkurrence, hvor man kan vinde en Fiat 500, i et år, og andre attraktive præmier. For at deltage i konkurrencen skal man svare på, hvad koen bag på Hjem-IS bilen siger. Så når familien er ude at hente sin favoritpakke eller købe is på almindelig vis, skal de huske at se efter, hvad koen siger. Den siger noget nyt, hver gang Hjem-IS bilen kommer forbi, så der er flere vinderchancer. Den første heldige vinder er fundet, og de næste to bliver fundet den 1. juli og den 1. august.