Motorola Solutions skal levere digitale TETRA-terminaler til brandvæsner i Region Syddanmark

Report this content

​Udbuddet omfatter levering til de fleste kommuner i Region Syddanmark og Motorola er førende leverandør af TETRA terminaler på det danske marked

Glostrup, Danmark – 26. August 2010 – Motorola er en af verdens førende leverandør af missionskritiske kommunikationsløsninger. Virksomheden har i dag meddelt, at den har vundet en licitation om at levere en omfattende portefølje af TETRA digitalradioer og tjenester til 1.500 brandmænd i 19 af Region Syddanmarks 22 kommuner. Med intuitive enheder, med bedre ydeevne i stemme- og datatransmission, øget effektivitet gennem fjernterminalledelse og pålidelighed gennem sikker krypteret kommunikation, vil Motorolas leverancer gøre overgangen fra analog til digital kommunikation let for brandvæsnerne. Derudover vil brandvæsnerne være i stand til, med et enkelt tryk på en knap, at kommunikere på tværs af missionskritiske beredskaber på det landsdækkende SINE-net. Dette vil hjælpe brandvæsnerne med at skabe sikkerhed for mere end en million borgere i Region Syddanmark.

"Brandvæsnerne i Region Syddanmark har brugt forældede analoge enheder, der drastisk trænger til en opgradering. Efter et offentligt udbud, der inkluderede omfattende tests, valgte vi Motorolas digitale TETRA terminaler”, siger Søren Ipsen, beredskabschef i Kolding Kommune og leder af styregruppen for brandchefer i Region Syddanmark. "Motorolas intuitive enheder giver vores medarbejdere overlegen lyd- og stemmekvalitet, en overbevisende kundeservice med uddannelsesprogram, en helpdesk samt en integreret Terminal Management (iTM) løsning. Med iTM er vi nu i stand til at køre fjernopdateringer af softwaren, så brandvæsnerne let får de nyeste funktioner i deres enheder”.

Motorola vil levere en række robuste terminaler såsom den bærbare forstærkede TETRA radio, MTM800E samt den kompakte og lette MTP850S, som giver den højeste kvalitet inden for digital kommunikation, og som har en intuitiv interface som en mobiltelefon. En ”mand nede” funktion vil desuden øge brugernes sikkerhed. Funktionen betyder, at radioen automatisk sender en alarm til lederen, hvis radioen ikke bevæger sig i en given periode, eller hvis den vippes i over en bestemt vinkel. Motorola skal også levere MTP810Ex og MTP850Ex ATEX-radioerne, der er førende inden for sin klasse og designet til farlige miljøer med støv og eksplosive gasser. Røgdykkere, der håndterer brande i svært tilgængelige områder vil eksempelvis bruge disse. Radioerne tages i brug i begyndelsen af 2011 og vil køre på Danmarks landsdækkende digitale TETRA SINE-netværk.

Allerede i udviklingsfasen undergår de robuste og intuitivt betjente produkter fra Motorola omfattende tests med henblik på at sikre en god håndtering, selv under ekstreme forhold.

Motorola skal desuden levere en integreret Terminal Management (iTM) løsning, som vil give kommunerne mulighed for at håndtere softwaren og konfigurationerne af alle radioterminaler effektivt fra central hold. Fjernprogrammeringssystemet iTM forbedrer hastigheden og pålideligheden med at opdatere softwaren. Det bidrager til brandmændenes sikkerhed og  giver en effektiv forvaltning og sikring af terminalerne.

"Vi er glade for at forsyne Region Syddanmarks kommuner med en lang række missionskritiske løsninger. Det bekræfter Motorolas position som den førende leverandør af TETRA-løsninger i Danmark", siger Jens Kristiansen, vicepræsident og administrerende direktør, TETRA Global Products and Solutions, Motorola Solutions. "Vores sikre digitale løsninger vil gøre det muligt for brandmændene at fokusere på deres egentlige opgaver og uden problemer skabe radioforbindelse til andre beredskabstjenester i enhver situation".

Motorolas TETRA portefølje omfatter infrastrukturløsninger, terminaler, applikationer og tjenester, som nu anvendes i mere end 100 lande verden over. Til dato har virksomheden været i stand til at fastholde sin førende position i sektoren for TETRA digitale radioløsninger. De robuste og intuitivt betjente produkter fra Motorola undergår allerede omfattende tests i udviklingsfasen med henblik på at sikre høj kvalitet og pålidelig håndtering selv under ekstreme forhold.

 

Om Motorola

Motorola er verdenskendt for innovative kommunikationsløsninger. Motorola videreudvikler den måde som verden sammenkobles og er førende inden for infrastruktur til bredbåndskommunikation, virksomhedsmobilitet, offentlige sikkerhedsløsninger, samt højdefinitionsvideo og mobilt udstyr. Det er Motorolas ambition, at mennesker, virksomheder og myndigheder bliver i stand til at kommunikere bedre og mere mobilt. Motorola (NYSE: MOT) havde en omsætning på 22 milliarder dollars i 2009. Find mere information på: www.motorola.com.

  • Pressekontakt
  • Elvan Lindberg
  • Motorola, Inc.
  • +46 707448893
  • elvan.lindberg@motorola.com

MOTOROLA, MOTO, MOTOROLA SOLUTIONS and the Stylized M Logo are trademarks or registered trademarks of Motorola Trademark Holdings, LLC and are used under license. All other trademarks are the property of their respective owners.  © 2010 Motorola, Inc. All rights reserved. 

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links