Gør din Black Friday til Green Friday: Tænk over dit forbrug, og sænk dit CO2-udslip
Om lidt er det Black Friday, og danskerne står i kø for at få fat i de gode tilbud - men forbrugsfesten har en høj pris, som vores planet betaler. Det har aldrig været vigtigere, at vi nedsætter vores forbrug og handler på vegne af klimaet. GreenMatch.dk ønsker at sætte fokus på vores forbrug og har 7 grønne tips til at minimere klimaaftrykket på Black Friday.
God grund til at holde igen på Black Friday
210 kg CO2 - så meget udleder produktionen af en bærbar computer ifølge sveriges brancheforening for affald, Avfall Sverige.
Elektronik er en af danskernes favoritvaregrupper, når betalingskortet skal svinges på Black Friday. Tænker man på, at danskerne sidste år købte for 2,1 mia. kr. i betalingskorttransaktioner, bliver det til en skræmmende høj mængde CO2 på dagen.
Klimaforandringerne er en af vor tids største udfordringer. Ser man på tallene fra Earth Overshoot Day, jordens overskudsdag, er Danmark blandt de bagerste i køen, når det gælder om at holde CO2-udledningen i skak. Det betyder, at vi danskere har et ansvar for at blive bedre til at forbruge mindre.
7 grønne alternativer: Sådan gør du Black Friday til Green Friday
Det har aldrig været nemmere at hoppe med på den grønne bølge. Vi giver dig derfor 7 gode alternativer, så du kan gøre din Black Friday til Green Friday.
- Lad være med at købe noget
Den bedste løsning er at hoppe med på bølgen af anti-forbrugere og holde pengene tæt på dagen.
- Donér til velgørenhed
Vil du bruge penge, kan du donere dem til en organisation, der kæmper for mennesker, dyr og planeten.
- Køb lokalt
Undersøg, om du kan købe bæredygtige og lokalproducerede varer i dit lokalområde.
- Reparer dine ejendele
Det mest bæredygtige valg er ting, du har i forvejen. Kig i gemmerne og se, om du kan reparere noget, du har i forvejen.
- Køb brugt
Gå en tur i genbrugen, og led efter brugte skatte, der ikke udleder CO2.
- Køb bæredygtigt producerede varer
Skal du købe tøj eller tekstiler, så vælg en producent, der anvender økologiske råvarer.
- Gør naturen en tjeneste, og giv noget igen
Alternativt kan du også vælge at give planeten noget igen og samle affald i naturen.
GreenMatch.dk ønsker at sætte fokus på den grønne omstilling. Vil du læse mere om Black Friday, kan du se mere i dette blogpost.
Camilla KruusePresseansvarlig+45 38 41 03 73ck@greenmatch.dk