Jabra lancerer nyt headset målrettet den mobile medarbejder
Den faste arbejdsdag på kontoret fra 9 til 17 er ved at blive en saga blot. I 2015 vil mere end hver tredje medarbejder arbejde mobilt. Det viser en undersøgelse fra IDC. Mobile medarbejdere stiller store krav til kommunikation på tværs af laptops, smartphones og tablets. For at imødekomme disse krav lancerer Jabra et nyt multiuse headset, Jabra SUPREME UC, den 29. april.
Trådløs på kontoret, i hjemmet og på farten
Nye teknologiske kvantespring betyder, at det for alvor er blevet muligt at arbejde uafhængigt af tid og sted. Danskerne er vilde med at arbejde på laptops, smartphones og tablets i hjemmet, på kontoret og på farten. Jabra SUPREME UC er tilpasset alle førende Unified Communcations-platforme blandt andet Microsoft, Cisco, Avaya og Skype. Headsettet kan også tilsluttes mobilen.
”Arbejdsstyrken bliver mere mobil både på og uden for kontoret. Vores løsninger gør medarbejderne mere produktive på letteste vis. Den mobile medarbejder har brug for produkter, der holder dem forbundet – uanset hvor og hvornår de ønsker det. Det fokus er SUPREME UC et udtryk for,” siger Søren Schønnemann, nordisk administrerende direktør i Jabra.
Jabras nye SUPREME UC headset er udstyret med avanceret støjdæmpning i form af Active Noise Cancellation, der eliminerer udefrakommende støj og isolerer lyden i headsettet. En anden teknologi, Noise Blackout 3.0 reducerer baggrundsstøj i den anden ende af røret.
Skift telefon uden at skulle skifte headset
Jabra SUPREME UC er udstyret med en Bluetooth USB-adapter, som gør det muligt at være tilsluttet to enheder via ét headset. Man kan altså skifte problemfrit mellem softphonen på pc’en og mobiltelefonen uden at skulle skifte headset. Skiftet sker via ét tryk på en knap på headsettet. Headsettet er på forhånd parret med USB-adapteren. Det betyder, at man blot skal tilslutte USB-adapteren til computeren for at kunne foretage og modtage trådløse opkald. Ingen installation er påkrævet.
Tal med dit headset
Det nye headset understøtter stemmegenkendelse, så man kan bruge de efterhånden mange ”voice assistents”, der findes. Jabra SUPREME UC har desuden den patenterede Jabra ”flip-boom”-teknologi, der giver brugeren mulighed for at afbryde strømmen ved at klappe headsettet sammen. Det sparer strøm – et vigtigt element for medarbejdere på farten.
Jabra SUPREME UC kan købes hos udvalgte forhandlere. Vejledende udsalgspris er 895 kr.
Om Jabra
Jabra er et brand under GN Netcom, et datterselskab til GN Store Nord A/S (GN) – listet på NASDAQ OMX. Jabra har ca. 850 medarbejdere verden over og havde I 2011 en årlig omsætning på DKK 2,106 millioner. Jabra er verdensleder inden for udvikling, produktion og markedsføring af en bred portefølje af håndfri kommunikationsløsninger. Jabra’s Consumer og Business divisioner producerer trådede og trådløse headset samt speakerphones til kontoret og mobiltelefonen som frigør individer og virksomheder gennem øget bevægelsesfrihed, komfort og funktionalitet
For yderligere information, kontakt venligst:
Lasse Peter Laursen
Geelmuyden.Kiese
Mobile: +45 2533 3080
Email: lpl@geelmuyden-kiese.dk