Hver fjerde dansker har for lidt fokus på energibesparelser

Hver fjerde dansker tror, at de har gjort tilstrækkeligt for at energiforbedre deres bolig. Det viser en ny undersøgelse fra Go’ Energi. Men fakta er ifølge SBi, at der nemt kan findes yderligere 25 procents energibesparelser, der oven i købet er økonomisk rentable. Det er specielt de midaldrende danskere, der synes, at målet er nået. De har ellers både penge, friværdi og sidder ofte i boliger, der netop bør energirenoveres.

En ud af fire danskere er ifølge en ny undersøgelse fra Go’ Energi havnet i den vildfarelse, at de ikke kan spare mere på energien i deres bolig. Men det er langt fra i overensstemmelse med virkeligheden. Det er oven i købet den midaldrende del af befolkningen, der typisk har penge på bankbogen, friværdi og bor i huse, der bør energiforbedres. Go’ Energi opfordrer derfor til, at boligejerne får mere fokus på mulighederne for energibesparelser og får en energivejleder til at gennemgå huset.

”Der er stor chance for, at du har energibesparelser skjult i din bolig – og at det også er en god forretning at få gjort noget ved det. Energiforbedringer sikrer dig både imod for store energiregninger, og så øger det husets værdi, så du lettere kan komme af med det, når eller hvis det bliver aktuelt. Samtidig øger det din komfort, og det er noget, du vil glæde dig over hver dag,” siger Simon Chræmmer, projektleder i Go’ Energi.

Opnå 25 procent reduktion af energiforbruget
Kim B. Wittchen, der er seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet, forklarer boligejernes vildfarelse sådan:
”Det skyldes formodentlig manglende viden. Vores forskning viser, at du nemt, i gennemsnit, kan opnå 25 procent besparelse på energiforbruget, og at det også er økonomisk rentabelt. ”

Der er rigtig mange parcelhuse fra 70’erne, og mange står lige nu foran at skulle have nyt tag, udskiftet punkterede vinduer, skiftet hoveddøren og pudset facaden, og derfor er der mange energibesparelser at hente.

”Det er typisk i C- eller D-mærkede huse, at energibesparelserne ligger. Det er klart, at der også ligger et stort besparelsespotentiale i huse med energimærke F og G, men til gengæld er det også ofte i de huse, at det er svært at gøre noget på grund af frednings- og bevaringsklausuler,” siger Kim B. Wittchen.

I Region Syd har Project Zero, der arbejder for at gøre regionen CO2-fri i 2029, gode erfaringer med at finde energibesparelser hos borgerne. Her har 605 boligejere hidtil taget imod et gratis energieftersyn, og godt 60 procent har valgt at handle på anbefalingerne. I gennemsnit har de investeret 130.000 kroner, og håndværkerne har på to år fået en omsætning på 52 millioner kroner.

Her finder du energibesparelserne
Er du i tvivl, om du har gjort, hvad der kan gøres, så har Go’ Energi opstillet følgende energiforbedringer, som kan betale sig:

Typiske energiforbedringer, som kan betale sig her og nu ud fra en ren økonomisk betragtning:

• Hulmursisolering
• Rørisolering
• Isolering af loft og skunk
• Reparation af utætheder
• Evt. etablering af solvarme eller solceller (solceller er ikke en energibesparelse)
• Udskiftning af ruder til energiglas i eksisterende vinduesramme

Typiske energiforbedringer, som bør foretages i forbindelse med anden renovering:

• Udskiftning af ruder og vinduer
• Isolering af tagkonstruktionen
• Udskiftning af olie- eller gasfyr – evt. skift til fjernvarme eller varmepumpe

Se, om du bruger for meget energi
Du kan også tjekke, om du bruger for meget energi, og dermed om du kan opnå flere energibesparelser. De forventede energiudgifter i et hus afhænger både af husets energitilstand og af energikilden.

Så meget koster det typisk at opvarme en bolig på 140 m2:

Der er tale om teoretiske værdier beregnet under forudsætning af 20 grader inden døre. I nye huse er der ofte højere temperaturer på grund af et bedre isoleringsniveau, mens man ofte i ældre huse accepterer en lavere, uens temperaturer i de forskellige rum. Tabellens værdier er kun vejledende.

Fakta om energimærket
Energimærkerne er langt hen ad vejen afhængige af bygningens alder – jo nyere bygningen er, jo bedre er energitilstanden typisk.

Eksempel: En bygning, som er opført i 60’erne er rigtig god energimæssigt, hvis mærket ligger på D, mens dette vil være særdeles dårligt, hvis bygningen er opført efter år 2000.

De fleste huse kan energiforbedres, men det kan være meget dyrt. Analyser af energimærkerne viser, at der i næsten alle ejendomme med energimærkerne F og G er en række forslag til energiforbedringer, som er rentable, og som flytter ejendommen til en bedre klasse. Analyser viser også, at bygninger med energimærke D eller derunder typisk kan løftes to klasser ved at gennemføre energimærkets forslag.

Typisk vil det kun være de nyeste ejendomme, der kan opnå B og C. A1 er kun for ejendomme, som opfylder Bygningsreglementets lavenergikrav for 2015, og det er der indtil videre kun meget få ejendomme, som gør. Stort set alle A-mærkede ejendomme er derfor nye.

Nedenstående figur viser energimærkningen af forskellige ejendomme afhængig af deres alder:

Yderligere oplysninger:
Simon Chræmmer, projektleder i Go' Energi, tlf. 41 96 49 86, e-mail: ascj@goenergi.dk
Go' Energis Pressetelefon: 41 31 90 09 (åben kl. 09-16).

SBi: seniorforsker Kim Wittchen, tlf. 99 40 23 79 / 23 47 93 18

Om Go' Energi
Go' Energi er en uvildig organisation med bestyrelse udpeget af klima-, energi og bygningsministeren. Formålet med Go' Energi er at fremme energieffektiviseringer i husholdninger, det offentlige og erhvervslivet inden for alle former for energiforbrug – undtagen transport. Virkemidlerne er kampagner og formidling af viden i et konstruktivt samarbejde med markedets aktører. Go' Energi bygger videre på Elsparefondens arbejde. Som følge af energiforliget vil Go’ Energi fra 1. juli 2012 blive nedlagt som selvstændig institution. En række af Go’ Energis aktiviteter vil dog blive videreført i Energistyrelsen.

Tags: