Lundbeck ansætter ny direktør for Global Pricing og Market Access.

Report this content

Canadiske Barbara Jaszewski er blevet ansat som fagdirektør for Global Pricing og Market Access i Lundbeck. Her skal hun stå i spidsen for at udvikle og styrke et forretningsområde, der forud for en række nye lægemiddellanceringer, får stadig større strategisk betydning for Lundbeck. Alene i 2013 forventer Lundbeck at lancere tre nye lægemidler; antidepressivaet Brintellix (vortioxetine), Selincro (nalmefene)til behandling af alkoholafhængighed og aripiprazol depotformulering til behandling af skizofreni.

”Med en voksende portefølje af lægemidler og flere nye lanceringer i den nærmeste fremtid, er det vigtigt, at vi står godt rustet til at få vores lægemidler så punktligt og effektivt på markedet som muligt til glæde for patienterne – og arbejdet med Market Access er en vigtig forudsætning for dette,” udtaler vicekoncerndirektør for global produktstrategi, Andreas Eggert.

I tæt samarbejde med interne og eksterne interessenter i hovedkvarteret i Danmark og i Lundbecks datterselskaber rundt om i hele verden, skal Barbara Jaszewski lede det fortsatte arbejde med at opbygge virksomhedens globale Market Acces organisation, og bidrage til at realisere strategien om at integrere og forankre forretningsområdet bredere i hele organisationen.

"For at sikre succes med vores nye lægemidler skal planlægningen omkring Market Access gøres til en integreret del af flere forretningsgange i Lundbeck - lige fra lægemiddeludvikling til kommercialisering. Her kommer Barbara Jaszewski til at få en vigtig rolle i spidsen for arbejdet med at styrke de kommercielle forretningsprocesser i Lundbeck yderligere og klæde vores organisation ordentligt på til på bedste vis at kunne understøtte de kommende lægemiddellanceringer, ” tilføjer Andreas Eggert.

International profil
Barbara Jaszewski har over 20 års erfaring med Market Access i den internationale lægemiddelindustri. Hun kommer fra en stilling som direktør for Global Market Access hos den tyske medicinalvirksomhed Bayer Pharmaceuticals i Berlin, hvor hun har været ansvarlig for etableringen af et regionalt Market Access team for virksomhedens aktiviteter i Europa, Canada, Rusland, Tyrkiet, Mellemøsten og Afrika. Før det bestred hun stillinger i Bayers canadiske datterselskab og i GlaxoSmithKline, ligeledes i Canada.

Barbara Jaszewski refererer til vicekoncerndirektør for global produktstrategi, Andreas Eggert.


Om Barbara Jaszewski

Født:

12. juli 1958 (54) i Canada.

Uddannelse:

Hon BSc i biologi og MBA. Begge fra McMaster University, Canada

 Karriere:

2009- :              Head of Global Market Access Region Europe/Canada and EMEA, Bayer Healthcare, Berlin.

2002-2009:        Director, Reimbursement, Pricing and Advocacy, Bayer Inc., Canada

1999-2002:        Reimbursement Strategist, GlaxoSmithKline

Privat:

Har to sønner, Sean og Ben på henholdsvis 23 og 26 år, som ikke er taget med til Danmark og forsat bor i Canada.
Barbara Jaszewski vil bruge fritiden på at lære dansk og glæder sig desuden til at rejse rundt og opleve Europa.

 

Yderligere oplysninger

Simon Augustesen, Media Relations                              Stine Wind, Media Relations
Telefon (direkte): 36 43 49 80                                         Telefon (direkte): 30 83 53 06

   

Om Lundbeck
H. Lundbeck A/S (LUN.CO, LUN DC, HLUKY) er en international farmaceutisk virksomhed , der er dybt engageret i at forbedre livskvaliteten for mennesker, der lider af hjernesygdomme. Lundbeck arbejder således med forskning, udvikling, produktion, markedsføring og salg af lægemidler i hele verden målrettet lidelser som depression, angst, psykotiske lidelser, epilepsi samt Huntingtons, Alzheimers og Parkinsons sygdomme.

Lundbeck blev grundlagt i 1915 af Hans Lundbeck i København og har i dag ca. 6.000 ansatte over hele verden. Lundbeck er en af verdens førende farmaceutiske virksomheder inden for hjernesygdomme. Lundbeck omsatte i 2011 for DKK 16,0 mia. (ca. EUR 2,2 mia. eller USD 3,0 mia.). Yderligere oplysninger fås på www.lundbeck.com

Abonner

Multimedia

Multimedia