Grundfos Pumpeskole sikrer stort udbytte af ny teknologi

Report this content

Undervisningen på Grundfos Pumpeskole udvikler sig efter de ønsker og behov, som rådgivere, installatører og andre fagfolk har. Derfor er der i disse år stor fokus på de muligheder, som f.eks. pumpestyring via smartphones giver. Men der er også helt håndgribelig læring, når pumper skilles ad og samles på de populære 1-dags kurser i Bjerringbro og Brøndby.

12 rådgivere og håndværkere samlet til 1 dags intensiv undervisning på Grundfos Pumpeskole. Teori kombineret med arbejde i værkstedet og udveksling af erfaringer. Det dur, hvis man spørger vvs-installatør Martin Bred, indehaver af Bred VVS i Kruså og Gråsten VVS.

”Jeg lærte virkelig noget nyt. Det var et aktuelt problem med indregulering af de nye MAGNA3-pumper, der fik mig og en af mine montører på skolebænken. De gamle modeller kunne sættes op efter enten proportionaltryk, konstanttryk eller AUTOADAPT, men i de nye kan man indstille en masse parametre inde i pumpen, og det kan gøres via smartphones,” fortæller den sønderjyske vvs-installatør. ”I det aktuelle tilfælde fik jeg hjælp af en Grundfos-rådgiver, der på telefonen fortalte mig, hvad jeg skulle gøre. Det virkede, men det irriterede mig, at jeg egentlig ikke vidste, hvad det var, jeg havde gjort, så da jeg kunne se, at Servicekurset på Pumpeskolen havde emnet på programmet, meldte vi os til.”

Og det gav syn for sagen. På tre forskellige stande i værkstedet på Grundfos Poul Due Jensen Akademi arbejdede kursisterne i grupper á tre personer arbejde med forskellige måder at indregulere MAGNA3-pumpen på.

Brugbar praktik
Foruden to andre gruppeopgaver med cirkulationspumper giver kurset indsigt i, hvordan en grundvands-pumpe er opbygget, når deltagerne først skiller pumpen ad og efterfølgende samler den igen. ”Det giver en god dialog, hvor rådgiverne kan øse ud af deres viden om funktion, mens vi andre kan supplere med erfaringerne fra dagligdagen,” siger Martin Bred, der nu føler sig så godt klædt på, at han for fremtiden nok vil lade grundvandspumper servicere på eget værksted i stedet for at sende dem til Serviceafdelingen hos Grundfos.

Endnu mere undervisning
Også de øvrige servicemontører i Bred VVS og Gråsten VVS har fået gavn af Martins deltagelse på kurset. ”Vi har lavet en intern undervisning, hvor vi har delt ud af vores nye viden. Og vi er allerede flittige bruger af de muligheder, som Grundfos GO giver os på tablets og smartphones. Det er meget nemmere at indstille pumperne, vi har et meget bedre overblik og fejlfinding er hurtigere samtidig med, at vi får at vide, hvad der er galt,” lyder det fra indehaveren, der også har haft medarbejdere på kursus i Vandindvinding på Grundfos Pumpeskole og som med overbevisning siger, at Servicekurset ikke er den sidste Pumpeskoleundervisning, han selv vil deltage i.

Yderligere oplysninger om Grundfos Pumpeskole
Marketingkoordinator Stine Norup Lindstrøm
Telefon 87 50 50 23
E-mail slindstroem@grundfos.com

Tilmelding og komplet kursusoversigt på www.grundfos.dk
Læs også historien på http://www.grundfos.dk

Har du spørgsmål eller behov for yderligere materiale, bedes du kontakte:

Iben Sommer Donslund
Marketingchef
87 50 50 25 / 20 34 56 24
isommer@grundfos.com

GRUNDFOS DK A/S
Martin Bachs Vej 3
8850 Bjerringbro 
www.grundfos.dk

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links

Citater

”Jeg lærte virkelig noget nyt. Og vi er allerede flittige bruger af de muligheder, som Grundfos GO giver os på tablets og smartphones
Martin Bred, Bred VVS i Kruså og Gråsten VVS