Lundbeck fører ny lægemiddelkandidat i klinisk udvikling
H. Lundbeck A/S (Lundbeck) styrker sin pipeline af lægemidler i klinisk
udvikling ved at påbegynde kliniske fase I studier med Lu AF11167 med henblik på
at undersøge stoffets sikkerhed, tolerabilitet og den farmakokinetiske profil
ved behandling af mennesker.
Lu AF11167 er et nyt lægemiddelstof, der hæmmer et fosfodiesteraseenzym, der
primært er udtrykt i hjernen i områder, som er relevante for såvel et antal
psykiatriske som neurologiske sygdomme hos mennesker. Ved at hæmme dette enzym
forstærker Lu AF11167 signaleringen og øger dermed aktiviteten af visse neuroner
i hjernen.
Omfattende dyreforskning tyder på, at denne type lægemiddelstoffer har et
potentiale i f.eks. Alzheimers sygdom, Huntingtons chorea og skizofreni.
"Lundbecks forskningsafdeling fokuserer på at opdage innovative
lægemiddelstoffer, som adresserer udækkede behandlingsbehov hos patienter med
CNS-sygdomme. Lu AF11167 er et eksempel på en ny generation af stoffer med et
stort behandlingspotentiale inden for visse CNS-sygdomme, hvor behandlingen på
nuværende tidspunkt er utilstrækkelig," udtaler Lundbecks koncerndirektør for
Forskning, Peter Høngaard Andersen.
Resultatforventninger
Indholdet af denne meddelelse får ingen indflydelse på Lundbeck-koncernens
resultatforventninger til 2011, som blev offentliggjort den 24. februar 2011 i
forbindelse med offentliggørelsen af resultatet for 2010.
Lundbeck kontakt
Investorer: Presse:
Palle Holm Olesen Mads Kronborg
Chief Specialist, Investor Relations Media Relations Manager
Tlf. 36 43 24 26 Tlf. 36 43 28 51
Magnus Thorstholm Jensen Stine Hove Marsling
Investor Relations Officer External Communication Specialist
Tlf. 36 43 38 16 Tlf. 36 43 28 33
Jacob Tolstrup
Vice President
Tlf. +1 847 282 5713
Om Lundbeck
H. Lundbeck A/S (LUN.CO, LUN DC, HLUKY) er en international farmaceutisk
virksomhed , der er dybt engageret i at forbedre livskvaliteten for mennesker,
der lider af sygdomme i centralnervesystemet (CNS). Lundbeck arbejder således
med forskning, udvikling, produktion, markedsføring og salg af lægemidler i hele
verden målrettet lidelser som depression, angst, skizofreni, søvnløshed,
epilepsi samt Huntingtons, Alzheimers og Parkinsons sygdomme.
Lundbeck blev grundlagt i 1915 af Hans Lundbeck i København og har i dag ca.
5.900 ansatte over hele verden. Lundbeck er en af verdens førende farmaceutiske
virksomheder inden for CNS-området. Lundbeck omsatte i 2010 for DKK 14,8 mia.
(ca. EUR 2,0 mia. eller USD 2,6 mia.). Yderligere oplysninger fås på
www.lundbeck.com.
[HUG#1500892]