H. Lundbeck, Lancering af Serdolect® påbegyndt i Europa
H. Lundbeck A/S har i dag offentliggjort, at Serdolect® (sertindol) nu er tilgængeligt i det første Europæiske land - Estland. Dette er den første lancering af Serdolect®, der blev godkendt til markedsføring til behandling af skizofreni af Europa-Kommissionen den 20. december 2005. Serdolect® forventes introduceret i en række lande bl.a. de skandinaviske lande og Tyskland i første halvår i 2006 samt i yderligere mere end 15 lande i løbet 2006 og 2007.