Gigaset præsenterer den nye perfekte familietelefon
Stockholm, 18 juni 2013 – Med den nye C620 har Gigaset skabt et produkt, som opfylder de høje krav, som familien stiller. Den veludstyrede C620 er den perfekte familietelefon, med genvejsknapper til babyovervågning, samtalebeskyttelse og forstyr ikke-funktion, usædvanlig lang tale- og standbytid samt en stor farveskærm.
Gigaset C620 er den smarte familietelefon, som tilbyder en mængde forskellige funktioner, som er specielt tilpassede til familiens behov. Den har blandt andet babyovervågning og usædvanlig lang tale- og standbytid – alt sammen i en elegant og kvalitativ designertelefon som allerede har vunder International Forums produktdesignpris i 2012.
Skabt til forældre
For forældre har børnenes sikkerhed højeste prioritet. Gigaset C620 bidrager til dette med de praktiske sikkerheds- og bekvemmelighedsfunktioner. Takket være den integrerede babyovervågning er forældrene altid i kontakt med børneværelset. Det hele foregår via to håndsæt i forskellige rum. Når lydniveauet når op på en vis grænse, ringer telefonen automatisk til et forvalgt håndsætnummer eller et eksternt nummer. Via hurtigtelefonfunktionen kan barnet høre forældrenes stemme direkte. Når funktionen for direkte samtale (eller funktionen for babysamtale) aktiveres, ringes et forvalgt nummer op, uanset hvilken knap man trykker på. Uanset hvilken knap barnet end trykker på, er det altid det samme nummer, der ringes til.
En praktisk forstyr ikke-funktion og en bæredygtig tænkemåde
For at du skal få endnu mere tid til det, der er vigtigt, nemlig familien, har vi gjort det endnu mere enkelt og intuitivt at anvende den nye Gigaset C620. En af de vigtigste funktioner, forstyr ikke-funktionen, kan aktiveres med et eneste tryk på en knap.
Formålet med forstyr ikke-funktionen er at blokere anonyme opkald eller at dæmpe opkald, hvor den anden parts nummer ikke vises. Dag/natindstillingen deaktiverer ringetonen på et forudindstillet tidspunkt. Der kan gøres en undtagelse for op til 15 forudprogrammerede numre, således at vigtige opkald altid kommer igennem. Med listen over blokerede numre afvises uønskede opkald, eller de vises kun på skærmen, uden lyd.
Modellen C620 er udstyret med Gigaset ECO Mode og ECO Mode Plus. Når ECO Mode aktiveres, reduceres basens sendeeffekt med 80 %. Med ECO Mode Plus bliver telefonen helt strålingsfri, når den er på standby.
Gigaset vil kunne fås i løbet af sommeren for DKK 545,-. (anslået salgspris inkl. moms). Produktet fås i sort.
Yderligere oplysninger kan fås hos:
Gigaset Communications Sweden AB
Titti Hagenfeldt
Markedschef Norden
Tlf.: +46 (0)8 122 021 04
Mobil: +46 (0)739-82 95 34
E-mail: titti.hagenfeldt@gigaset.com
Spotlight PR
Sofia Stjernqvist
Mobil: +46 (0)708-10 10 03
E-mail: sofia.stjernqvist@spotlightpr.se
Gigaset Communications GmbH er et internationalt opererende selskab inden for kommunikationsteknologi. Selskabet er markedsførende i Europa inden for DECT-telefoner og er verdens næststørste producent af trådløse telefoner. Gigaset har hovedkontor i München, har ca. 1.700 ansatte og er repræsenteret i mere end 70 lande. Selskabets produktportefølje omfatter fastnettelefoner og enheder til Voice Over IP samt telefonsystemer, og sortimentet er tilpasset både privatpersoner og virksomhedsmarkedet. Desuden tilbyder selskabet kommunikationsløsninger til hjemmenetværk. Den primære produktion foregår i Bocholt, Tyskland, hvor Gigasets produkter fremstilles under strenge kvalitets- og miljøkrav. Yderligere oplysninger findes på http://gigaset.com/dk.
Tags: