Gode råd om tryknedsivning i det åbne land

Report this content

Her godt 10 år efter at markedet for alvor tog fat på renseløsninger for spildevand på ejendomme i det åbne land, har Grundfos samlet op på de mange gode råd, virksomheden har givet om emnet gennem årene. 

Det er vigtigt at vælge den rigtige pumpe til mediet i et tryknedsivningsanlæg.

Mange tror desværre fejlagtigt, at mediet i et tryknedsivningsanlæg er gråt spildevand – spildevand uden toiletafløb. Men mediet er bundfældet sort spildevand – dvs. spildevand med fækalier.

Og som vi ved, kan stillestående sort spildevand danne svovlbrinte, fx når trekammertank/pumpebrønd ikke er i brug. Svovlbrinte er stærkt tærende og kan ændre strukturen af fx gummi, så det bliver hårdt/ufleksibelt, og dermed ikke længere tætnende.

Også små træsplinter fra papir kan gnave hul i drænpumpers læbetætninger af gummi. Læbetætninger er den akseltætning, som sikrer, at vand ikke trænger op omkring den roterende motoraksel, hvor pumpehjulet er monteret, og videre op i pumpens el-motor, hvor der kan ske en elektrisk kortslutning, så motoren står af.

Disse dårlige erfaringer med dræn- og gråt­vandspumper, som traditionelt kun har gummi-akseltætninger, og ikke en mekanisk akseltætning beregnet for sort spildevand, var grundlaget for, at Grundfos pr. 1. januar 2007 skærpede garantien for pumper til tryknedsivning – udpumpning af bundfældet sort spildevand.

Som en hjælp til vores kunder har vi samlet en række gode råd om valg og opstart af pumper.

Rådene kan du læse om i Grundfos' nyhedsbrev EntreprenørNYT nr. 20.

Ønsker du at abonnere på EntreprenørNYT eller et af vores andre brancheorienterede nyhedsbreve, kan du tilmelde dig på www.grundfos.dk/tilmeld
______________________________________

Yderligere oplysninger om de gode råd

Børge Holst Hansen
Salgschef, spildevandsløsninger Bygge og Anlæg / Infrastruktur
40 36 79 23
bholsthansen@grundfos.com

Har du spørgsmål eller behov for yderligere materiale, bedes du kontakte:

Iben Sommer Donslund
Marketingchef
87 50 50 25 / 20 34 56 24
isommer@grundfos.com

GRUNDFOS DK A/S
Martin Bachs Vej 3
8850 Bjerringbro 
www.grundfos.dk

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links