Delårsrapport for 1. kvartal 2009. Tocifret omsætningsvækst. Salgsfremgang for hovedprodukter

Report this content

                        
H. Lundbeck A/S rapporterer den højeste kvartalsomsætning nogensinde
på DKK 3.226 mio., svarende til en vækst på 15% omregnet til lokal
valuta, drevet af salgsfremgang for Cipralex®, Ebixa® og Azilect®.
Frasalget af LifeCycle Pharma bidrager til første kvartals omsætning
med DKK 124 mio.

*        Lundbeck opkøbte i midten af marts 2009 Ovation
  Pharmaceuticals, Inc. Atryn®, det første produkt fra dette opkøb,
  blev lanceret i maj.

*        Forsknings- og udviklingsomkostninger udgjorde DKK 717 mio.
  i perioden, en stigning på 37% i forhold til 1. kvartal 2008,
  drevet af øget investeringer i selskabets senfase pipeline.
  Udgifter til forskning og udvikling svarede til 22% af den samlede
  omsætning.

*        Resultat af primær drift (EBIT) udgjorde DKK 947 mio.
  svarende til en EBIT-margin på 29%. Driftsresultat før
  afskrivninger (EBITDA) udgjorde DKK 1.079 mio.


Omsætningsfordeling     1. kvt. 2009 1. kvt. 2008       Vækst i
                        DKK mio.     DKK mio.     Vækst lokalvaluta
Cipralex®               1.363        1.216        12%   16%
Lexapro®                626          661          (5%)  (1%)
Ebixa®                  526          457          15%   17%
Azilect®                78           54           43%   49%

Europa                  1.675        1.516        10%   12%
USA                     687          661          4%    7%
Internationale Markeder 708          651          9%    13%

Samlet omsætning        3.226        2.882        12%   15%


I midten af marts 2009 købte Lundbeck Ovation Pharmaceuticals, Inc.
(nu Lundbeck Inc.). Lundbeck Inc. opnåede en omsætning på ca. DKK 396
mio. i 1. kvartal 2009, hvoraf DKK 61 mio. blev indregnet som
omsætning i Lundbeck. Det nyligt erhvervede selskab forventes
isoleret set at have en vækst i omsætningen på mere end 25% i 2009.

Inklusive Lundbeck Inc. forventer Lundbeck en omsætning på DKK
13,1-13,6 mia. og et resultat af primær drift før afskrivninger
(EBITDA) på DKK 3,5-3,7 mia. i 2009. Tidligere forventede Lundbeck
eksklusive Lundbeck Inc. EBIT på DKK 3-3,2 mia. for 2009. Inklusive
engangsomkostninger på ca. DKK 183 mio. som følge af akkvisitionen
forventer Lundbeck nu en EBIT inklusive Lundbeck Inc. på DKK 2,8-3,0
mia. Omkostningen på ca. DKK 183 mio. vil ikke påvirke selskabets
likviditet.

Lundbeck administrerende direktør Ulf Wiinberg udtaler i forbindelse
med delårsrapporten:"I første kvartal levede vi med opkøbet af Ovation i USA op til vores
strategiske målsætning om at etablere os på verdens største
farmaceutiske marked. Vi er ligeledes tilfredse med udviklingen i
omsætningen, der leverer tocifret vækst i et kvartal, hvor vi har
fastholdt betydelig vækst inden for vores hovedprodukter og på vores
vigtigste markeder."


Ledelsesberetning

Hoved- og nøgletal

                                                2009    2008     2008
                                             1. kvt. 1. kvt.    Helår
Hovedtal (DKK mio.)
Nettoomsætning                                 3.226   2.882   11.282
Resultat af primær drift (EBIT)                  947     925    2.354
Finansielle poster, netto                         20      14     (28)
Resultat før skat                                968     922    2.283
Skat                                             271     247      620
Periodens resultat                               697     675    1.663

Egenkapital                                    8.115   7.347    7.511
Aktiver                                       16.000  12.619   12.526

Pengestrømme fra drifts- og
investeringsaktivitet                        (1.802)   1.067    2.193
Investeringer i materielle aktiver, brutto        41      19      229

Nøgletal
Overskudsgrad (%)1)                             29,4    32,1     20,9
Afkastningsgrad (%)                             11,5    11,4     30,0
Forsknings- og udviklingsomkostninger i %
af omsætningen                                  22,2    18,1     26,5
Egenkapitalforrentning (%)1                      8,9     9,3     22,8
Egenkapitalandel (%)1                           50,7    58,2     60,0
Arbejdende kapital (DKK mio.)                 10.056   9.242    9.438

Aktiedata
Antal aktier til beregning af resultat pr.
aktie (EPS) (mio.)                             196,1   198,7    196,8
Antal aktier til beregning af udvandet
resultat pr. aktie (DEPS) (mio.)               196,1   198,7    196,8
Resultat pr. aktie (EPS) (DKK)1)                3,55    3,39     8,45
Udvandet resultat pr. aktie (DEPS) (DKK)1       3,55    3,39     8,45
Cashflow pr. aktie (DKK)1)                      3,01    4,34    14,12
Indre værdi pr. aktie (DKK)1                   41,38   37,28    38,30
Markedsværdi (DKK mio.)                       18.809  24.461   21.657
Børskurs, ultimo perioden (DKK)                95,53  118,01   110,00

Andet
Antal medarbejdere                             5.686   5.107    5.318


1) Beregning af nøgletal følger Den Danske Finansanalytikerforenings"Anbefalinger og nøgletal 2005".

Lundbecks udviklingsportefølje
Lundbeck udvikler en række nye og lovende lægemidler inden for de
eksisterende specialeområder - depression, angst og psykoser - samt
inden for nye områder som f.eks. epilepsi, slagtilfælde og
alkoholafhængighed. Ved udgangen af 1. kvartal 2009 bestod Lundbecks
pipeline af:

*        To stoffer, som pt. gennemgås af
  FDA
*        Seks stoffer i klinisk fase III
*        Fem stoffer i klinisk fase
  II
*        To stoffer i klinisk fase I

Fremdriften i vores pipeline er opsummeret nedenfor.

Registreringsansøgning hos sundhedsmyndighederne
I april 2009 vedtog Psychopharmacology Drug Advisory Committee
(PDAC), der er udnævnt af de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA),
enstemmigt, at Serdolect® (sertindol) er effektivt i behandlingen af
patienter med skizofreni. Selvom datagrundlaget om en mulig reduktion
i risikoen for selvmordsforsøg ansås for interessant, var det ikke
tilstrækkeligt til at understøtte en indikation i sig selv. Et
flertal i komiteen stemte imod anvendelse i en bred population af
patienter med skizofreni som følge af betænkeligheder ved produktets
sikkerhed, mens et flertal af komitemedlemmerne stemte for, at der
kan være patientgrupper, for hvem behandlingen vil være gavnlig med
en hensigtsmæssig indlægsseddel og værktøjer til håndtering af
risici. Lundbeck vil arbejde tæt sammen med FDA med henblik på at
definere en passende indikation og et risikostyringsprogram for at
opnå godkendelse af Serdolect®.

FDA er ikke bundet af komitéens anbefaling. Den fastsatte dato for
FDA's afgørelse i henhold til den amerikanske Prescription Drug User
Fee Act (PDUFA) for ansøgningen for Serdolect® er 15. maj 2009.

Lundbeck er stadig i aktiv dialog med FDA med henblik på at opnå den
endelige godkendelse af Sabril® (vigabatrin) til behandling af
refraktære komplekse partielle anfald og infantile spasmer.
Drøftelserne vedrørende indlægsseddel skrider fremad og en
godkendelse forventes medio 2009.

Klinisk fase III
Resultaterne fra den kliniske fase II undersøgelse med Lu AA21004
(affektive sindslidelser) vil blive offentliggjort på en konference i
American Psychiatric Association (APA) i San Francisco den 19. maj
2009. Fase III programmet forløber som planlagt, og de første vigtige
data fra de kliniske fase III undersøgelser vil blive offentliggjort
medio 2009. Udviklingsprogrammet omfatter nu mere end 5.000
patienter.

Lundbeck indledte det klinisk fase III studie med desmoteplase til
behandling af akut iskæmisk slagtilfælde (blodprop i hjernen) i
december 2008. Fase III programmet består af to placebokontrollerede
undersøgelser med ca. 320 patienter i hver. Det andet af disse
studier er nu klar til at optage patienter. Undersøgelserne er
udformet med det formål at måle behandlingseffekten af én dosis
desmoteplase tre til ni timer, efter slagtilfældet er indtruffet.
Behandlingseffekten vurderes efter 90 dage.

Lundbeck iværksatte i december 2008 tre fase III undersøgelser med
mere end i alt 1.800 patienter, som får henholdsvis nalmefene og
placebo. Patientrekrutteringen til disse undersøgelser forløber
planmæssigt. De første data fra studierne forventes i 1. halvår 2011.
Lundbeck har de globale rettigheder til stoffet med undtagelse af i
Sydkorea.

Efter købet af Lundbeck Inc. er der foretaget en evaluering af de
forskellige projekter i selskabets pipeline. Den forventede
ansøgningsperiode for IV carbamazepin er i 2010. Ifølge planerne for
patientrekruttering i fase III undersøgelsen med clobazam forventer
Lundbeck at indsende en NDA-ansøgning i USA i 2011. Clobazam udvikles
til en alvorlig form for epilepsi, der kaldes Lennox-Gastaut Syndrom.

Klinisk fase II
På baggrund af nye prækliniske data fra et 52-ugers langvarigt
toksikologistudie i minigrise med Lu AA39959 (bipolar lidelse)
understøtter de ikke-kliniske sikkerhedsdata ikke længere dosering af
patienterne med 15 mg Lu AA39959 to gange dagligt, men understøtter
dosering af patienterne med en lavere dosis Lu AA39959. For at
implementere denne ændring kræves det, at undersøgelsen midlertidigt
indstilles, hvilket medfører en forsinkelse af projektet.

Klinisk fase I
Der er indledt et yderligere mindre flerdosisstudie med Lu AA24493
(carbamyleret erytropoietin, CEPO) med fokus på sikkerhed og
farmakokinetik hos patienter med akut iskæmisk slagtilfælde. Studiet
vil omfatte 24 patienter i tre aktive grupper og en placebogruppe.
Omsætning
Lundbecks omsætning steg i første kvartal 2009 til DKK 3.226 mio.,
hvilket er det højeste nogensinde for et kvartal. Omsætningen steg
med 12% i forhold til 1. kvartal sidste år, og med 15% i lokal
valuta. Stigningen var drevet af hovedprodukterne Cipralex®, Ebixa®
og Azilect®. Desuden bidrog frasalget af LifeCycle Pharma (LCP) med
DKK 124 mio.


                 1. kvt.     1. kvt.           Vækst i     4. kvt.
Samlet omsætning 2009        2008                          2008
                 DKK mio.    DKK mio.    Vækst lokalvaluta DKK mio.
Cipralex®        1.363       1.216       12%   16%         1.151
Lexapro®         626         661         (5%)  (1%)        509
Ebixa®           526         457         15%   17%         475
Azilect®         78          54          43%   49%         80
Serdolect®       16          12          32%   36%         17
Andre lægemidler 462         428         8%    7%          371
Anden omsætning  155         54          185%  188%        49
Samlet omsætning 3.226       2.882       12%   15%         2.653


Købet af Ovation Pharmaceuticals Inc. (Lundbeck Inc.) blev endeligt
godkendt af de amerikanske konkurrencemyndigheder i midten af marts.
I denne delårsrapport er cirka 2 ugers finansielle resultater opnået
i USA af Lundbeck Inc. således inkluderet i Lundbecks regnskab.
Omsætningen af lægemidlerne i USA fra Lundbeck Inc. er i denne
delårsrapport rapporteret under "andre lægemidler", og udgjorde i
første kvartal DKK 61 mio.

Salget af Cipralex® (escitalopram) til behandling af depression og
angst steg til DKK 1.363 mio., svarende til en vækst på 12%, og
udgjorde dermed 42% af Lundbecks samlede omsætning, mens salget af
Lexapro® (escitalopram, markedsført i USA) faldt med 5% i perioden
til DKK 626 mio. i forhold til samme periode sidste år. Lexapro® står
nu for 19% af den samlede omsætning. Ebixa® (memantin) til behandling
af Alzheimers sygdom, omsatte i første kvartal for DKK 526 mio., og
steg med 15% i forhold til samme periode sidste år. Salget af Ebixa®
udgjorde 16% af den samlede omsætning. Salget af Azilect® (rasagilin)
til behandling af Parkinsons sygdom steg 43% i perioden til DKK 78
mio., svarende til 2% af den samlede omsætning.

Andre lægemidler, som omfatter Lundbecks ældre lægemidler, Circadin®
til behandling af søvnløshed samt omsætning fra Lundbeck Inc., steg
til DKK 462 mio som følge af inkluderingen af Lundbeck Inc.
Eksklusive Lundbeck Inc. faldt omsætningen af andre lægemidler til
DKK 401 mio., svarende til et fald på 6%.

Anden omsætning steg til DKK 155 mio. som følge af indtægten på DKK
124 mio. fra salget af LCP.

Europa
Omsætningen i Europa udgjorde 52% af Lundbecks samlede salg og steg i
lokal valuta 12% til DKK 1.675 mio. i perioden. Væksten var drevet af
Cipralex®, Ebixa® og Azilect®, som steg med henholdsvis 13%, 16% og
47% i lokalvaluta sammenlignet med samme periode sidste år.
Omsætningen af andre lægemidler faldt med 2% i lokalvaluta.


                 1. kvt.    1. kvt.         Vækst i     4. kvt. 2008
Omsætning Europa 2009       2008
                 DKK mio.   DKK mio.  Vækst lokalvaluta DKK mio.
Cipralex®        913        823       11%   13%                  830
Ebixa®           431        375       15%   16%                  397
Azilect®         70         50        42%   47%                    75
Serdolect®       11         7         44%   50%                    10
Andre lægemidler 250        262       (5%)  (2%)                 251
Samlet omsætning 1.675      1.516     10%   12%                1.564


Cipralex® omsatte i første kvartal for DKK 913 mio. og havde ved
udgangen af februar 2009 en markedsandel i værdi på 17,9% i Europa,
sammenlignet med en andel på 15,5% et år tidligere. Cipralex® er
forsat det mest anvendte originale antidepressivum i Europa og viser
generelt vækst på alle markederne.

Omsætningen fra Ebixa® steg til DKK 431 mio., og produktet havde ved
udgangen af februar 2009 en markedsandel af det europæiske marked for
lægemidler til behandling af Alzheimers sygdom på 16,1%. Dette skal
ses i forhold til en andel på 15,6% på samme tidspunkt i 2008. Den
aktive substans i Ebixa®, memantin, er fortsat det næstmest udskrevne
lægemiddel i Europa til behandling af Alzheimers sygdom.

Azilect® havde i 1. kvartal 2009 en omsætning på DKK 70 mio. Ved
udgangen af februar 2009 havde produktet en andel på 7,1% af det
samlede marked for lægemidler til behandling af Parkinsons sygdom i
Europa. Dette skal ses i forhold til en andel på 4,5% på samme
tidspunkt i 2008.

USA
Lundbecks omsætning i USA steg i 1. kvartal til DKK 687 mio.
Omsætningen fra Lundbeck Inc., som kun bidrog fra midten af marts til
udgangen af marts 2009, udgjorde DKK 61 mio. i perioden. Samlet
udgjorde salget i USA 21% af Lundbecks samlede omsætning.


                 1. kvt.     1. kvt.           Vækst i     4. kvt.
Omsætning USA    2009        2008                          2008
                 DKK mio.    DKK mio.    Vækst lokalvaluta DKK mio.
Lexapro®         626         661         (5%)  (1%)        509
Andre lægemidler 61          -           -     -           -
Samlet omsætning 687         661         4%    7%          509


Omsætning fra Lexapro® faldt i første kvartal til DKK 626 mio.
svarende til et fald på 5% og et fald på 1% i lokal valuta. Lexapro
havde ved udgangen af februar 2009 en markedsandel i USA på 24,6% i
værdi, set i forhold til en markedsandel på 23,0% på samme tidspunkt
sidste år.

Forest Lab., som står for Lundbecks salg af Lexapro® i USA, opnåede i
marts måned godkendelse af Lexapro® til behandling af depression hos
unge mennesker, hvilket muligvis kan bidrage positivt til omsætningen
af Lexapro® indtil patentudløb i 2012. Forudbetalingen fra Forest som
opført i Lundbecks balance - forskellen mellem den fakturerede pris
og minimumsprisen på Forests varebeholdninger - udgjorde ved udgangen
af marts 2009 DKK 545 mio. mod DKK 835 mio. ved udgangen af marts
2008. Ved udgangen af marts 2009 var lageret på et niveau svarende
til cirka 6 måneders forventet forbrug.

I november 2008 blev lægemidlet Xenazine til behandling af
Huntingtons sygdom lanceret i USA, hvor cirka 20.000 til 25.000
patienter lider af denne sygdom. Lægemidlet er det første af sin
slags og er blevet meget vel modtaget. Ved udgangen af 1. kvartal
2009 var således mere end 1300 unikke patienter blevet behandlet med
Xenazine, og yderligere cirka 400 patienter var ved at påbegynde
behandling. Omsætningen af Xenazine i USA udgjorde cirka USD 10 mio.
i 1. kvartal 2009. Lundbeck har indregnet salg fra midten af marts
til udgangen af marts fra Xenazine i USA.

I maj 2009 blev ATryn® lanceret i USA til behandling af patienter med
arvelig antitrombinmangel for at forhindre blodpropper under
højrisikosituationer som f.eks. operationer og fødsler.

Internationale Markeder
Samlet set steg omsætningen i Internationale Markeder, som omfatter
alle markeder eksklusive Europa og USA, til DKK 708 mio. i 1. kvartal
2009. Væksten var drevet af hovedprodukterne Cipralex® og Ebixa®, som
steg med henholdsvis 21% og 18% i lokalvaluta. Azilect® og
Serdolect®, er kun lanceret på ganske få markeder i regionen, og
bidrog således med en relativ lille andel. Internationale Markeder
udgjorde 22 % af Lundbecks samlede omsætning i 1. kvartal.


Omsætning              1. kvt.   1. kvt.         Vækst i     4. kvt.
Internationale         2009      2008                        2008
Markeder               DKK mio.  DKK mio.  Vækst lokalvaluta DKK mio.
Cipralex®              450       393       15%   21%         321
Ebixa®                 95        82        16%   18%         78
Azilect®               7         5         53%   77%         6
Serdolect®             5         5         11%   14%         6
Andre lægemidler       151       166       (9%)  (9%)        120
Samlet omsætning       708       651       9%    13%         530


Cipralex®, som omsatte for DKK 450 mio. i 1. kvartal 2009, havde i 4.
kvartal 2008 en markedsandel på 10,8% af det samlede marked for
antidepressiva opgjort i værdi i Internationale Markeder. Dette skal
ses i forhold til en andel på 9,9% i 4. kvartal 2007.

Markedsandelen for Cipralex® i Canada er som følge af godkendelsen
som tilskudsberettiget medicin i provinsen Ontario i 3. kvartal 2008
steget støt. Cipralex® havde i februar 2009 en markedsandel på 7,9% i
Canada målt i værdi sammenlignet med en stabil andel på ca. 6,5%
forud for godkendelsen som tilskudsberettiget medicin.

Ebixa® omsatte for DKK 95 mio. og havde i 4. kvartal 2008 en
markedsandel i værdi på 10,9% af det samlede marked for lægemidler
til behandling af Alzheimers sygdom i Internationale Markeder, set i
forhold til en markedsandel på 10,8% i 4. kvartal 2007.

I 1. kvartal 2009 blev Azilect® lanceret i Sydafrika.

Omkostninger


                       1. kvt.    1. kvt.           4. kvt. 2008
Omkostningsfordeling   2009       2008
                       DKK mio.   DKK mio.  Vækst       DKK mio.
Produktion             487        476       2%                    460
Distribution           673        567       19%                   689
Administration         401        392       2%                    437
Forskning og udvikling 717        522       37%                   854
Samlede omkostninger   2.279      1.957     16%                2.441


De samlede produktionsomkostninger steg i perioden 2% til DKK 487
mio. og udgjorde i perioden 15% af selskabets samlede omsætning mod
17% i den tilsvarende periode sidste år. Den moderate stigning
skyldtes til dels et højere vareforbrug i Lundbeck Inc. som følge af,
at overtagelsesmetoden blev anvendt i forbindelse med købet.
Stigningen blev opvejet af et positivt bidrag fra nedlukningen af
produktionsenheden i Seal Sands i England.

Distributionsomkostningerne udgjorde DKK 673 mio. og var 19% højere
end i 1. kvartal 2008 primært på grund af højere omkostninger i
forbindelse med distribution af Circadin® samt et højere
aktivitetsniveau for Azilect®, som følge af de positive resultater i
ADAGIO-studiet. Administrationsomkostningerne steg med 2% til DKK 401
mio. og udgjorde 12% af den samlede omsætning i 1. kvartal 2009 mod
14% i samme periode sidste år. De samlede salgs- og
administrationsomkostninger udgjorde DKK 1.074 mio. i forhold til DKK
959 mio. i samme periode sidste år og udgør uændret 33% af
omsætningen.

Udgifter til forskning og udvikling udgjorde DKK 717 mio. svarende
til en stigning på 37% i forhold til samme periode i 2008. Stigningen
skyldes primært udviklingen i vores senfase pipeline, og studierne
med Lu AA21004 og nalmefene repræsenterede størstedelen af
stigningen. Forsknings- og udviklingsomkostninger udgjorde i
kvartalet 22% af den samlede omsætning i forhold til 18% i 1. kvartal
2008.

Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA)
EBITDA udgjorde DKK 1.079 mio. for perioden, hvilket var en stigning
på 1% i forhold til 1. kvartal 2008 (DKK 1.065 mio.). Periodens
EBITDA-margin var 33%.
Af- og nedskrivninger
Afskrivninger og nedskrivninger inkluderet i de enkelte
omkostningsgrupper var på DKK 132 mio., svarende til et fald på 5% i
forhold til 2008.


Af- og nedskrivninger pr.  1. kvt.  1. kvt.          4. kvt. 2008
omkostningsgruppe          2009     2008
                           DKK mio. DKK mio. Vækst      DKK mio.
Produktion                 48       59       (19%)                 51
Distribution               9        4        153%
                                                   9
Administration             16       22       (27%)                 17
Forskning og udvikling     58       54       8%                  106
Samlede af- og
nedskrivninger             132      140      (5%)                182


Stigningen på DKK 5 mio. i afskrivninger på distribution skyldtes
medtagelsen af Lundbeck Inc.

Resultat af primær drift (EBIT)
EBIT for perioden var på DKK 947 mio., svarende til en stigning på 2%
i forhold til samme periode i 2008 (DKK 925 mio.). Resultatet var
positivt påvirket af frasalg af ejerandele i LCP, som bidrog med DKK
124 mio.

Overskudsgraden eksklusive frasalget af LCP var på 27% for perioden
sammenlignet med 32% for samme periode sidste år.

Finansielle poster
Samlet havde Lundbeck finansielle nettoindtægter på DKK 20 mio. i
perioden, sammenlignet med DKK 14 mio. i 2008.


Finansielle poster                  1. kvt.  1. kvt.  4. kvt. 2008
                                    2009     2008
                                    DKK mio. DKK mio. DKK mio.
Nettoposter vedr. trading           (4)      14                  (18)
Regnskabsmæssig omregning af        6        (18)                  26
valutaposter
Nettovalutaposter vedr. finansielle 2        (4)                    8
poster
Urealiserede kursgevinster vedr.
andre kapitalandele ekskl.
valutakursreguleringer              -        1                  (96)*
Nettorenteindtægter                 18       17                    11
Finansielle poster, netto           20       14                  (77)

* DKK 96 kunne henføres til frasalget af ikke-strategiske
investeringer i kapitalfonde til LFI a/s.

Nettoposter vedr. trading udgjorde DKK (4) mio. som følge af et tab
på valutakontrakter i forbindelse med købet af Ovation (Lundbeck
Inc.). Beløbet for 1. kvartal 2008 var væsentligt højere som følge af
en omklassificering af hedgingkontrakter. Regnskabsmæssig omregning
af valutaposter udgjorde i alt DKK 6 mio., hvilket var en forbedring
på DKK 24 mio. i forhold til samme periode sidste år.

Nettorenteindtægterne inklusive realiserede og urealiserede
kursgevinster og kurstab på obligationsbeholdningen for perioden var
på DKK 18 mio. sammenlignet med nettoindtægter på DKK 17 mio. i samme
periode i 2008. Posten var positivt påvirket af en gevinst på DKK 7
mio. på vores obligationsbeholdning, som blev realiseret som følge af
købet af Ovation (Lundbeck Inc.). Endvidere var de finansielle poster
negativt påvirket af lavere nettorenteindtægter som følge af
akkvisitionen.

Ændring af regnskabspraksis vedrørende omregning af fremmed valuta
for ikke-monetære aktiver og valutakursforskelle, der opstår som
følge af omregning af udenlandske dattervirksomheder havde en positiv
indvirkning på de finansielle poster i 1. kvartal 2008 på DKK 38 mio.
Der henvises til "Ændring af regnskabspraksis" (side 14) for
yderligere oplysninger.

Skat
Skatteudgiften for perioden var på DKK 271 mio. kr. mod DKK 247 mio.
i samme periode sidste år. Skatteprocenten udgjorde 28%, sammenlignet
med 27% sidste år. Den højere skatteprocent skyldtes en forventet
stigning i skyldig skat i udlandet i forhold til 2008.

Periodens resultat
Resultat efter skat for årets første kvartal blev på DKK 697 mio.,
set i forhold til DKK 675 mio. for samme periode sidste år. Den
positive udvikling skyldtes primært øgede driftsindtægter, herunder
frasalget af LCP.

Pengestrømme
Lundbecks samlede pengestrøm for årets første kvartal var på DKK
(1.802) mio. mod DKK 656 mio. i samme periode sidste år.


                                       1. kvt. 2009 1. kvt.  4. kvt.
Pengestrømme                                        2008     2008
                                       DKK mio.     DKK mio. DKK mio.
Pengestrømme fra driften               591          862      55
Pengestrømme fra                       (2.393)      205      (13)
investeringsaktiviteter
Pengestrømme fra drifts- og
investeringsaktiviteter                (1.802)      1.067    42

Pengestrømme fra                       1            (412)    31
finansieringsaktiviteter
Ændringer i likviditeten               (1.802)      656      73

Likvide beholdninger primo perioden    2.921        1.772    2.867
Urealiseret kursgevinster              4            (13)     (19)
Likvide beholdninger ultimo perioden   1.123        2.415    2.921


Pengestrømme fra driftsaktiviteter var på DKK 591 mio. sammenlignet
med DKK 862 mio. i 1. kvartal 2008. Forskellen stammer til dels fra
kvartalets ændringer i arbejdskapitalen. Endvidere er indtægten fra
LCP ikke indregnet som pengestrømme fra driftsaktiviteter, men
indregnet under investeringsaktiviteter. Pengestrømme fra
investeringer udgjorde DKK (2.393) mio. for 1. kvartal 2009 mod DKK
205 mio. for samme periode i 2008, og var som følge af købet af
Ovation (Lundbeck Inc.) negativt påvirket med DKK 3.535 mio.

Lundbecks samlede nettoinvesteringer eksklusive finansielle
investeringer var i perioden på DKK 72 mio. mod DKK 138 mio. i samme
periode sidste år.

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter var på DKK 1 mio.
sammenlignet med DKK (412) mio. i 1. kvartal 2008. Faldet skyldtes
ophøret af vores aktietilbagekøbsprogram i 2008.

De likvide beholdninger ultimo perioden var DKK 1.123 mio. set i
forhold til DKK 2.921 mio. ved udgangen af 2008. Lundbeck har ultimo
perioden en rentebærende nettogæld på DKK 766 mio. sammenlignet med
rentebærende nettolikvider på DKK 1.949 mio. ultimo 2008.

Balancen
Ved udgangen af perioden var Lundbecks samlet balance på DKK 16.000
mio. mod DKK 12.526 mio. ved udgangen af 2008. Udvikling skal især
ses i lyset af købet af Ovation (Lundbeck Inc.).

Lundbecks immaterielle aktiver er i perioden steget til DKK 7.552
mio. fra DKK 2.016 mio. ved udgangen af 2008, og var kraftigt
påvirket af overtagelsen af Ovation (Lundbeck Inc.).

Lundbecks egenkapital var ved udgangen af perioden på DKK 8.115 mio.
svarende til en egenkapitalandel på 50,7%, sammenlignet med 60,0% ved
udgangen af 2008.

Valutakurssikring
Lundbeck sikrer indtægter fra sine produkter ved hjælp af
valutahedging. Lundbecks politik vedrørende valutahedging betyder, at
valutakurstab og -gevinster på hedgingtransaktioner henføres direkte
til den transaktion, der er sikret. Sikring af selskabets
valutaindtægter medfører, at disse reelt indregnes i regnskabet til
terminskurserne, størstedelen som omsætning. Valutakurssikring havde
en positiv resultateffekt på DKK 80 mio. i 1. kvartal 2009, i forhold
til at indtægterne ikke var kurssikret og var indregnet til periodens
gældende valutakurser. Virkningen udgjorde en gevinst på DKK 17 mio.
i samme periode sidste år. Valutaen med den største finansielle
påvirkning i 1. kvartal 2009 var USD, og af den totale påvirkning
hidrører DKK 68 mio. fra sikring af USD.

Lundbeck afdækker pengestrømme i USD løbende ca. 12 måneder forud.
Den gennemsnitlige kurs for 2009 for de eksisterende USD
hedgingkontrakter er ca. USD/DKK 536. Den tilsvarende kurs for 2008
var ca. USD/DKK 531. For de kommende 12 måneder er den gennemsnitlige
kurs for de eksisterende USD hedgingkontrakter ca. USD/DKK 553.
Resultatforventninger og fremadrettede udsagn
Efter de amerikanske konkurrencemyndigheder (Federal Trade Commission
- FTC) i marts måned godkendte købet af Ovation (Lundbeck Inc.)
offentliggør Lundbeck nu sine resultatforventninger til 2009
inklusive det nye datterselskab Lundbeck Inc.

Lundbeck forventer en omsætning på DKK 13,1-13,6 mia. i 2009, EBITDA
på DKK 3,5-3,7 mia. og EBIT på DKK 2,8-3,0 mia. Forventningerne
indeholder engangsomkostninger på ca. DKK 183 mio. som følge af
anvendelsen af overtagelsesmetoden.

Skatteprocenten forventes at udgøre ca. 28% for 2009 og forventes at
stige til 29% i 2010.

Lundbeck forventer fortsat at afse mange midler til forskning og
udvikling, og selv inklusive Lundbeck Inc. forventes forskning og
udvikling at udgøre 23-24% af omsætningen i 2009.


                       2008*                                            2009
Lundbecks                                             2009                ny
resultatforventninger    DKK       tidligere forventning         forventning
                        mio.                      DKK mia.          DKK mia.
Omsætning             11.282                       12-12,5
                                                           13,1-13,6
EBITDA                3.417
                             --                            3,5-3,7
EBIT                  2.354                        3,0-3,2
                                                           2,8-3,0
Skatteprocent         27,1%
                             28%                           Ca. 28%
Forsknings- og
udviklingsomk.
 i procent af
omsætningen           26,5%                        23-24%  23-24%

* Som rapporteret i forbindelse med Årsrapporten, korrigeret for
ændring i regnskabspraksis.

Denne meddelelse indeholder udsagn om fremtiden ('fremadrettede
udsagn'), som omfatter bl.a. forventninger eller prognoser vedrørende
begivenheder såsom introduktion af nye produkter, produktgodkendelser
og økonomiske resultater.

Udsagn om fremtiden er i sagens natur forbundet med risici,
usikkerhedsfaktorer og unøjagtige antagelser. Dette kan medføre, at
de faktiske resultater afviger væsentligt fra de anførte
forventninger. Faktorer, der kan påvirke fremtidige resultater, er
blandt andet rente- og valutasvingninger, forsinkelser i eller
fejlslagne udviklingsprojekter, produktionsproblemer, misligholdelse
eller uventet opsigelse af kontrakter, prisreduktioner dikteret af
nationale myndigheder eller markedsdrevne prisnedsættelser på
Lundbecks produkter, lancering af konkurrerende produkter, Lundbecks
evne til at markedsføre såvel nye som eksisterende produkter,
produktansvarssager og andre retssager, ændring af tilskudsregler og
statslige love og dertil knyttede fortolkninger heraf samt uventede
omkostnings- og udgiftsstigninger.

Økonomiske virkninger af købet af Ovation
Købet af Ovation (Lundbeck Inc.) blev godkendt af FTC som
offentliggjort den 19. marts 2009. For 2009 medfører det, at Lundbeck
Inc. vil blive konsolideret i Lundbecks regnskab med ca. 9½ måned i
2009 og med fuld virkning for de efterfølgende år.

Købsprisen var USD 900 mio. Lundbeck har foretaget en engangsbetaling
på USD 600 mio. i forbindelse med transaktionens indgåelse.
Yderligere betalinger på op til USD 300 mio. skal erlægges, såfremt
visse regulatoriske milepæle opnås omkring FDA's godkendelse af
Sabril®.

I balancen vil købsprisen blive fordelt på de følgende poster:


                                   USD mio. DKK mio.
Aktiver
Goodwill                      506           2.956
Andre immaterielle aktiver    481           2.813
Materielle anlægsaktiver          5         29
Finansielle aktiver             35          206
Kortfristede aktiver          134           781

Forpligtelser
Langfristede forpligtelser     (167)        (974)
Kortfristede forpligtelser      (94)        (548)

Købspris i alt                  900         5.263


I henhold til IFRS indregnes den fulde købspris på USD 900 mio. i
overtagelsesbalancen til trods for, at Lundbeck kun har betalt USD
600 mio. indtil videre.

Immaterielle aktiver vil blive afskrevet med ca. USD 45 mio.,
svarende til ca. DKK 260 mio. årligt. For 2009 vil afskrivningen af
immaterielle aktiver for Lundbeck Inc. udgøre ca. DKK 150 mio.

I henhold til IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger skal
varebeholdninger i den overtagne virksomhed indregnes til dagsværdi i
overtagelsesbalancen. Dagsværdi svarer til salgsprisen med fradrag af
summen af omkostningerne til afhændelse af produkterne og en rimelig
avance. Dette medfører, at indtil de nuværende varebeholdninger
sælges, vil Lundbeck have en væsentligt lavere margin på Ovations
produkter. Denne regnskabsmæssige behandling får ingen
likviditetsvirkning, og resultatvirkningen vil kun gælde for 2009,
hvor EBIT muligvis vil blive reduceret på op til ca. DKK 183 mio.

I forbindelse med købet optog Lundbeck gæld på DKK 2,5 mia., som
forventes at blive tilbagebetalt på lidt mere end et år. Gælden
forrentes med lidt under 8%. De resterende DKK 2,7 mia. af købsprisen
er erlagt kontant. Dette vil medføre højere renteudgifter og lavere
renteindtægter, som vil påvirke resultatopgørelsen negativt med ca.
DKK 160 mio. i 2009.
Ændring af regnskabspraksis
Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 'Præsentation
af delårsregnskaber' som godkendt af EU.

Pr. 1. januar 2009 er foretaget en ændring i anvendt regnskabspraksis
for så vidt angår omregning af fremmed valuta for ikke-monetære
aktiver og kursdifferencer ved omregning af udenlandske
dattervirksomheder. Ikke-monetære aktiver anskaffet i fremmed valuta
omregnes til balancedagens valutakurs, hvor disse tidligere blev
indregnet til valutakursen på anskaffelsestidspunktet. Ved indregning
af udenlandske dattervirksomheder omregnes såvel ikke-monetære som
monetære poster til balancedagens valutakurs. Kursdifferencer ved
omregning af såvel balancen som resultatopgørelsen i udenlandske
dattervirksomheder indregnes i koncernen direkte på egenkapitalen.
Tidligere blev disse kursreguleringer indregnet i resultatopgørelsen
under finansielle poster.

Ændringen i anvendt regnskabspraksis vedrørende omregning af fremmed
valuta for ikke-monetære aktiver og valutakursdifferencer ved
omregning af udenlandske dattervirksomheder har påvirket årets
resultat for 2008 med DKK 154 mio., egenkapitalen for 2008 blev
påvirket med DKK (81) mio. og samlede aktiver for 2008 blev påvirket
med DKK (81) mio. For 1. kvartal 2008 har ændringen i anvendt
regnskabspraksis påvirket resultatet med DKK 48 mio., egenkapitalen
med DKK (147) mio. og samlede aktiver med DKK (147) mio.
Sammenligningstal er tilrettet.

Ud over ovenstående er der ikke sket ændringer i anvendt
regnskabspraksis sammenlignet med årsrapporten for 2008, hvortil der
henvises for en nærmere beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis.

Der henvises til bilaget for en fordeling af de finansielle
virkninger af ændringerne.

Delårsrapporten er ikke revideret.

Beskyttelse af patenter og andre immaterielle rettigheder
En forudsætning for Lundbecks fortsatte store investeringer i
innovative lægemidler er, at immaterielle rettigheder respekteres.
Det er Lundbecks opfattelse, at koncernens immaterielle rettigheder
er valide og retskraftige, og det er Lundbecks politik energisk at
forsvare sine immaterielle rettigheder, hvor end de måtte blive
krænket.
Lundbeck har verserende patentsager i Australien, Østrig, Belgien,
Canada, Danmark, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Holland, Norge,
Portugal, Storbritannien og Nordirland og USA omhandlende koncernens
immaterielle rettigheder vedrørende escitalopram.

Afgørelser i væsentlige patentsager
I starten af 2009 vandt Lundbeck tre sager i Canada. Som følge af
afgørelserne kan generisk escitalopram ikke markedsføres i Canada,
før patentet på escitalopram udløber. Stofpatentet udløber i 2014.
Afgørelserne er blevet appelleret.

I 2009 har Lundbeck også vundet en appelsag ved højesteret i England.
Dommen blev enstemmigt vedtaget af alle dommerne i sagen ved House of
Lords og fastslog, at stofpatentet bag escitalopram er gyldigt og
retskraftigt. Afgørelsen kan ikke appelleres.

Decisions Now
Lundbecks overordnede mål er at være den virksomhed, der globalt gør
den største forskel for patienter med hjernesygdomme. Lundbeck vil
være en virksomhed i vækst og en attraktiv arbejdsplads, medspiller
og investering for hhv. medarbejdere, det omgivne samfund og vores
aktionærer. Lundbecks Corporate Management Group (CMG) har igangsat
et ambitiøst flerårigt udviklingsprojekt kaldet Decisions Now, der
spiller en afgørende rolle i CMG's samlede plan for, hvordan Lundbeck
når sit overordnede mål. Decisions Now er et aspirationsbaseret
udviklingsprojekt, hvilket betyder, at alle delprojekter har til
opgave at maksimere udbyttet af de forskellige initiativer, der
bliver taget i projektets indsatsområder. Projektet har fem
indsatsområder:

*        Products - realisere det fulde potentiale af markedsførte
  lægemidler
*        Pipeline - maksimere værdien af nye innovative lægemidler
*        Partners - intensivere væksten gennem forretningsudvikling
  og partnerskaber
*        Performance - øge effektiviteten og minimere omkostningerne
*        People - udvikle en high performance-kultur og sikre
  konsistente mål

Tegningsoptions- og aktieprogram for direktion og nøglemedarbejdere
Lundbeck etablerede i marts 2009 et tegningsoptionsprogram og et
aktieprogram for direktionen og en række nøglemedarbejdere i Danmark
og i udlandet. 98 medarbejdere blev tildelt i alt 534,058
tegningsoptioner og 92.627 aktier. De tildelte tegningsoptioner og
aktier bliver optjent endeligt pr. 16. marts 2012, såfremt
medarbejderens ansættelsesforhold opretholdes. For
direktionsmedlemmerne er erhvervelse af tegningsoptionerne og
aktierne betinget af H. Lundbeck A/S' placering i en
sammenligningsgruppe af selskaber.

De tildelte tegningsoptioner indgår i resultatopgørelsen for 1.
kvartal 2009 med en udgift svarende til markedsværdien på
tildelingstidspunktet opgjort efter Black-Scholes-formlen for den
forgangne del af optjeningsperioden. På samme måde indgår de tildelte
aktier i resultatopgørelsen for 1. kvartal 2009 med en udgift
svarende til markedsværdien på tildelingstidspunktet for den
forgangne del af optjeningsperioden.

Den indregnede udgift i 1. kvartal 2009 vedrørende tegningsoptions-
og aktieprogrammet for 2009 udgør mindre end DKK 1 mio.
Risikofaktorer
Lundbecks overordnede risici er uændret og afspejler de
risikofaktorer, der er beskrevet i årsrapporten for 2008.

Telefonkonference
Lundbeck afholder i dag kl. 14:00 en telefonkonference for
kapitalmarkedets interessenter, som kan følges på koncernens
hjemmeside www.lundbeck.com under sektionen "Investors -
Presentations".
Resultatopgørelse

                                           2009     2008     2008
                                           1. kvt.  1. kvt.  Helår
                                           DKK mio. DKK mio. DKK mio.

Nettoomsætning                                3.226    2.882   11.282
Produktionsomkostninger                         487      476    1.837
Distributionsomkostninger                       673      567    2.459
Administrationsomkostninger                     401      392    1.642
Resultat før forsknings- &
udviklingsomkostninger                        1.665    1.447    5.344

Forsknings- og udviklingsomkostninger           717      522    2.990
Resultat af primær drift (EBIT)                 947      925    2.354

Indtægter fra kapitalandele i associerede
virksomheder                                      1     (17)     (43)
Finansielle poster, netto                        20       14     (28)
Resultat før skat                               968      922    2.283

Skat af periodens resultat                      271      247      620
Periodens resultat                              697      675    1.663


Resultat pr. aktie (EPS) (DKK)                 3,55     3,39     8,45
Udvandet resultat pr. aktie (DEPS) (DKK)       3,55     3,39     8,45



Opgørelse af indregnede indtægter og
omkostninger

                                           2009     2008     2008
                                           1. kvt.  1. kvt.  Helår
                                           DKK mio. DKK mio. DKK mio.

Periodens resultat                              697      675    1.663

Valutakursforskelle vedr. udenlandske
dattervirksomheder                            (109)     (99)    (138)
Regulering, udskudte kursgevinster/-tab,
hedging                                        (89)      167       43
Realiserede kursgevinster/-tab, hedging          57     (35)    (104)
Realiserede kursgevinster/-tab, trading
(overført fra hedging)                            -     (12)     (16)
Andre egenkapitalposteringer i associerede        -
virksomheder                                               5        1
Dagsværdiregulering af finansielle aktiver
disponible for salg                               1      (8)      (7)
Skat af indtægter og omkostninger
indregnet på egenkapitalen                       45     (30)       19
Indtægter og omkostninger indregnet
direkte på egenkapitalen                       (95)     (12)    (202)

Periodens indregnede indtægter og
omkostninger                                    602      663    1.462

Balance


                           2009       2008       2008
                           31.03.2009 31.03.2008 31.12.2008
                           DKK mio.   DKK mio.   DKK mio.
Aktiver
Immaterielle aktiver            7.552      1.890      2.016
Materielle aktiver              3.123      3.226      3.123
Finansielle aktiver               257        509        247
Langfristede aktiver           10.933      5.625      5.386

Varebeholdninger                1.347        935        837
Tilgodehavender                 2.544      2.479      2.223
Værdipapirer                       53      1.165        955
Likvide beholdninger            1.123      2.415      2.921
Aktiver bestemt for salg            -          -        205
Kortfristede aktiver            5.068      6.994      7.140

Aktiver                        16.000     12.619     12.526

Passiver
Selskabskapital                   984      1.036        984
Indbetalt overkurs                224        224        224
Andre reserver                  (545)      (397)      (437)
Overført resultat               7.452      6.484      6.740
Egenkapital                     8.115      7.347      7.511

Hensatte forpligtelser          1.310        630        689
Gæld                            1.930      1.885      1.904
Langfristede forpligtelser      3.240      2.515      2.594

Hensatte forpligtelser             17          7         18
Bank- og prioritetsgæld            12         10         23
Leverandørgæld                    682        602        867
Anden gæld                      3.390      1.304        916
Forudbetalinger fra Forest        545        835        597
Kortfristede forpligtelser      4.645      2.757      2.421

Forpligtelser                   7.886      5.272      5.015

Passiver                       16.000     12.619     12.526


Egenkapitalopgørelse pr. 31. marts 2009


                       Selskabs- Indbetalt Andre    Overført Egen-
                       kapital   overkurs  reserver resultat kapital
                       DKK mio.  DKK mio.  DKK mio. DKK mio. DKK mio.
2009
Egenkapital 31.12.08         984       224        -    6.384    7.592
Ændring af
regnskabspraksis:
Valutakursforskelle
vedr. udenlandske
dattervirksomheder             -         -    (437)      356     (81)
Egenkapital 01.01.2009       984       224    (437)    6.740    7.511

Periodens indregnede
indtægter og
omkostninger                   -         -    (109)      711      602

Incitamentsprogrammer          -         -        -        1        1
Øvrige transaktioner           -         -        -        1        1

Egenkapital 31.03.09         984       224    (545)    7.452    8.115


2008
Egenkapital 31.12.07       1.036       224        -    5.925    7.185
Ændring af
regnskabspraksis:
Valutakursforskelle
vedr. udenlandske
dattervirksomheder             -         -    (298)      202     (96)
Egenkapital 01.01.2008     1.036       224    (298)    6.127    7.089

Periodens indregnede
indtægter og
omkostninger                   -         -     (99)      762      663

Tilbagekøb af egne
aktier                         -         -        -    (405)    (405)
Øvrige transaktioner           -         -        -    (405)    (405)

Egenkapital 31.03.08       1.036       224    (397)    6.484    7.347


Pengestrømsopgørelse

                                               2009     2008     2008
                                            1. kvt.  1. kvt.    Helår
                                           DKK mio. DKK mio. DKK mio.

Resultat af primær drift (EBIT)                 947      925    2.354

Reguleringer                                   (19)       86    1.031
Ændring i driftskapital                       (289)     (89)     (88)
Pengestrømme fra driften før finansielle
ind- og udbetalinger                            639      922    3.296

Finansielle ind- og udbetalinger                 70       38       11
Pengestrømme fra ordinær drift                  709      959    3.307

Betalt selskabsskat                           (118)     (97)    (527)
Pengestrømme fra driftsaktivitet                591      862    2.780

Køb af virksomhed                           (3.535)        -        -
Investeringer i og salg af obligationer         941      370      612
Investeringer i og salg af immaterielle,
materielle
og øvrige finansielle aktiver                   201    (166)  (1.199)
Pengestrømme fra investeringsaktivitet      (2.393)      205    (587)

Pengestrømme fra drifts- og
investeringsaktivitet                       (1.802)    1.067    2.193

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet           1    (412)  (1.016)

Ændring i likvide beholdninger              (1.802)      656    1.177

Likvide beholdninger primo perioden           2.921    1.772    1.772
Periodens urealiserede
valutakursreguleringer                            4     (13)     (28)
Periodens ændring                           (1.802)      656    1.177
Likvide beholdninger ultimo perioden          1.123    2.415    2.921


Opgørelse over rentebærende nettolikvider
Likvide beholdninger                          1.123    2.415    2.921
Værdipapirer                                     53    1.165      955
Rentebærende gæld                           (1.942)  (1.895)  (1.927)
Rentebærende nettolikvider ultimo perioden    (766)    1.685    1.949


Køb af virksomhed
I overensstemmelse med IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger kræves
nedenstående oplysninger som følge af købet af Ovation
Pharmaceuticals, Inc. i marts 2009.

Lundbeck købte i marts 2009 det amerikanske selskab Ovation
Pharmaceuticals, Inc. Selskabet har efterfølgende skiftet navn til
Lundbeck Inc.


Navn
Ovation Pharmaceuticals, Inc.

Primær aktivitet
Videreudvikling og salg af lægemidler

Overtagelsestidspunkt
19. marts 2009

Overtaget ejerandel
100%

Overtaget stemmeandel
100%


Nedenstående opgørelse er en foreløbig opgørelse.
Overtagelsesbalancen og transaktionsomkostninger foreligger først på
et senere tidspunkt.

Købesummen for Ovation Pharmaceuticals, Inc. består af en
engangsbetaling på USD 600 mio. (ca. DKK 3,5 mia.) ved transaktionens
godkendelse. Yderligere betalinger på op til USD 300 mio. (ca. DKK
1,7 mia.) skal erlægges inden for et år fra transaktionens
godkendelse, såfremt visse regulatoriske milepæle opnås i henhold til
FDA's godkendelse af Sabril®. Dette beløb er afsat under anden gæld i
koncernens balance pr. 31. marts 2009. Kostprisen betalt i
forbindelse med købet af Ovation overstiger dagsværdien af de
identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser.
Dette beløb er jf. den foreløbige opgørelse beregnet til DKK 2.956
mio. Denne positive forskelsværdi kan primært begrundes med
realiseringen af det strategiske mål om etableringen af en kommerciel
platform i USA, en særdeles erfaren ledelsesgruppe og salgsstyrke
samt en stor videnskabelig og regulatorisk ekspertise.

Ovation indgår i koncernens resultatopgørelse for 1. kvartal 2009 med
et resultat på DKK -26 mio. Hvis selskabet havde været købt pr. 1.
januar 2009, ville koncernens omsætning for 1. kvartal 2009 have
været DKK 3.561 mio. og periodens overskud på DKK 902 mio. Det
anførte beløb er eksklusive effekten af købsprisallokeringen, som er
indarbejdet i overtagelsesbalancen.


Efter indregning af goodwill ved køb af Ovation udgør den samlede
goodwill i koncernen DKK 3.668 mio.


                             Regnskabs
                                mæssig
                                værdi,
                              jf. IFRS Dagsværdi-regulering Dagsværdi
                              DKK mio.             DKK mio.  DKK mio.
Aktiver
Immaterielle aktiver ekskl.        570                2.243     2.813
goodwill
Materielle aktiver                  29                    -        29
Finansielle aktiver                206                    -       206
Langfristede aktiver               805                2.243     3.047

Varebeholdninger                   332                  183       515
Tilgodehavender                    266                    -       266
Likvide beholdninger               113                    -       113
Kortfristede aktiver               710                  183       894

Aktiver i alt                    1.515                2.426     3.941

Forpligtelser
Hensatte forpligtelser             -                    958       958
Gældsforpligtelser                  16                  -          16
Langfristede forpligtelser          16                  958       974

Leverandørgæld                                          -          16
Anden gæld                         515                   18       532
Kortfristede forpligtelser         530                   18       548

Forpligtelser i alt                546                  976     1.522

Nettoaktiver                       969                1.450     2.419

Goodwill ved køb af                                             2.956
virksomhed
Regulering likvide                                              (113)
beholdninger

Kontant anskaffelsessum                                         5.263
Betinget betaling                                               1.728

Kontant anskaffelsessum                                         3.535
betalt pr. 1. kvartal 2009


Ledelsespåtegning
Bestyrelse og direktion har behandlet og godkendt delårsrapporten for
H. Lundbeck A/S for perioden 1. januar - 31. marts 2009.
Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 'Præsentation
af delårsregnskaber', som godkendt af EU og yderligere danske
oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at
delårsrapporten giver et retvisende billede af koncernens aktiver,
passiver og finansielle stilling pr. 31. marts 2009 samt af
resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden 1.
januar - 31. marts 2009.

Vi anser ledelsesberetningen for at give et retvisende billede af
udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens
resultat og af koncernens finansielle stilling som helhed samt en
retvisende beskrivelse af de væsentligste risici og
usikkerhedsfaktorer, som koncernen står overfor.

Delårsrapporten er ikke revideret.

Valby, 13. maj 2009

Direktion


Ulf Wiinberg                    Peter Høngaard        Lars Bang
                           Andersen
Koncernchef, adm. direktør      Koncerndirektør       Koncerndirektør



Anders Götzsche                 Anders Gersel         Stig Løkke
                           Pedersen             Pedersen
Koncerndirektør,                Koncerndirektør       Koncerndirektør
Økonomidirektør




Bestyrelse

Per Wold-Olsen             Thorleif Krarup               Egil Bodd
Formand                    Næstformand


Kim Rosenville              Peter Kürstein               Jørn
Christensen                                       Mayntzhusen



Mats Pettersson             Birgit Bundgaard             Jes
                     Rosenmeier                   Østergaard




Finanskalender 2009

13. august                            Delårsrapport for 2. kvartal
2009

3. november                        Delårsrapport for 3. kvartal 2009


Lundbeck kontakt


Investorer:                      Presse:

Jacob Tolstrup                   Mads Kronborg
Director, IR & Communication     Media Relations
Tlf. 36 43 30 79                 Tlf. 36 43 28 51

Palle Holm Olesen
Head of Investor Relations
Tlf. 36 43 24 26



Om Lundbeck
H. Lundbeck A/S (LUN.CO, LUN DC, HLUKY) er et internationalt
medicinalselskab dedikeret til at forbedre livskvaliteten for
mennesker, der lider af sygdomme i centralnervesystemet (CNS). Til
dette formål beskæftiger Lundbeck sig med forskning og udvikling,
produktion, markedsføring og salg af lægemidler i hele verden rettet
mod sygdomme som f.eks. depression og angst, skizofreni, søvnløshed,
Huntingtons, Alzheimers og Parkinsons sygdom.

Lundbeck blev grundlagt i 1915 af Hans Lundbeck i København og
beskæftiger i dag over 5.500 mennesker globalt. Lundbeck er en af
verdens førende medicinalselskaber inden for CNS-sygdomme. Selskabet
havde en nettoomsætning i 2008 på DKK 11,3 mia. (cirka EUR 1,5 mia.
eller USD 2,2 mia.). For yderligere information, se www.lundbeck.com.

Bilag - Ændring af regnskabspraksis


Ændring af regnskabspraksis            Effekt af  Omklassifikation
- indvirkning på                       ændring
resultatopgørelsen          Før        i          af andre drifts- Efter
                            regulering regnskabs-                  regulering
                            DKK mio.   praksis    poster1          DKK mio.
1. kvartal 2008
Nettoomsætning              2.882                                  2.882
Produktionsomkostninger     476                                    476
Distributionsomkostninger   567                                    567
Administrationsomkostninger 399                   (7)              392
Forsknings- &               524        (1)                         522
udviklingsomkostninger
Resultat før andre          917        1          7                925
driftsposter

Andre driftsposter          7                     (7)              -
Resultat af primær drift    924        1          -                925
(EBIT)

Indtægter fra kapitalandele (17)                                   (17)
i associerede virksomheder
Finansielle poster, netto   (24)       38                          14
Resultat før skat           883        39         -                922

Skat af periodens resultat  256        (9)                         247
Periodens resultat          627        48         -                675

Resultat pr. aktie (EPS)    3,15                                   3,39
(DKK)
Udvandet resultat pr. aktie 3,15                                   3,39
(DEPS) (DKK)

Helår 2008
Nettoomsætning              11.282                                 11.282
Produktionsomkostninger     1.837                                  1.837
Distributionsomkostninger   2.459                                  2.459
Administrationsomkostninger 1.651                 (9)              1.642
Forsknings- og              2.992      (2)                         2.990
udviklingsomkostninger
Resultat før andre          2.342      2          9                2.354
driftsposter

Andre driftsposter          9                     (9)              -
Resultat af primær drift    2.352      2          -                2.354
(EBIT)

Indtægter fra kapitalandele (43)                                   (43)
i associerede virksomheder
Finansielle poster, netto   (185)      158                         (28)
Resultat før skat           2.123      160        -                2.283

Skat af periodens resultat  613        6                           620
Periodens resultat          1.510      154        -                1.663

Resultat pr. aktie (EPS)    7,67                                   8,45
(DKK)
Udvandet resultat pr. aktie 7,67                                   8,45
(DEPS) (DKK)


1) Posten andre driftsposter er fjernet fra resultatopgørelsen, da
den anses for at være uvæsentlig for koncernen. De indtægter og
udgifter, der tidligere var indeholdt i denne post, er
omklassificeret til administrationsomkostninger i
sammenligningstallene.

                                              Effekt af
                                              ændring
Ændring af regnskabspraksis                   i regnskabs- Efter
- indvirkning på balancen pr.  Før regulering              regulering
31. marts 2008                 DKK mio.       praksis      DKK mio.
AKTIVER
Immaterielle aktiver           2.000          (110)        1.890
Materielle aktiver             3.289          (63)         3.226
Finansielle aktiver            483            25           509
Langfristede aktiver           5.772          (147)        5.625

Kortfristede aktiver           6.994          -            6.994

Aktiver                        12.766         (147)        12.619

PASSIVER
Selskabskapital                1.036                       1.036
Indbetalt overkurs             224                         224
Andre reserver                 -              (397)        (397)
Overført resultat              6234           250          6484
Egenkapital                    7.494          (147)        7.347

Forpligtelser                  5.273          (1)          5.272

Passiver                       12.766         (147)        12.619




                                              Effekt af
                                              ændring
Ændring af regnskabspraksis                   i regnskabs- Efter
- indvirkning på balancen pr.  Før regulering              regulering
31. december 2008              DKK mio.       praksis      DKK mio.
AKTIVER
Immaterielle aktiver           2.079          (63)         2.016
Materielle aktiver             3.154          (30)         3.123
Finansielle aktiver            234            13           247
Langfristede aktiver           5.467          (81)         5.386

Kortfristede aktiver           7.140          -            7.140

Aktiver                        12.607         (81)         12.526

PASSIVER
Selskabskapital                984                         984
Indbetalt overkurs             224                         224
Andre reserver                 -              (437)        (437)
Overført resultat              6.384          356          6.740
Egenkapital                    7.592          (81)         7.511

Forpligtelser                  5.015          -            5.015

Passiver                       12.607         (81)         12.526