Fastnettelefoni plus Android: Gigaset SL930A

Report this content

Stockholm, november 2013 – Gigaset bringer fastnettelefoni ind i det 21. århundrede.  Gigaset SL930A giver brugerne det komplette program af funktioner og håndteringskoncept i et Android™-interface, det hele samlet i en DECT-baseret telefon med berøringsskærm til hjemmet.

En ny dimension når det drejer sig om fastnettelefoni

Ud over bekvemmeligheden ved den sædvanlige fastnettelefoni kan brugerne nu tilføje fordelene ved en smartphone. Interfacet Android 4.0 (Ice Cream Sandwich) giver mulighed for hurtig og enkel adgang til Google Play™ med mere end 975.000 apper – direkte via en router og Gigaset SL930A med WLAN-funktion.

Det fleksible og åbne operativsystem giver brugerne et produkt med forlænget levetid. De opdateringer af fastinstalleret software som er almindelige på bærbare og smartphones, er nu også mulige på fastnettelefonen. Interfacet kan altså hele tiden holdes opdateret, og ny sofware kan downloades.

Smarte hjem

Rigeligt udstyret men ikke overlæsset – det er grundkonceptet for SL930A. Android-interfacet supplerer de almindelige praktiske funktioner ved fastnettelefoni og giver samtidig maksimal frihed for brugerne – uden at forsømme de tekniske krav. Google Play, som er præinstalleret sammen med operativsystemet Android 4.0, gør at brugerne kan downloade og installere programmer, spil og e-bøger. Samarbejdet mellem Google og Gigaset samt integreringen af Google Play i SL930A giver brugerne nem adgang til et omfattende program af apper og software.

Imponerende udseende og brugeroplevelse

Gigaset SL930A har også hvad der skal til når det gælder udseendet, for at kunne blive det nye flagskib i Gigaset-sortimentet. SL930A er tynd og har en poleret metaloverflade som garanterer en ergonomisk perfekt oplevelse ved anvendelsen. Produktet er udstyret med en TFT-berøringsskærm som måler 81 mm diagonalt, og som gør at brugerne nemt kan surfe på internettet, afspille videoklip eller film og vise fotos og billeder i knivskarp gengivelse. Telefonens højttalerfunktion har fuld duplekskvalitet med HSP- eller HDSP-lyd til internetbaserede applikationer som bl.a. Skype, og der er også mulighed for førsteklasses gengivelse af musik og lyd. Mediefiler kan nemt overføres via en mikro-USB-port.

SL930A tilbyder meget mere en blot nem håndtering af e-mail på en fastnettelefon. Adressebogen i Android har plads til over 2.000 poster i form af visitkort, vCards, hvilket er bekvemt fordi den nemt kan synkroniseres med andre konti eller telefonbøger og dermed eliminere besværet med at skrive og gemme kontakter i telefonen igen. Telefonen har en intern hukommelse på 4 GB som kan udvides til maksimalt 32 GB med et mikro-SD-kort.

Pris og tilgængelighed

SL930A er nu i butikkerne, i farven silver, og den sælges til en anslået pris på ca. DKK 1.599,00 (inkl. moms).

Android™ og Google Play™ er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Google Inc.

Yderligere oplysninger kan fås hos:

Gigaset Communications Sweden AB
  Titti Hagenfeldt
  Markedschef Norden
  Tlf.: +46 (0)8 122 021 04
  Mobil: +46 (0)739-82 95 34
  E-mail: titti.hagenfeldt@gigaset.com

Spotlight PR
  Alexander Westrup
  Mobil: +46 (0)707-10 99 59
  E-mail: alexander.westrup@spotlightpr.se

Gigaset Communications GmbH er et internationalt opererende selskab inden for kommunikationsteknologi. Selskabet er markedsførende i Europa inden for DECT-telefoner og er verdens næststørste producent af trådløse telefoner. Gigaset har hovedkontor i München, har ca. 1.700 ansatte og er repræsenteret i mere end 70 lande. Selskabets produktportefølje omfatter fastnettelefoner og enheder til Voice Over IP samt telefonsystemer, og sortimentet er tilpasset både privatpersoner og virksomhedsmarkedet. Desuden tilbyder selskabet kommunikationsløsninger til hjemmenetværk. Den primære produktion foregår i Bocholt, Tyskland, hvor Gigasets produkter fremstilles under strenge kvalitets- og miljøkrav. Yderligere oplysninger findes på http://gigaset.com/da.

Tags:

Multimedia

Multimedia