Pressemeddelelse: Når energibesparelser giver flere lejrskoler

Report this content

60 procent af kommunerne giver de enkelte institutioner del i de penge, de selv sparer på energiregningen. Den såkaldte incitamentmodel giver f.eks. Bjedstrup Skole i Skanderborg 120.000 kroner om året mere til nye undervisningsmaterialer, ekstra lejrskoler og it-udstyr.

Rigtig mange af landets kommuner ser en fordel i at give deres institutioner en økonomisk motivation til energibesparelser. Faktisk bruger seks ud af ti den såkaldte incitamentmodel, hvor de enkelte institutioner selv beholder alle eller dele af de penge, de sparer på energien. Det viser en undersøgelse af kommunernes energiforbrug, som Center for Energibesparelser (tidl. Elsparefonden) for nylig gennemførte sammen med Kommunalteknisk Chefforening, KTC. Flere penge til udflugter Ifølge KTC’s formand er der en rigtig god grund til at bruge modellen. ”Der er ingen tvivl om, at når så mange af vores medlemmer blandt de kommunaltekniske topchefer har valgt at bruge en økonomisk gulerod, er det jo, fordi det virker,” siger Torben Nøhr, formand for KTC’s bestyrelse. ”Det har ganske enkelt en positiv effekt på energiforbruget, når den enkelte institutionsleder kan se i budgetterne, at der er blevet flere penge til udflugter, nye undervisningsmaterialer eller flere timer til pædagogmedhjælperen,” siger han. Varmeregning eller nye klassesæt? I Skanderborg Kommune får alle institutionerne hvert år en pose penge, som skal finansiere alle omkostninger - også drift. Og det virker som en meget væsentlig motivationsfaktor ifølge skoleleder Kirstin Pinstrup Thomsen, der har sat alle kræfter ind på at spare så meget som muligt på energiforbruget for at frigøre midler til andre, mere væsentlige formål. ”På Bjedstrup Skole har vi sat mange initiativer i gang for at spare på energien. Vi vil hellere bruge vores penge til at lave en god skole. Når vi står med en varmeregning i den ene hånd og må sige nej til at købe nye klassesæt til 6. klasserne med den anden hånd, virker det utroligt motiverende at få nedbragt varmeregningen,” siger Kirstin Pinstrup Thomsen. 120.000 kroner ekstra hvert år Hun mener, at det decentrale råderum over budgetterne er lige netop det, der skal til, for at få gennemført reelle besparelser. De løber på Bjedstrup Skole op i ca. 120.000 kroner hvert år, når alle investeringer er tjent hjem. ”Alle kan jo blive enige om, at det er godt at spare penge og mindske CO2-udslippet. Men det, der virkelig har fået os i gang, er at vi får flere penge til de ting, der har betydning for vores elever – altså nye bøger, computere og programmer, en idrætslegeplads, en tipi til vores udeskole, lejrskoler osv.” siger Kirstin Pinstrup Thomsen. Bjedstrup Skole og Børnehus varmer blandt andet skolen op med et træpillefyr i stedet for med oliefyr, loftet på skolens gamle bygninger er isoleret med papiruld, og der er sat lysfølere op på hele skolen. Derudover indgår det helt naturligt i skolens pædagogik over for børnene, at de skal være med til at spare på el, vand og varme. Og det sparer altså skolen for ca. 120.000 kroner om året. Selvstyre skal følges op Projektleder Anders Hjorth Jensen fra Center for Energibesparelser er glad for, at den offentlige sektor tænker i metoder, der kan give de enkelte institutioner ejerskab over arbejdet med energibesparelser. Han påpeger samtidig, at institutionerne skal have den nødvendige støtte fra kommunen. ”Man kan ikke forlange, at pedellen eller skolelederen selv skal prioritere og gennemføre store tiltag. De skal have adgang til hjælp og sparring om f.eks. udbudsregler og bygningslovgivning, men også om selve de tekniske løsninger. Der er behov for, at nogen centralt har overblikket og kan vurdere, om de tiltag, der sættes i gang, er de rigtige – altså dem, der giver flest sparede kWh for pengene, ” siger han. Stort potentiale – mange barrierer Center for Energibesparelser er ikke i tvivl om, at incitamentmodellen er et vigtigt, strategisk redskab, som den offentlige sektor kan og vil bruge endnu mere i den fremtidige indsats for at få energiforbruget ned. ”Der er et stor potentiale for at spare energi i den offentlige sektor, men der er også mange barrierer, der står i vejen for at realisere det. Økonomiske incitamenter er utvivlsomt med til at fjerne barrierer, fordi det bliver helt tydeligt, at pengene kan bruges langt bedre steder end på energiregningen,” siger Anders Hjorth Jensen. Flere oplysninger Projektleder Anders Hjorth Jensen Center for Energibesparelser Tlf. 41 18 84 31 Skoleleder Kirstin Pindstrup Thomsen Bjedstrup Skole, Skanderborg Tlf. 86 57 71 27

Tags: