Sej og smuk: Gigaset E630 sætter en ny standard for modstandsdygtighed
Stockholm, 18. september 2013. Gigaset E630 tåler meget hårde belastninger og ugæstfrie miljøer. Med sin omfattende beskyttelse mod støv, slag og vand henvender den robuste E630 til gør det selv-entusiaster, håndværkere, haveelskere eller store familier, og samtidig beviser den at man godt kan være smuk selv om man er sej.
Den nye Gigaset E630 forener robust stabilitet med elegant modernitet og banebrydende tekniske egenskaber. Konceptet bygger på høj kvalitet og funktionalitet, med materiale af struktureret polykarbonat sammen med bløde dele som er nemme at holde fast. E630 har et ergonomisk design som giver en sikker håndtering, også under ubekvemme forhold. I overensstemmelse med beskyttelsesklasse IP65 har E630 en beskyttelse mod støv, slag og vand.
Lysende og kraftfulde funktioner som holder i hårde miljøer
Optisk alarmsignal med vibrator, justerbare profiler til anvendelse i forskellige miljøer, en farveskærm med grafisk menu, direkte volumenkontrol via knapperne på siden og en kvalitetshøjtalerfunktion med fuld duplekskvalitet er nogle eksempler på telefonens funktionalitet.
Takket være vibrator og lyssignaler vil du aldrig mere gå glip af et opkald. Det optiske LED-signal kan også anvendes som lommelampe. Farveskærmen på 1,8" og 128 x 160 pixel har 6 linjer og en tydelig og intuitiv menu som er nem at anvende takket være det store og belyste tastatur og de intuitive navigeringsknapper. Gigaset E630 har op til 310 timer standbytid og op til 14 timer taletid.
Enheden har også en enkel navigering ved hjælp af den tydeligt strukturerede menu, det belyste tastatur, farveskærmen og en gæstfri telefonbog med plads til 200 kontakter med tre telefonnumre hver. De gemte kontakter kan tildeles forskellige ringesignaler, og der er i alt 20 standardmelodier, heraf syv polyfoniske.
Takket være den energibesparende strømforsyning bruger E630 mindre energi, hvilket sparer penge og hjælper miljøet. Ligesom alle andre trådløse Gigaset-telefoner er også E630 udstyret med variabel reduktion af sendeeffekten, afhængigt af hvordan afstanden mellem enheden og basen varierer. Hvis ECO-indstillingen aktiveres, kan sendeeffekten på Gigaset E630 reduceres med 80 %[1]. Hvis ECO Plus[2]-indstillingen aktiveres, slukkes sendeeffekten helt når enheden er på standby, også selv om der anvendes flere telefoner som understøtter denne funktion.
Op til seks håndsæt kan registreres på en og samme base som tilhører E630. Den nye E-klasse-telefon er også kompatibel med mange andre Gigaset-håndsæt, bl.a. L410 håndfri-klipsen samt Gigaset Repeater og 2.0 Repeater.
Pris og tilgængelighed
E630 vil kunne fås i butikkerne i september i farven sort, og den sælges til en anslået pris på ca. DKK 795,00 (inkl. moms).
[1] For alle tilsluttede telefoner, sammenlignet med når ECO-indstillingen er aktiveret, og med vores almindelige trådløse telefoner.
[1] For alle registrerede håndsæt som understøtter ECO Plus-indstilling.
Yderligere oplysninger kan fås hos:
Gigaset Communications Sweden AB
Titti Hagenfeldt
Markedschef Norden
Tlf.: +46 (0)8 122 021 04
Mobil: +46 (0)739-82 95 34
E-mail: titti.hagenfeldt@gigaset.com
Spotlight PR
Alexander Westrup
Mobil: +46 (0)707-10 99 59
E-mail: alexander.westrup@spotlightpr.se
Gigaset Communications GmbH er et internationalt opererende selskab inden for kommunikationsteknologi. Selskabet er markedsførende i Europa inden for DECT-telefoner og er verdens næststørste producent af trådløse telefoner. Gigaset har hovedkontor i München, har ca. 1.700 ansatte og er repræsenteret i mere end 70 lande. Selskabets produktportefølje omfatter fastnettelefoner og enheder til Voice Over IP samt telefonsystemer, og sortimentet er tilpasset både privatpersoner og virksomhedsmarkedet. Desuden tilbyder selskabet kommunikationsløsninger til hjemmenetværk. Den primære produktion foregår i Bocholt, Tyskland, hvor Gigasets produkter fremstilles under strenge kvalitets- og miljøkrav. Yderligere oplysninger findes på http://gigaset.com/da.
Tags: