Lundbeck indgår forskningssamarbejde med Zenobia og Vernalis

Report this content

                        
H. Lundbeck A/S (Lundbeck) har i dag offentliggjort, at selskabet har indgået
aftaler med Zenobia Therapeutics (Zenobia) og Vernalis plc (Vernalis), som vil
give Lundbeck adgang til relevant viden med henblik på fremstilling af hæmmere
til såkaldte "leucine-rich repeat"-kinaser. Et af medlemmerne af denne familie
af kinaser, leucine-rich repeat kinase 2 (LRRK2), har høj prioritet hos Lundbeck
som følge af dets relevans inden for flere terapeutiske indikationer, herunder
Parkinsons sygdom.

Lundbeck vil samarbejde med Zenobia og benytte Zenobias ekspertise inden for
protein-ekspression og røntgenkrystallografi for ovennævnte target, LRRK2. I
henhold til aftalen vil Zenobia gennemføre røntgenkrystalstrukturer af såvel
vildtypen og en mutanttype forbundet med Parkinsons sygdom i kombination med
Lundbecks egne stoffer. Zenobia beholder alle rettigheder og ejerskabet til
LRRK2-strukturen samt til deres interne kemiprogram inden for LRRK2. De
økonomiske vilkår i samarbejdet er ikke oplyst.

Vernalis-aftalen fokuserer på et forskningssamarbejde, hvor Vernalis' fragment-
og strukturbaserede forskningsplatform vil blive anvendt. I henhold til
samarbejdsaftalen, vil Lundbeck og Vernalis samarbejde om at identificere
stofkandidater, som kan hæmme LRRK2. Vernalis vil modtage betalinger og en andel
af produktets potentielle succes i form af milepælsbetalinger og royalties af
salgsindtægter. De økonomiske vilkår i samarbejdet, i øvrigt, er ikke oplyst.

"Disse aftaler er et vigtigt supplement til Lundbecks fokus på at udvikle nye og
innovative lægemidler inden for CNS på områder med et stort udækket behov.
Aftalerne er endnu et led i Lundbecks nye forsknings- og udviklingsstrategi, som
skal sikre, at vi fremover på den mest effektive måde kan opdage og udvikle
lægemidler, som vil kunne hjælpe og behandle biologisk definerede grupper af
patienter med hjernesygdomme. Det er denne type lægemidler, vi forventer, der
vil være efterspørgsel på i fremtiden.", udtaler Peter Høngaard Andersen,
Executive Vice President, Research Management i Lundbeck.

LRRK2, som også benævnes dardarin, er et enzym, der er kodet af LRRK2-genet[i].
Mutationer i dette gen udgør en risikofaktorer for udviklingen af Parkinsons
sygdom[ii]. Fire LRRK2-genvarianter forekommer hos patienter med Parkinsons
sygdom, men er sjældne i den almene befolkning. Hæmning af LRRK2 har potentielt
neurobeskyttende egenskaber. Genet udtrykkes ved høje niveauer i dopamin-
producerende neuroner.

Resultatforventninger
Indholdet af denne meddelelse får ingen indflydelse på Lundbeck-koncernens
resultatforventninger til 2010, som blev offentliggjort den 4. marts 2010 i
forbindelse med offentliggørelsen af resultatet for 2009 og yderligere
specificeret ved offentliggørelsen af delårsrapporten for 3. kvartal den 3.
november 2010.

Lundbeck kontakt

Investorer:                          Presse:



Palle Holm Olesen                    Mads Kronborg

Chief Specialist, Investor Relations Media Relations Manager

Tlf. 36 43 24 26                     Tlf. 36 43 28 51



Magnus Thorstholm Jensen             Stine Hove Marsling

Investor Relations Officer           External Communication Specialist

Tlf. 36 43 38 16                     Tlf. 36 43 28 33



Jacob Tolstrup

Vice President

Tlf. +1 847 282 5713




Om Vernalis
Vernalis er et medicinalselskab med fokus på udviklingsfasen, som har stor
ekspertise i at føre lovende produktkandidater på markedet ved hjælp af en
kommercielt fokuseret strategi. Selskabet har ét markedsført produkt,
frovatriptan, til akut behandling af migræne, samt ni udviklingskandidater,
hvoraf de seks udvikles i prioritetsprogrammer. Tre af disse
prioritetsprogrammer gennemføres i øjeblikket uden en samarbejdspartner, mens
selskabet har samarbejdspartnere til de andre tre. Udviklingsprogrammerne
stammer fra såvel Vernalis' forskningsaktiviteter, hvor selskabet har stor
ekspertise inden for fragment- og strukturbaseret lægemiddelforskning, samt fra
samarbejdsaftaler. Vernalis' teknologier, kompetencer og produkter er valideret
via samarbejde med Biogen Idec, Chiesi, Endo, GSK, Menarini, Novartis og
Servier.

Om Zenobia
Zenobia leverer et kommercielt bibliotek af fragmenter og adgang til deres
strukturelle biologi, krystallografi og fragmentbaserede ekspertise inden for
lead-forskning via partnerskaber, konsulentbistand og anden form for samarbejde.
Zenobias interne programmer kombinerer fragmentbaserede lead-forskning med
ekspertise hos biologer og klinikere til at finde behandlinger af alvorlige
sygdomme, hvor der ikke findes nogen sygdomsændrende behandling, f.eks.
Parkinsons sygdom og neuroblastom hos børn.

Om Lundbeck
H. Lundbeck A/S (LUN.CO, LUN DC, HLUKY) er en international farmaceutisk
virksomhed , der er dybt engageret i at forbedre livskvaliteten for mennesker,
der lider af sygdomme i centralnervesystemet (CNS). Lundbeck arbejder med
forskning, udvikling, produktion, markedsføring og salg af lægemidler i hele
verden målrettet lidelser som depression, angst, skizofreni, søvnløshed,
epilepsi samt Huntingtons, Alzheimers og Parkinsons sygdomme.

Lundbeck blev grundlagt i 1915 af Hans Lundbeck i København og har i dag ca.
5.900 ansatte over hele verden. Lundbeck er en af verdens førende farmaceutiske
virksomheder inden for CNS-området. Lundbeck omsatte i 2009 for DKK 13,7 mia.
(ca. EUR 1,8 mia. eller USD 2,6 mia.). Yderligere oplysninger fås på
www.lundbeck.com.




--------------------------------------------------------------------------------

[i] Neuron, Volume 44, Issue 4, 595-600, 18 November 2004
[ii] Nature Reviews Neuroscience, Volume 11, 791, December 2010


[HUG#1473061]

Abonner

Dokumenter og links