• news.cision.com/
  • GUIDE/
  • Ny serie håndværkerhandsker fra Guide – Slidstærke, smukke, funktionelle, vaskbare og økonomiske

Ny serie håndværkerhandsker fra Guide – Slidstærke, smukke, funktionelle, vaskbare og økonomiske

Report this content

Guide lancerer en helt nye serie premiumhandsker til håndværkere. Handskerne er fremstillet i funktionsmateriale, hvilket gør, at de kan ”ånde”. Desuden er de meget fleksible, ergonomiske og tørrer hurtigt efter vask. Alligevel tilbyder de samme beskyttelse og slidstyrke som kraftige læderhandsker.

Guide har endvidere udviklet et system med tydelige klassificeringer omkring funktion, smidighed og slidstyrke, som gør det nemt at finde den rigtige handske til forskellige slags arbejdsopgaver og vejrforhold.

Premiumserien består af seks forskellige modeller til særskilte formål, og de vil være i handlen til efteråret. Foruden en meget høj kvalitet når det gælder materiale og funktion, er det Guides ambition med den nye serie håndværkerhandsker at lade hver enkelt model få sit eget unikke udseende.

– Vores design er meget populært, og en smuk farve og form på handsken gør det nemmere for brugeren at huske, hvilken af dem han var gladest for, når der skal købe nye. Naturligvis skal handskerne også være pæne på arbejdet, siger Åsa Lindberg Svensson, produktchef for Guide hos Skydda.

Handskerne er vaskbare og udført i et meget slidstærkt materiale, hvilket gør dem til en fordelagtig investering. Desuden er det lidt på samme måde, som når man har købt et par favoritjeans. Det er først, når man har brugt og vasket dem nogle gange, at man får fornemmelsen af, at de sidder helt perfekt. De designede og funktionelle forstærkninger på de steder, hvor handskerne slides mest, bevirker også, at handskerne holder længere.

Seks forskellige modeller lanceres til efteråret

I løbet af efteråret lanceres de seks modeller i Guides nye serie af håndværkerhandsker – Guide 1, Guide 2, Guide 3, Guide 4 samt Guide 6 og Guide 7.

Guide 1 er en kort model, som stopper ved håndleddene. Den giver god beskyttelse med maksimal bevægelighed og komfort for håndværkeren, og den har en markant orange farve. Den har endvidere en navnetag i gummi, som der kan skrives på, hvilket gør handsken endnu mere personlig.

Guide 2 har forbøjede sømme, hvilket giver en fleksibel fornemmelse, når man griber om noget, samt gør den meget slidstærk. Tommelfingerens bagside er desuden forsynet med frotté, hvis man vil tørre sveden af panden.

Guide 3 er samme model som 2’eren, men med høj synlighed takket være hi-viz Spandex og refleksdetaljer. Høj synlighed øger sikkerheden, men gør også handskerne nemme at finde, hvis man taber dem eller forlægger dem.

Guide 4 har et specielt supergreb. Håndfladen har et gribemønster i silikone, som i princippet er uopslideligt. Perfekt til lager- og godshåndtering, hvor den gør arbejdet betydeligt lettere. Naturligvis giver handsken også den rigtige beskyttelse og er smidig. Fås i blåt/sort med navnetag.

Guide 6 er en vind- og vandtæt handske i et slidstærkt materiale. Handsken slipper ikke fugt igennem og holder hånden tør ved at lade varme og fugt fra hænderne slippe ud gennem funktionsmaterialet. Handsken er helforet for at holde på varmen på kolde og fugtige dage. Fås i gråt/sort med røde detaljer.

Guide 7 er en luffe med femfingret indervante. Den er meget slidstærk og ekstra varm på de rigtig kolde vinterdage og kan anvendes som skalhandske. Denne model er desuden udstyret med sne- og velcrolås samt lomme med lynlås.

Billeder i høj uppløsning: www.guide.eu

For yderligere information bedes du kontakte:

Skydda Protecting People Europe AB

Åsa Lindberg Svensson, Produktchef for Guide

Tlf.: +46 (0)321-67 72 33 Mobil: +46 (0)703-95 72 33

E-mail: asa.lindberg.svensson@skydda.se

www.guide.eu

Guide

Guide er et registreret varemærke, som udvikles og markedsføres af Skydda Protecting People Europe AB. Firmaet er leverandør af personligt beskyttelsesudstyr til professionelle brugere primært inden for bygge- og industrisektoren. Skydda har været specialist i personligt beskyttelsesudstyr siden 1976 og har i dag komplette løsninger til minimering af ulykkes- og sundhedsrisici på arbejdspladsen. Guide er virksomhedens produktserie for arbejdshandsker, som udvikles sammen med slutbrugere for at maksimere komfort og funktion uanset anvendelsesområde. Eksempler på produkter er montage-, varmebeskyttende, universal- og vinterhandsker. Skydda indgår i B&B TOOLS koncernen.

 

 

Tags: