Nem fradragsberegner til dig og dine kunder

Report this content

Nu kan du og dine kunder lynhurtigt beregne, hvor meget billigere en opgave kan blive for kunden med det nye fradrag for lønninger til håndværkere. Go’ Energi har udviklet en enkel, uafhængig fradragsberegner.

Nu kan du nemt og hurtigt regne det nye fradrag for lønninger til håndværkere med i opgaver, når du skal give tilbud. Og dine kunder kan selv finde ud af, hvor meget billigere de kan få udført en opgave. Go’ Energi har udviklet en enkel, uafhængig fradragsberegner.

”Der er i forvejen god økonomi i mange energiforbedringer, og med det nye fradrag kan det endnu bedre betale sig. Vores fradragsberegner hjælper håndværkere og forbrugere ved at gøre det nemt at gennemskue, hvor meget rabat fradraget reelt giver på en opgave,” siger Jesper Ditlefsen, der er projektleder i Go’ Energi.

Sådan gør du
Du finder beregneren på www.GoEnergi.dk/fradragsberegner. Indtast arbejdslønnen samt antal beboere i kundens husstand, og om kunden har brugt noget af fradraget i forvejen – så kan du se, hvor mange penge fradraget kan spare for kunden.

Det er også muligt at lægge beregneren ind på din egen hjemmeside og ændre designet af den.

Historisk billigt
Som håndværker kan du bruge fradraget til at markedsføre energirenonvering, mener Jesper Ditlefsen. De nye fradragsregler og de historisk lave renter gør det nemlig billigere at energirenovere.

”Samtidig er energiforbedringer en god investering, fordi det både kan give luft i budgettet og gøre boligen mere værd,” siger Jesper Ditlefsen.

Med fradraget kan udgiften til et projekt som f.eks. hulmursisolering af et typisk parcelhus falde fra 31.000 kroner til 24.000 kroner. Og det er vel at mærke et projekt, der kan sænke varmeudgifterne med op mod 9.500 kroner om året.

Det kan du få fradrag for
Boligens ydre rammer

Boligens indre rammer

Se hele listen og læs mere om fradraget på www.GoEnergi.dk/fradrag.

Fakta – Sådan kan håndværkere bruge Go’ Energi

Yderligere oplysninger:
Jesper Ditlefsen, projektleder i Go’ Energi, tlf: 41 57 63 29, e-mail: jdi@goenergi.dk
Go' Energis Pressetelefon: 41 31 90 09 (åben kl. 07-22).

Om Go' Energi
Go' Energi er en uafhængig organisation med bestyrelse udpeget af klima- og energiministeren. Formålet med Go' Energi er at fremme energieffektiviseringer i husholdninger, det offentlige og erhvervslivet inden for alle former for energiforbrug – undtagen transport. Virkemidlerne er kampagner og formidling af viden i et konstruktivt samarbejde med markedets aktører. Go' Energi bygger videre på Elsparefondens arbejde.

Tags: